|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 15:27:54 GMT 1
Hun kæmpede for at ikke at følge med, og for at holde tårende tilbage. Hun var for første gang i sit liv rigtig bange "Lad mig nu gå" bad hun "Jeg skal nok gøre hvad du siger, bare lad mig gå bagefter" hendes stemme skælvede en smule. Hun ville virkelig ønske hun ikke var gået ud alene
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 15:32:26 GMT 1
"men jeg vil jo have mig en slave og så går det ikke jeg slipper dig for vis jeg kender dig ret i de få minutter vi har kendt hinanden så idet jeg giver slip sender du migl angt væk med blæsten" sagde han koldt "tror du jeg er en idiot" spurgte han snerrende og stramte sit greb lidt mere
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 15:39:38 GMT 1
Hun gispede lidt da han stramte grebet "Jeg var ikke alene herude. Der er en der vil lede efter mig, en lige så stærk som mig, og hvis jeg var dig ville jeg slippe mig fri." sagde hun med lidt panik i stemmen. Hun håbede virkelig han ville prøve at finde hende, ellers ville hun aldrig slippe fri
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 15:42:53 GMT 1
han slap grebet lidt men pressede så til igen "hvor er din lille ven så vi kan fortælle ham du er i problemer" spurgte han koldt og smilte bag ved hende det morede ham meget at hun var så desperat som hun var at sige hun havde en ven i Ødemarken ingen havde venner i Ødemarken
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 15:48:27 GMT 1
"Jeg vil da ikke fortælle dig hvor han er" sagde hun med et lille gisp da han pressede til igen "Men han komme efter mig, det ved jeg han gør" sagde hun med en skælvene stemme. Hun håbede virkelig at sakara virkelig var så glad for hende som han sagde, ellers havde hun store problemer
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 15:50:48 GMT 1
"men så er det godt at når først du er nede i vores tilholdssted og der kommer man frem og tilbage via portal og uden en portal komemr man ingen steder og kun en 'fordømt ridder' kan åbne en portal og jeg tror ikke din lille ven er en del af 'De Fordømte Riddere'" sadge han og grinte
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 16:01:28 GMT 1
Hun bed sig i læben, det havde han ret i, eller det troede hun i hvert fald. Han havde ikke lydt som om han var en af 'de fordømte riddere' "Du kan ikke gøre det her, jeg vil aldrig skade andre eller hjælpe dig, aldrig nogensinde, ligemeget hvad du gør. Jeg bruger kun mine kræfter til at hjælpe dem jeg holder af og for at redde mig selv. ikke for at dræbe uskyldige eller tjene en så latterlig parodi på en mand som dig" hendes ord var hårde, og hun mente hvert et ord. Hun ville hellere dø end at hjælpe ham.
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 16:03:14 GMT 1
han stramte sit greb så meget at nromale mennesker ville have svært ved at trække vejret "pas på lille frøken ellers sørger jeg får du aldrig ser dem du holder af mere og husk lige vis jeg finder ud af hvem dine kære er er de ikke sikre mere det har du lige sørget for med de ord" sagde han selv lige så hårdt
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 16:12:10 GMT 1
Hun fnøs "Jeg har ingen kære, de blev dræbt for mange år siden. Du kan ikke gøre mig noget med de ord, jeg har ikke nogen tilbage du kan skade. Kun ham jeg fortalte om før, og ham finder du aldrig nogensinde lige meget hvor meget du søger" sagde hun koldt og hårdt. Hende selv var hun ligeglad med nu. Hun vidste at hun ikke slap væk alligevel, så hvorfor ikke bare acceptere det.
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 16:12:18 GMT 1
Hun fnøs "Jeg har ingen kære, de blev dræbt for mange år siden. Du kan ikke gøre mig noget med de ord, jeg har ikke nogen tilbage du kan skade. Kun ham jeg fortalte om før, og ham finder du aldrig nogensinde lige meget hvor meget du søger" sagde hun koldt og hårdt. Hende selv var hun ligeglad med nu. Hun vidste at hun ikke slap væk alligevel, så hvorfor ikke bare acceptere det.
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 16:14:59 GMT 1
"jo du har og det ved jeg og ham du snakkede om er sikkert din kæreste og i snakker om bryllup og bla bla bla. men husk lige på at vis du slipper væk her er du aldrig alene mine spioner vil altid ånde dig i nakken" sagde han advarende men havde ingen intentioner om at lade hende gå
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 16:21:23 GMT 1
"Som om du lader mig gå. Jeg ved du ikke slippe mig fri, det ligger ikke til sådan nogen monste som dig. Selv Rufus og Tazu er bedre at leve under end dig, og jeg er sikker på der er mange der har det på samme måde. Folk vil aldrig adlyde dig, aldrig" sagde hun koldt "Lige så snart vi kommer ind i din latterlige lejr, så svæger jeg at jeg splitter den ad om jeg så dør af det" det han sagde med kærste ville hun ikke snakke om. Det gjorde lidt for ondt på hende.
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 16:24:28 GMT 1
"hvordan vil du skabe en vind der er absolut ingen vind i midten af et bjerg" sagde han og grinte "bare rolig vi skal nok finde din kæreste og snakke med ham" sagde han og 'snakke' løb meget sakastisk hvilet det også var han håbede bare på hun ville bryde sammen og hjælpe ham
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 27, 2009 16:30:49 GMT 1
"Hvem snakkede om at bruge kræfter" sagde hun iskoldt "Men der er fugtigt ved bjerge. Med fugt kommer regne, med regn kommer hagl og sne, men sne vil der komme en dræbene kulde de vil fryse jer alle til is" hendes stemme var sikker og alt for rolig. Lige nu tillod hun ikke sig selv at føle, hun ville bare blive ved med at kæmpe til de, eller hende selv var døde.
|
|
|
|
Post by murlocon on Jan 27, 2009 16:32:49 GMT 1
"du glemmer noget ser du jeg snakkede ikke på et bjerg jeg snakker inde i et bjerg som er magisk forstærket det har taget nogle år men intet slipper ind eller ud af det bjerg andet end mine portaler" sagde han og smilte stort og strammede sit greb endnu mere for at hun skulle tigge om luft
|
|
