Os...

[Fyra]

Fyra kiggede ned på Theis og smilede og kiggede så tilbage mod Omerie. Hun fangede kort Qimrels blik og undrede sig ligesom Theis, dog uden at vise det. "Og du må være Qimrels bror," sagde hun så og kiggede direkte på Omerie. Hun kunne ikke lide at han stirrede sådan på hendes mave.

[Qimrel]

"Ja, mit navn er Omerie," sagde han og flyttede blikket op på hendes ansigt. "Og I er?" Manden der før havde stået i døren til køkkenet kom ind. "Omerie, hvor er dine manere?" sagde han lettere bebrejdende. Sevi kom ind i stuen med maden og satte det på bordet. "Maden er klar nu," sagde hun. "Mange tak, skat," sagde manden og gik han og kyssede hende på kinden før han satte sig.

[Theis]

Theis vurderede den nyankomne mand på samme måde som Omerie og kom frem til at påklædningen var ca. den samme, men selve manden virkede mere venlig og lettere at have med at gøre. Han så op på Fyra. "Mærkeligt familie," hviskede han så kun hun kunne høre det, før han sultent sprang hen til bordet og satte sig lige foran lammestegen.

[Fyra]

Fyra grinede og kiggede på Theis ryg. Så vendte blikket mod Omerie igen. "Mit navn er Fyra Rikku og det der," hun pegede i Theis' retning, " er min nevø Theis." Hun smilede venligt og fulgte så efter Theis hen til bordet. Hun satte sig ned ved siden af ham og bemærkede med et grynt at der var langt ind til bordet, efter som hendes mave var i vejen.

[Qimrel]

De andre satte sig, og maden blev sendt rundt. Der var tavst indtil den værste sult var stillet, og det var Sevi der gjorde det. "Hvordan går det med barnet?" spurgte hun Fyra og lod sig ikke fornærme af at Theis hverken holdt bordskik eller respekterede de andre på andre måder ved at skovle maden ind.

[Theis]

Theis holdte en lille pause i at spise da Sevi spurgte Fyra. Men pausen holdte ikke længe, han var simpelthen for sulten til at lade være, selvom de fleste af folkene rundt om bordet sendte ham utilfredse blikke. Han ignorerede dem, og mumlede en kompliment om Sevis kogekunst og lammesteg gennem en mundfuld mad.

[Fyra]

Fyra sank den mad hun havde i munden og trak vejret dybt. "Altså... Jeg har ikke penge til en healer... Men jeg tror det går meget godt. Den lille bevæger sigmeget. Drejer sig..." Hun smilede lidt og sendte Qimrel et skjult blik ud af øjenkrogen. Hun bed sig i læben mens hun tænkte på om han ville fortælle sin familie hvilken del han havde i graviditeten. "Maden smager godt. Du er en god kok," sagde hun så og smilede til Sevi.

[Qimrel]

"Måske kunne vi låne nogle penge til en healer. Bare så vi kan være sikre." Qimrel sendte Fyra et advarende blik, for at sige at hun ikke skulle protestere. "Men, Qimrel..." mumlede manden de endnu ikke havde fået navnet på. Sevi tog hånden for munden, men det var tydeligt at hun var glad. "Så jeg får endelig et barnebarn?" Omerie sad lettere udtryksløst og så søgende på Fyra over bordet.

[Theis]

Theis så op og så arrigt på Omerie, der gjorde ham mere og mere utryg. Der var noget i det blik, men han kunne ikke bedømme det, kunne ikke helt sætte fingeren på det. Tanken om en healer var ikke god, ikke efter hans mening, for de enten nægtede at behandle gadebørn, tog alt for mange penge for det, eller meldte dem til vægterne for tyveri de for en gangs skyld ikke havde lavet.

[Fyra]

Fyra kiggede rundt omkring bordet og mødte Omeries blik. Hendes øjne blev kølige, men ændrede sig videre til det næste ansigt. Hun trak vejret dybt og kiggede på Qimrel. "Jah... Altså..." Hun smilede svagt, usikkert, og hendes blik flakkede til Theis. Han så ikke glad ud. Hun lagde en hånd på hans skulder og gav den et klem.

[Qimrel]

"Hvad er der, ven?" spurgte Sevi Fyra, og hun så næsten en smule bekymret ud. Qimrel nikkede til spørgsmålet, selvom det var tydeligt at det ikke havde været et spørgsmål der skulle svares på. Omerie stirrede på hende endnu, og hans eget ansigt var blevet koldt da hun havde mødt hans blik, men han flyttede endelig blikket over på sin mor.

[Theis]

Theis stirrede længe på Omerie efter at denne havde fjernet blikket, og den dårlige fornemmelse af manden blev værre. Han virkede ond, som en rig mand der så ned på de gadebørn han netop havde sparket ned i mudderet. Han opdagede ikke Fyras hånd på skulderen, og da han gjorde var han så langt inde i minderne om værre tider at hans krympede sig, som forsøgte han at slippe for at mærke hendes hånd.

[Fyra]

Fyra fjernede sin hånd og kiggede usikkert ned på tallerkenen. "Der er ikke noget galt... Altså... " Hun rødmede og ønskede at forsvinde ned i jorden. Hun kiggede kort desperat på Qimrel for at han skulle hjælpe hende ud af situationen. Hun trak vejret dybt og dukkede hovedet igen.