Os...

[Fyra]

Fyra grinede. "Skræmt af en dame? Jeg er imponeret," sagde hun og smilede beroligende til ham. "Det skal nok gå. Så længe du ikke tager noget og prøver at lade være med at ødelægge flere ting." Hun ville klappe ham på skulderen, men hendes eneste frie hånd var plettet af blodet. Hun sukkede og stirrede vredt på hånden. "Du kan hakke løgene færdige..." sagde hun så og kiggede op på Theis igen. Hun smilede venligt.

[Qimrel]

"Lad være med at gå ind lige nu, hun laver mad," grinede Qimrel og blinkede til broren, og Omerie lo højt, og så så Qimrel ud til at komme i tanke om noget. "Hov, ups," mumlede han og løb ind i køkkenet igen med vand og et stykke klæde. "Undskyld, jeg blev distraheret,"sagde han, og så ned på Theis, og grinede så. "Jeg skal nok overtage hende," lovede han og gik ind i stuen.

[Theis]

Theis havde taget kniven op og stod lidt og svang lidt frem og tilbage med den, stadig usikker på hvordan det skulle gøres. "Jeg har altså heller ikke prøvet at hakke løg før..." mumlede han hjælpeløst og stirrede ondt på skærebrættet. Han følte bare han gik i vejen lige nu, og det var en følelse han ikke brød sig om.

[Fyra]

Fyra smilede lettet da Qimrel kom ind i køkkenet. Hun betragtede ham kort og vendte sig så mod Theis igen. "Det er ikke så svært..." Hun trak vejret dybt og prøvede at tænke klart. Blodlugten gjorde hende forvirret og hun rynkede næsen. "Jeg bryder mig altså ikke om blod..." Det var også en af grundene til at hendes våben var en kæp og ikke en kniv.

[Qimrel]

Qimrel gik ind i stuen. "Qimmie, hvor er drengen?" spurgte Qimrels mor. "Han er i køkkenet, jeg hjælper dig istedet," sagde Qimrel og smilede mens han rettede på bestik og tallerkener. "Åh nej, stegen!" udbrød Qimrels mor og skyndte sig ud i køkkenet igen. Da moren var forsvundet skyndte Omerie sig forbi den åbne køkkendør og ind i stuen.

[Theis]

"Jeg kan godt lide det..." mumlede Theis og stirrede stadig ned på skærebrættet. Han så op da Qimrels mor kom ind i køkkenet, og gjorde sig så lille som muligt, men hun var mere koncentreret om ovnen og gryderne end hun var om dem. "Hak dem bare færdig og gå ind i stuen og slap af," sukkede hun og smilede venligt til dem.

[Fyra]

Fyra smilede og flyttede sig væk fra gryderne. Hun tog kniven ud af Theis' hånd og hakkede hurtigt grønsagerne færdige. Hun kiggede koncentreret ned og sørgede for ikke at skærer i sig selv den her gang. Hun lagde kniven fra sig og lænede sig så tilbage. "Færdig..." mumlede hun og kiggede på Qimrels mor. "Er du sikker på at der ikke er noget jeg kan hjælpe med?"

[Qimrel]

"Nej, jeg klare det, bare gå ind til drengene. Jeg tror nok Ommie er hjemme." Hun smilede venligt, tog grønsagerne, puttede dem i en gryde, tog handsker på hænderne og tog lammestegen ud, alt imens at hun rørte rundt i sovsen. "Åh, jeg tror ikke jeg fik fat i jeres navne." Hun lagde stegen på bordet.

[Theis]

Theis stod et øjeblik og stirrede med ærefrygt på køkkenarbejdet. "Hvordan kan man dog gøre det der?" spurgte han, men da Qimrels mor kiggede på ham et lille øjeblik skyndte han sig at flygte ind i stuen, og endte i stedet foran brødrene. Han pilede tilbage til køkkenet og hen til Fyra, og stoppede op foran hende, lettere forpustet.

[Fyra]

Fyra grinede. "Jeg hedder Fyra Rikku, og det her er min nevø Theis," sagde hun så og smilede venligt til Qimrels mor. Hun kiggede ned på Theis og løftede spørgende et øjenbryn. Så kiggede hun på Qimrels mor igen. "Jeg tror heller ikke vi fik fat i dit navn?" sagde hun så og smilede igen.

[Qimrel]

"Åh, ja, undskyld," sagde hun og smilede. "Sevi, er det, Sevi Hnirem Ale. Og nu gør jeg maden færdig, og så går I ind og hilser på min yngste." Hun vinkede dem væk med hånden da man igen hørte Kwamma gø ude i gården. "Åh, min mand kommer nu," sagde hun og tog sovsegryden af komfuret.

[Theis]

Theis stod et øjeblik og så på Qimrels mor og Fyra, men vendte sig så om igen og skyndte sig ud i stuen igen, efter at have løbet forbi en stor mand der kom med et overrasket udbrød. Han endte igen foran Qimrel og Omerie, og han sendte den fremmede et undersøgende blik. Lillebroren var bedre klædt end storebror, og han havde flere smykker end den ene ring Qimrel lige havde mistet. "Goddag," mumlede han lavt.

[Fyra]

Fyra smilede til manden i døren, kantede sig udenom ham og endte ved siden af Theis. "Goddag." Sagde hun så og smilede venligt til Qimrels bror. Hun lagde en hånd på Theis skulder og den anden på sin mave, igen for at berolige sig selv. Hun kunne ikke glemme Qimrels udbrud da han fandt ud af at det var hans barn og havde urolige anelser omkring hans familie.

[Qimrel]

"Goddag," sagde Omerie og smilede. "Er det dine venner? Ja, det må det vel være." Han smilede til Qimrel, rejste sig fra stolen og rakte hånden frem mod Fyra og gav hende et vurderende blik, og han heftede ved maven. Bag ham så Qimrel noget nervøs ud, og heldigvis så Omerie det ikke. Han ville sikkert kunne regne noget ud hvis han lagde mærke til det.

[Theis]

Theis så på Omerie og tog forsigtigt fat i Fyras hånd. Han brød sig ikke om den fremmede, selvom han ikke kunne fastslå hvad og hvorfor der var. Han klemte hendes hånd let og lod igen blikket glide over manden, denne gang lidt dybere. Han så ikke mere end før, men blikket gled over på Qimrel. Hvorfor var han dog nervøs?