Os...

[Fyra]

Fyra var svagt rød i kinderne efter mødet med Qimrels mor. Hun kiggede ned i gulvet for at skjule det og kiggede så ud af øjenkrogen på Theis. "Hvad?" spurgte hun så da hun så usikkerheden. Det lignede ikke Theis at være sådan. Hun gav hans hånd et klem og smilede opmuntrende, selvom hun ikke havde nogen anelse om hvad der var galt med ham.

[Qimrel]

Qimrel viste dem ind i en pænt møbleret stue. Det var hverken rigt eller fattigt i huset. "Vent her," sagde han, og i det samme hørtes moren kalde inde fra køkkenet. "Nu I er her, kan I vel lige så godt hjælpe!" Qimrel så over på Fyra og smilede svagt. "Kan du lave mad?" spurgte han uskyldigt. "Og bare rolig, hun er kun så stresset når hun laver mad."

[Theis]

Theis lod hurtigt blikket glide over møblementet i stuen og fangede hver eneste lille detalje. Der var mange små ting af værdi, ikke dyre ting der var meget værd, men ting der alligevel havde en så stor værdi at det kriblede i fingerspidserne på en tidligere gadedreng. Han burde ikke stjæle noget, og ville ikke gøre det, men det var fristende.

[Fyra]

Fyra smilede til Qimrel. "Ja, jeg kan faktisk lave mad," sagde hun og trak på skulderne. Det overraskede mange at hun kunne lave mad, eftersom hun rejste rundt og ikke havde noget hus. Hun slap Theis' hånd p gik hen til døren ud til køkkenet. Forsigtigt stak hun hovedet ud i køkkenet. "Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte hun venligt og smilede forsigtigt.

[Qimrel]

Qimrels mor stod og rørte hidsigt rundt i en gryde. Hun så op og kiggede på Fyra. "Hak grønsager," sagde hun og nikkede mod et skærebræt og en kniv der lå på bordet med nogle løg, hvidløg og gulerødder. "Qimmie, kom her over og overtag gryden, det ved jeg da du kan finde ud af!" sagde hun da Qimrel kom frem i døråbningen. Han gjorde som hun sagde, og hun strøg forbi dem begge med knive, gafler og tallerkner. "Der er en dreng," råbte hun ud i køkkenet. "Han er med os," svarede Qimrel.

[Theis]

Det ene øjeblik stod Theis med en lille træfigur af en hest og kiggede på den, det næste med en stak tallerkener i hænderne. Han så sig forvildet omkring, mens Qimrels mor gik ud i køkkenet igen for at hente den manglende kniv, gaffel og tallerken. "Hvad... Hvad skal jeg med dem?" spurgte han højlydt og fik bare et dræberblik fra kvinden foran ham, som så demonstrativt smækkede knivene og gaflerne ned på spisebordet.

[Fyra]

Fyra tog kniven og begyndte hurtigt at hakke løgene. Ude i stuen kunne hun høre Theis og Qimrels mor og grinede. Så skævede hun over mod Qimrel og løftede et øjenbryn. "Nåh, lille Qimmie..." sagde hun, for lavt til at andre end Qimrel kunne høre det. Hun smilede kækt og kiggede kort over på ham.

[Qimrel]

Qimrel hævede også et øjenbryn og kiggede over på hende, men grinede så. "Kært barn har mange navne, som min mor siger," sagde han og så igen ned i gryden. Det var sovs han rørte i. "Det var dog forfærdeligt som man skal rette på dig!" lød hans mors stemme så igen. "Har du aldrig prøvet at dække bord før?"

[Theis]

Der lød et brag, og små, skarpe stykker tallerken fløj ud over det hele. Theis stirrede ned på den splintrede tallerken på gulvet med store øjne, og rystede så på hovedet til hendes spørgsmål. "Qimmer, hvad er det for en forkælet unge du har taget med ind til os?" Hun så på Theis. "Gå ud og find en tallerken. Qimrel kan fortælle dig hvor." Theis kom ud i køkkenet, fandt en tallerken og skyndte sig ud i stuen igen med at jaget udtryk i øjnene.

[Fyra]

Fyra rynkede panden ved disse ord og rystede på hovedet. Theis forkælet? Hun rystede på hovedet og sukkede dybt. Hun forsvandt i sine tanker og glemte derfor at se sig for. Kniven snittede hendes finger og hun slap den med et gisp. "Av..." mumlede hun og viftede med hånden. Såret var blot et lille snit, men det blødte. Hun rynkede næsen og flyttede kniven væk fra grønsagerne. Det hjalp ikke hvis der kom blod på dem.

[Qimrel]

Qimrel var lige ved at springe over til hende, men blev stående og undgik derved at vælte gryder og andet ned på gulvet. "Overtag her, så finder jeg noget vand og noget at tage om fingeren," sagde han og svang skeen over mod hende, hvorefter han skyndte sig ud af køkkenet og ud i gården til pumpen.

[Theis]

Qimrels mor fejede skårene op da Theis hørte stemmerne i køkkenet og var lige ved at smadre endnu en tallerken i sin iver i at komme ud og se hvad der var i vejen med Fyra. Han greb den i luften og lagde den på sin plads på bordet, og løb så ud i køkkenet til Fyra, hvor han var lige ved at støde ind i Qimrel på hans vej ud.

[Fyra]

Fyra skyndte sig hen til gryden og rørte rundt i den. Hun kigede op og fangede Theis' blik. "Der er ikke sket noget alvorligt. Jeg har bare skåret mig..." Hun holdte hånden op i luften så han kunne se såret. "Intet alvorligt," sukkede hun og smilede svagt. Hun fortsatte med at røre i gryden med den raske hånd og flyttede blikket mod den igen.

[Qimrel]

Qimrel kom ud i gården, men hørte så Kwamma gø begejstret og så over mod indgangen. En ung mand der var en smule højere end ham og noget bredere stod og stirrede, først overrasket mod hunden, derefter overrasket på Qimrel, før han smilede bredt. "Storebror!" grinede han, og sprang frem, og Qimrel lod til at glemme alt om Fyra et kort øjeblik. "Omerie!" sagde han istedet og omfavnede sin lillebror.

[Theis]

"Kan du ikke bare lade som om du har brug for mig? Du må ikke lade mig komme ud til hende igen!" Theis så bedende på Fyra. "Jeg ved virkelig ikke hvad det er hun vil have mig til. Jeg kan ikke huske om jeg nogensinde har gjort det før. Hun skræmmer mig." Den var der igen, den usikkerhed fra før de blev sat igang med noget.