New victim

[Theis]

Theis vågnede med et sæt og kiggede rundt gennem mørket. Han kunne intet se, selvom han nattesyn var over normalt, og han var ved at blive grebet af panik da det var et sted han ikke kendte. Han satte sig op, og i det øjeblik kom han i tanke om hvor han var og hvad der skulle ske. Han rejste sig og fandt to af sine knive frem.

[Fyra]

"Bliv hvor du er, Theis." sagde Rikku og forsvandt ud af døren. Der havde været nogen inde i rummet. Hun fløj ned af trapperne og endte ude på gaden. Hun nåede lige at se en skikkelse forsvinde rundt om et hjørne og lettede fra jorden. Da hun igen så skikkelsen landede hun på hans ryg og tvang ham ned på jorden. "Du er dødsens." hvæsede hun og blokerede hans luftrør med kæppen.

[Theis]

Theis var alligevel fulgt efter, og så på hende med stor betagelse, men kunne alligevel ikke skjule et smil. "Sker det hver nat du er i en by, eller er det noget der sker meget sjældent?" spurgte han, stadig med knivene lagt skødesløst i hænderne og årvågne øjne. "Kender du ham overhovedet?"

[Fyra]

"Åh, ja... Gammel kammerat, der ikke har opdaget at jeg har lært at slå fra mig... En af mine venner huggede en kniv i en af hans venner og så ruller båden." Hun trak på skulderne og kunne se hans ansigts farve begynde at forandre sig. "din...luder..." hvæsede manden anstrengt og gispede efter luft. Hun vrikkede kæppen af og slog ham i hovedet. Han gik ud som et lys. "Lad os gå nu. Før han vågner op." Hun rejste sig og gik hen til Theis. Så bøjede hun sig let ned og tog godt fat i ham. "Hold armene om min hals, men lad være med at kvæle mig." Hun satte fra jorden og svævede over hustagene, tilbage mod kroen.

[Theis]

"Wow." Theis havde armene om hendes hals, men støttede sig til skulderen istedet, og undgik at kvæle hende. Han nød turen hele vejen igennem uden at vise det mindste tegn på frygt. Da de landede slap han hende. "Jeg vil gerne høre mere om den mand. Og døde hans ven da din ven stak ham?"

[Fyra]

"Nej. Min ven stak en kniv i foden på hans ven. Det var for at hjælpe mig." Hun rødmede lidt, men slog det hurtigt væk. Hun gik hurtigt ind i kroen og op på værelset. I det mindste var der ikke blevet stjålet noget. Hun greb sine ting og tog hurtigt sin kappe over skulderne og trak hætten over hovedet. "Ta' kappen og hætten på." og be til at der ikke er flere, tænkte hun og bakkede de få ting hun havde ned i sin taske og ind i de utalige lommer i hendes kappe.

[Theis]

"Hmm," brummede Theis og gjorde som hun sagde, og tog også hurtigt sin kostbare bylt til sig. Kappen var en smule for stor, lagde han mærke til, men tænkte ikke nærmere over det. Han så op på Fyra igen, og i mørket og med hætten på var ligheden mellem hende og hans mor endnu større end i dagslys. "Du er smuk," mumlede han så og slog selv hætten op.

[Fyra]

Rikku stoppede kort, men smilede så ned til ham. "Tak," sagde hun og kiggede så rundt i skyggerne. "Er du klar?" spurgte hun og listede hen til døren. Hun kiggede ned af trappen og trak vejret dybt. Der var næsten for stille men også kun næsten. Hun kunne hører en anden gæst gå uroligt rundt inde på sit værelse og trak vejret hurtigere. "Kom så." Hun dansede ned af trappen.

[Theis]

Theis fulgte med så stille som en listetyv skulle være i stand til hvis han ville overleve en tur ind i et rigmandshus midt om natten, og lyttede selv. Der var tydeligvis for stille, og instinktet fortalte ham at fjenderne var lige rundt om et af de næste hjørner. "Vent," hviskede han og gik op foran hende for at liste forud. Hun skulle tvinge ham med magt hvis hun selv ville gå forrest, og han havde ikke tænkt sig at lade hende tvinge ham tilbage uden at larme.

[Fyra]

Rikku skulle til at gribe fat i ham, men lod være. I stedet tav hun og ventede hvor hun stod. Hendes sanser var skarpe og hun lyttede opmærksomt til hver eneste bevægelse. Der var ikke andre bevægelser end Theis' og det gjorde hende endnu mere nervøs. Hvad var det der skete?!

[Theis]

Theis listede længere frem med knive i hver hånd, bare for en sikkerheds skyld, og lyttede. Der var intet. Eller... Åndedræt fra gæsterne på værelserne... Den urolige gæst ovenpå havde vidst lagt sig igen... Et dyr listede rundt udenfor... Noget rørte sig forude... Krofatter? Et svagt gisp, fribrilsk larm og så stilhed... Krofatter er væk. Den sidste tanke overfaldt ham pludselig, og han vidste ikke hvor det kom fra, men han var sikker. "Vi skal ud, de er herinde." Han vidste heller ikke hvem 'de' var, men det var ikke rare folk.

[Fyra]

Rikku smilede langsomt. "Fint." Hun greb fat i ham bagfra og trak ham ind på værelset og uaf vinduet. Hendes kappe endte på en eller anden måde mellem dem så hun kunne bruge vingerne til at flyve med. Hun baskede højt op og svævede videre. Hun trak vejret hurtigt og anstrengt, var ikke vant til at have så meget at slæbe på. Men hun ville ikke lande.

[Theis]

"Det er endnu bedre i mørke," hviskede han betaget og kiggede ned under dem. Der var næsten helt mørkt, med enkelte undtagelser i huse eller fra vægterne rundt om i byen, hvor deres lygter bevægede sig frem og tilbage i takt med deres gang. Han var så overvældet at han slet ikke opdagede de anstrengelser hun brugte på at holde dem oppe.

[Fyra]

"Det.. er... da.. godt." hviskede hun og smilede anstrengt. Hun koncentrerede sig om at holde dem oppe, i det mindste til de var ude af byen. Hendes øjne havde et jaget udtryk og hun gispede efter luft. "Jeg bliver nødt til... at lande.. snart." mumlede hun og kiggede ned. Byen var ved at tynde ud og hun vidste at de snart var ude. Heldigvis. Hun svævede kun nu og de dalede langsomt mod jorden.

[Theis]

"Åååhhh," stønnede Theis, stadig betaget af byen og følelse af at være i luften, og forstillede sig deres nedgang som et langsomt dyk ned under havets overflade, som et udspring fra nogle klipper der var blevet sat i slowmotion. Det hele var drømmeagtigt, og han begyndte at tro at han ville vågne op i sin hule, eller endnu bedre, i kroen og opdage at der slet ikke var nogen efter dem.