Os...

[Fyra]

Rikku gik langs vandet. Hendes øjne var klare og vågne på trods af de mørke skygger der var under dem. Hun trak sin kappe tættere om sig og kiggede lidt tilbage. Theis kunne ikke være langt væk. Lugten af saltvandet bed i hendes hals, og hun hostede. Uden at tænke over det lænede hun sig tilbage og satte en hånd i ryggen. Vinden rev kappens hætte af hendes hoved. Kappen blafrede efter hende som et flag og afslørede hendes soinkle skuldre og den stadig voksende mave. Hun lod blidt hånden glide over maven og sukkede dybt. På trods af den tykke mave var hun blevet en smule tyndere end hun havde været før i tiden.

[Qimrel]

Qimrel gik med bøjet hoved og talte mønterne i en stor, fed pung. Der var mange penge i, flere end ofte før, men han var på vej til at give dem allesammen væk. Eller, næsten allesammen, han skulle jo lige kunne overleve. Han sukkede, tog pungen i lommen og havde nogle mønter i hånden, og han rettede sig op og så ud til at tænke.

[Theis]

Theis snuste rundt, men holdte hele tiden Fyra inde af syne. Hun er ved at blive tynd... og tyk... det' svært at finde ud af! Theis virrede med hovedet og så en mand tage en stor pung i lommen, og han mærkede en brusen for ørene. Manden så ud til at være distraheret af hvad man nu er distraheret af når man tænker, og Theis gik tæt ind til ham, som gik over mod Fyra, som også gik fremad, sneg pungen til sig og gik så videre. Da han følte sig sikker løb han op til Fyra og tvang sit store sejrssmil væk.

[Fyra]

Rikku var stoppet op og kiggede nu ned på Theis. "Hvad..." Hun kneb øjnene sammen og trak vejret dybt, før hun smilede ned til ham. "Du er så fantastisk, nevø!" sagde hun og lagde en hånd på hans skulder. På det seneste havde der været problemer med at tjene penge nok og hun lagde alt hvad hun tjente i at få et sted at sove, hvilket ikke gav meget til mad. Hun smilede stadig ned til ham og skubbede ham fremad"La' os så komme videre."

[Qimrel]

Qimrel gik videre et stykke bag ved dem, og stak så hænderne dybt ned i lommerne, men alligevel gik der et stykke tid før han opdagede sin ulykke. Han bandede højlydt, men opdagede stadig ikke de to foran ham. Imens vejrede Kwamma luften, og gøede pludselig glad, hvorefter hun løb over mod Fyra og Theis.

[Theis]

Theis vendte sig om da han hørte en hund gø, ren refleks, og så hunden der havde gået en halv meter foran hans offer komme gående. Han gemte sig bag Fyra med en knurren dybt nede i halsen, og arrene fra bjørnekløerne blev lyst op af solen. Øre- og næseringen han havde sat i hullerne i sin kind glimtede. Fyra havde endnu ikke haft held til at få ham til at tage dem ud.

[Fyra]

Fyra stirrede på hunden. "Kwa... Kwamma?" hviskede hun så, og hendes øjne var enorme. Hvis Kwamm var her... Hun var overbevist om at Qimrel også måtte være her. Hendes hånd lå igen på maven. "Theis... Tag det roligt!" sagde hun stille og løftede langsomt blikket op fra hunden, for at kigge på dens ejer.

[Qimrel]

"Fandens Kwamma, din naive hund!" mumlede Qimrel og løb efter hunden da han havde kommet sig en smule over at være blevet røvet. Han fik fat i Kwamma lige da hun stoppede op foran Fyra og Theis. "I må undskylde, hun er meget..." Han stivnede da han genkendte hende. "Fyra?" Han endte med at smile. "Hej," sagde han uden at lægge mærke til Theis.

[Theis]

Theis stod et øjeblik bag Fyra med alle sine instinkter i oprør. Han havde stjålet fra manden... han burde flygte! Men hvad med Fyra? Hun var tynd og gravid på samme tid, så hvordan skulle hun kunne klare sig? Det var først da han vendte sig for at stille sig imellem Fyra og manden at han opdagede at han var flygtet ca. 6 meter, og han spurtede tilbage og stilte sig mellem dem, mens han langsomt mærkede sin næse stoppe.

[Fyra]

Rikku reb fat i Theis' skulder og trak ham væk med en overraskende styrke i de spinkle arme. "Qimrel... Hej," sagde hun så stille og smilede svagt tilbage. "Lang tid siden..." sagde hun så uden at slippe Theis' skulder. Hun trak vejret hurtigere, og var meget klar over at Qimrel ikke havde opdaget at hun var gravid. Så havde han nok reageret anderledes. "Theis, tag det roligt," sagde hun så igen.

[Qimrel]

"Hvem er han...? Åh, Fyra, du er jo..." Han stirrede stum og lamslået på hende, eller rettere, på hendes mave. "Hvem er...? Det er vel ikke...? Er det?" Han stod forvirret og stirrede ned på hendes mave, og frygtede det værste, mens Kwamma gik hen til Theis og snuste indgående til ham før hun begyndte at knurre.

[Theis]

Theis knurrede tilbage ad Kwamma, som så ud til at hun kunne finde på at springe på ham hvert øjeblik. Så nyste han fem gange i træk og lod sig dumpe ned på jorden med et træt suk. Kwamma flygtede om bag Qimrel da han nys, og Theis rejste sig hurtigt op, overvejede igen at flygte, men valgte at blive og, måske, beskytte Fyra mod angreb. Han skyndte sig om bag ved hende og nøs igen.

[Fyra]

Rikku, der var stoppet med at tænke da qimrel snakkede, vågnede op. Hun kiggede ned i jorden og mærkede sine øjne blive blanke. "Det er dit... barn..." hviskede hun så og lagde en arm om Theis' skulder. "Og det her er min nevø," sagde hun og fik samlet sig så meget at hun kunne kigge op uden at græde. "Undskyld... Jeg... Ved ikke..." Hun smilede undskyldende og trak vejret dybt. Det her ville blive svært. "Det er dit barn... Lige så meget som det er mit." Hendes blik blev til stål.

[Qimrel]

"Men... Det kan da ikke være rigtigt... Hvad vil min familie ikke sige?" Qimrel hørte ikke selv hvor tåbelige og egoistiske hans ord lød, men det var tydeligt at han mente sin bekymring. Kwamma blev omme bagved ude af syne, tydeligt forskrækket over at Theis blev ved med at nyse. Det var tydeligt den ikke kunne lide varulven.

[Theis]

Theis nøs endnu et par gange og trak sig fri af Fyras greb, bandende og svovlende som kun et ægte gadebarn kan det. Han stirrede ondt på hunden, der knurrede af ham. Han havde rindende øjne, og han tørrede næsen med hånden, kun for at gøre det arbejde mislykket ved at nyse endnu en gang.