Os...

[Fyra]

Fyra kiggede lidt på Qimrel og mærkede tvivlen brede sig. Hun skjulte den omhyggeligt og smilede lidt forsigtigt. "Selvfølgelig... Hvis... Hvad siger du, Theis?" Hun kiggede forbi Qimrel og sendte Theis et spørgende blik. Hun så kort hvad han havde gang i og diskret et øjenbryn.

[Qimrel]

"Jeg kan jo ikke rigtigt have et barn uden at i hvert fald min mor ved noget. Desuden er der mad der, og I ser virkelig ud til at trænge til et godt, solidt måltid begge to." Han havde egentligt ikke andet end besøget at se frem til, nu hvor han penge var 'væk', men det var alligevel godt nok, og desuden skulle de jo også møde hinanden på et eller andet tidspunkt.

[Theis]

Theis skulle til at sige at han ikke gad, men Qimrels løfter om mad fik ham til næsten at kunne lide den dumme fremmede med hunden. "Jeg vil meget gerne hjem til dig," sagde han og smilede igen stort, og denne gang var det næsten et ægte smil. Han blev pludselig meget bevidst om at han havde stjålet fra manden to gange.

[Fyra]

Fyra smilede også bredt. "Så er det afgjort. Lad os komme afsted!" sagde hun og gik hen til Theis. Hun rakte hånden ned mod ham og lignede et øjeblik sit gamle jeg, der ikke lavede andet end ballade. Hendes smil var ægte, og øjnene lyste næsten nu. Det var tydeligt at det havde gjort noget at Qimrel var der. Det havde gjort hende endnu gladere, eftersom hun var meget glad i forvejen, på trods af pengemanglen...

[Qimrel]

Qimrel smilede, en anelse lettet, og ventede på at de var parat til at tage afsted. Kwamma så forvirret op på ham, og han lod hånden strøge over hendes hoved og om bag øret, hvor han så begyndte at klø. Hendes hale dunkede ned i jorden, og hun rejste sig og begyndte at spilde sin energi på at løbe rundt om ham.

[Theis]

Theis kiggede lidt på hendes hånd før han smilede og tog den. Det eneste han tænkte på lige nu var den mad Qimrel havde lovet, og han stirrede lettere drømmende ud i luften mens han kiggede over havet et øjeblik. En kold, saltet vind gik ind over dem og rev i den kappe Fyra havde købt til ham.

[Fyra]

Fyra smilede svagt og gættede hvad der foregik i den tidligere gadeknægts hoved. Hun trak let i hans hånd og vendte sig mod Qimrel. "Qimrel... Hvor skal vi så hen?" Hun smlede ved synet af Kwamma og kom så i tanke om noget. Hun kiggede på Theis og grinede så. "Allergi for hunde?"

[Qimrel]

"Ved du hvad, Kwamma. Jeg vil ikke lade dig blive sinket af os." Han satte sig på hug foran hende. "Hjem," mumlede han i hendes øre, og hun lod til at blive så begejstret over det at hun slikkede ham i ansigtet og spurtede afsted ind i byen. Qimrel rejste sig og tørrede sit ansigt. "Bare følg efter," sagde han til de andre.

[Theis]

Theis fulgte med, stadig med sin hånd i Fyras, og surmulede. "Det er en familiesvaghed, tror jeg. Min mor var vidst meget pinligt berørt over det, og klanen også. Men det kan selvfølgelig også kun have været mig det var med. Men det er der ikke når..." Han tøvede og så op på Qimrel. "Når du ved hvad. Der forsvinder det nærmest bare..."

[Fyra]

"Det ville være synd, hvis det ikke gjorde," grinede Fyra og gav hans hånd et klem. Hun smilede til ham og sagde ikke mere. Hun kunne aldrig drømme om at fortælle Theis' hemmelighed til nogen uden at han ville det. Hun kiggede på Qimrel og smilede varmt til ham. Så begyndte hun at gå den retning Kwamma var forsvundet i.

[Qimrel]

Qimrel lagde sig forrest og førte dem ind forbi en stor markedsplads og ind i nogle mindre gader, og så ind i en gård. I gården lå Kwamma og gnavede i et kødfuldt og saftigt ben med en lænke om halsen der førte ind til en ring i muren. Hun så op og gøede glad og sprang frem og tilbage inden for lænkens areal før hun besluttede at kødet var mere spændende. "Bare gå ind!" lød en venlig kvindestemme.

[Theis]

Theis stirrede sultent på kødet, der ville have været et festmåltid for ham for ikke så lang tid siden. "Hvorfor skal hunden have den gode mad?" spurgte han ud i luften uden at tænke videre over det, mens Kwamma forsatte med at gnaske kød i sig. Så fangede han færten af varm køkkenmad, en lammesteg der var ved at blive varmet. Han bekæmpede lysten til bare at løbe ind i det fremmede hus og finde stegen.

[Fyra]

Fyra kunne ikke lade være med at smile. Hun gik forsigtigt frem mod døren, lige bag Qimrel og trak Theis med sug. Hun var meget nervøs, men hun forsøgte at skjule det. Hendes frie hånd gled igen ned til hendes mave, hvor hun lod den hvile for at styre sig. Fyra holdte blikket på Qimrels ryg og gemte sig næsten bag ham.

[Qimrel]

"Jeg har nogen med!" råbte Qimrel mens han gik igennem døren, og en høj, mager kvinde med hud i samme hudfarve som Qimrels og de samme sorte øjne, sort, gråsprængt hår og et hvidt, rent forklæde kom frem i døråbningen til et køkken. Hun gav dem et skeptisk blik. "Jeg kan virkelig ikke forestille mig at du kunne finde på at få en gravid kvinde med på rejse," sagde hun og så næsten bebrejdende på ham. "Vi mødtes først her i byen. Jeg har ikke rejst med hende," sagde Qimrel og smilede. "Men vi kender skam hinanden." Kvinden smilede til Fyra. "Jeg gør lige maden færdig, så kan vi snakke."

[Theis]

Theis havde klaret at holde sig ude af syne og åndede lettet op da Qimrels mor forsvandt ind i køkkenet igen. Det var efter hans mening ikke nødvendigt at hun skulle lægge mærke til ham, selvom det i virkeligheden var en smule tåbeligt. Han så op på Fyra, og usikkerheden næsten emmede fra ham.