Midlertidigt bosted

[Adrianna]

Hun gispede lidt efter luft "Bare vent, jeg skal nok finde en måde, det sværger jeg" sagde hun med en svag stemme. Hun manglede virkelig luft, men hun ville ikke tigge ham om det, hun ville ikke tigge ham om noget som helst. Hvis han havde kontaktet hende på en venlig måde ville hun måske havde hjulpet ham, men det eneste han fik ud af hende nu var en modstander.

[murlocon]

"alle har prøvet for mig men endnu har ingen fået succes" sagde han og grinte hans plan skulle sættes i værk så han kklemte endnu hårdede for at få hende bevidstløs det ville være bedst ellers ville hun være alt for besværlig at arbejde med men vis ikke hun var ved bevidsthed var det meget nemmere

[Adrianna]

Hun mærkede alle sine kræfter forsvinde sammen med luften, hendes øjne slørede mere og mere "Bare vent og se" nåede hun lige at sige inden hun midste bevidstheden. Hendes krop blev slap og hendes øjne lukkede. Det var en befriende følelse ikke at være vågen, det var så roligt.

[murlocon]

han svarede hende ikke og da først hun blev helt slap smilte han endnu mere og lagde hende ned på jorden følte først efter puls for at se om hun var bevidstløs da ha havde tjekket det trak han sin ene kniv frem og skar et meget dekorativt M på hendes skulder og kiggede list på hans værk hun skulle have noget at fortælle når hun kom hjem så han klippede noget af kjolen istykker og smilte så endnu mere men han skulle væk lige nu for hun kunen vågne op med det samme han fandt sine ting og gik så i skjul de var ike alngt fra byen ikke mere end 5 meter så han gemte sig bag et hus og ville se hvordan hun reagerede på det

[Adrianna]

Med det samme hun kunne få luft ordenligt igen, begyndte hun at vågne. Det første hun lagde mærke til var en stikkene smerte i hendes skuldre. Hun tvang øjnene op og tvang så sig selv op og sidde. Hun lagde hånden på sin skuldre og mærkede med det samme at det gjorde mere ond. Hun fjernede hånden og kiggede på den, hun opdagede til sin rædsel at hun nu havde blod på hånden. Hun vred hovedet så meget hun kunne og gispede i chok da hun så et M på sin skuldre. Hun bandede højlyd og kom langsomt op og stå da hun opdagede at hendes kjole var i stykker. Hun knugede hænderne sammen og lukkede øjnene lidt tid inden hun igen åbnede dem og skreg højt af vrede og fustration hvorefter hun begyndte at bande igen "Du turde ikke gjorde du vel !! Du turde ikke kidnappe mig dit lusede, idiotiske monster" råbte hun så højt hun kunne ud over ødemarken, hun vidste ikke om han overhovedet var i nærheden, men hun skulle have sin vrede ud.

[murlocon]

han grinte lydløst ad hende dog ville han ikke afsløre sig dog ville han stadig lave lidt sjov med hende han havde lidt af hende blod på hænderne og tog en kniv og kastede den opad mod hende den landede ved siden af hende med en lille seddel på siden hvor der stod "pas på hvem du gør vred ellers kan dine kære nemt komme til skade" det var en rimelig stor seddel og han havde selvfølgelig skrevet det med hendes blod

[Adrianna]

Det gav et lille sæt i hende da kniven landede ved siden af hende. Hun trak den op af jorden og tog sedlen og læste den, hun prøvede at ignorere at den var skrevet med blod, højst sansynligt hendes "Ha, du kunne ikke skade nogen om de så stod bagbundet foran dig" råbte hun vredt "Kom dog frem din tøsedreng, eller er du bange for en pige"

[murlocon]

det var ligefør han ikke kunne holde munden lukket hun varmeget sjov tænk at hun troede han var bange men så igen hun vidste nok ikke hvem hun råbte til han sendte ikke flere knive efter hende endnu men det morede ham dog stadig hun var tydeligvis bange eftersom hun bare stod og råbte og skreg og forhåbentlig ville det han havde skåret ind i hednse hud blive til et ar

[Adrianna]

"Fint, så bliv ved med at gemme dig dit ynkelige væsen" råbte hun vredt. Hun var ligeglad med hvem han var, hun kunne regne ud at han var leder for de fordømte riddere efter hvad han havde sagt, men hun var ikke bange for ham. Hun frydet sig bare over hvor dum han var, det var ikke folk med så stærke kræfter som hende selv, man skulle blive uvenner med hvis man ville vinde en krig

[murlocon]

"så lav dig en hær så ser vi hvem der er en kujon" råbte han men forvrængede sin stemme så det løb som om den kom overalt fra "ja vi overgiver os aldrig" råbte han men forvrængede stemmen mere så det lød som om det var en anden stadig løb det som om den kom fra alles ider

[Adrianna]

"Ha! Jeg behøver ikke en hær, det er kun latterlige mennesker som dig der gør det.. Dæmoner klare sig selv" råbte hun vredt og tog sig ikke af at der tilsynladene var flere personer. Hvis de prøvede på noget ville hun ikke tøve med at dræbe dem hurtigere end de kunne blinke "Du har fået en magtfuld fjende i dag hvad enten du vil indrømme det for dig selv eller ej. Jeg skal nok dræbe dig en dag, stol på det.... " råbte hun "Og en ting mere.. Hvorfor fanden skulle du ødelægge min kjole"

[murlocon]

"jeg råder selv under en mindre hær af dæmoner der er vist nok et par vejrdæmoner iblandt dem der er ige så stærke som dig" råbte han og grinte over ehdnes næste bemærkning "så har du da et bevis på det du fortæller din kæreste når du kommer hjem" råbte han stadig forvrængede han sin stemme

[Adrianna]

"Der er en ting du ikke ved om dæmoner, vi skader ikke hinaden hvis det kan undgås. Og jeg regner ikke med at gøre det mens du er omringet af vagter" hendes stemme var kold og vred "Som om det flotte M du har lavet ikke beviser nok, en ødelagt kjole beviser ingeting, den kan gå i stykker til hverdag.. Og jeg kan ikke komme på en grund til at en overfaldsmand skulle ødelægge en kjole "

[murlocon]

"måske fordi du skla skilde dig ud og det 'M' jeg gav dig betragt det som et varemærke jeg mærker altid det der er mit og mennesker eller dæmon er ingen undtagelse overhovedet" sagde han med sin forvrængede stemme på en måde elskede han det ehr da det var så sjovt det var det altid

[Adrianna]

Han ord gjorde hende rasende "Jeg er ikke din, og jeg vil aldrig blive din ligemeget hvad du gør ved mig... Skære i mig, voldtager mig, torturere mig... ALDRIG NOGENSINDE VIL JEG VÆRE DIN" det sidste råbte hun, det var tydeligt hun var ude af sig selv at raseri. Han skulle ikke tro han ejede hende