|
|
Post by Adrianna on Jan 28, 2009 21:18:49 GMT 1
Hans ord gjorde ondt dybt ind i hende, men hun lagde ikke mærke til det, hendes følelser og hendes bevidsthed var fuldstændig isolerede lige nu "Hvilken kærste?" sagde hun bare ligegyldigt. Hun kunne lige så tydeligt se sakara for sig, men skubbede billedet væk, hun kunne ikke være svag lige nu. Hendes ansigt og kropsprog var helt afslappet og roligt.
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 28, 2009 21:21:49 GMT 1
"du skla ikke spille dum lige nu lille frøken vi ved begge to godt at et eller andet sted er der en mand der går og venter på dig du skal ikke lyve overfor mig" sagde han hårdt "men tænk over det du er helt magtesløs og kan ikke hjælpe ham han vil bebrejde dig det og hade dig i sine sidste minutter af sit liv
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 28, 2009 21:26:06 GMT 1
"Jeg aner ikke hvad du snakker om" sagde hun bare roligt og koldt. Andet sagde hun ikke. Smerten borede sig ind i hende, hun ville ikke engang forestille sig det han sagde, det gjorde for ondt, det ville gøre hende vanvittig. Hun nægtede at lade ham vinde det her, hun ville ikke røbe hvem sakara var, og hun ville ikke røbe sine følelser
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 28, 2009 21:27:54 GMT 1
"kom nu indrøm det du ahr en lille mand der elsker dig og vis han finde rud af det er mig der ahr taget dig flipper han helt ud og prøver at finde mig til sidst vil han være så udkørt at vi bare skal finde ham og med denne kniv skærer vi struben over på ham" hviskede han i hednes øre
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 28, 2009 21:32:39 GMT 1
Hun fnøs "Hvad fanden skal jeg med en mand. Jeg klare mig selv, jeg har ikke brug for nogen til at hjælpe mig.. Så fat det dog" sagde hun koldt og stadig roligt, hun ville ikke lade sin facede forsvinde igen, den hjalp hende med at holde følelser ude som ellers kunne knække hende.
|
|
