|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 11:35:49 GMT 1
Han nikkede ivrigt og sang igen, og det skabte samme effekt i natten som før, som om det var gået fra en vindstille og kold vinternat til en snestorm uden vind. Der var absolut ingen varme i det, og følelserne frygt, tivl, usikkerhed og modløshed hagede sig fast i tonerne. Men hans stemme var smuk og klar, til trods for alt andet den førte med sig.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 12:40:14 GMT 1
Fyra lyttede og selvom hun tydeligt hørte kulden i hans stemme lod hun sig ikke mærke med det. Hans stemme mindede på sin hvis om hendes egen, men alligevel ikke. Når hun sang kunne hun selv bestemme om hun ville høres eller ej. Hun kunne synge indtrængende, så alle ofrede penge i hendes hånd, men havde aldrig forsøgt at synge som han gjorde nu. Hun fik et tænksomt udtryk i ansigtet, mens hun betragtede ham. Måske kunne han lærer det.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 13:13:46 GMT 1
Theis gjorde sangen færdig, og følte det som om han svævede indeni, og flammen fra første gang han forsøgte sig med sang kom igen, den flammende følelse af... indre styrke. Endnu en gang begyndte ordene og hvirvle fundt i hans hoved, snurre sig om hinanden og endelig synke på plads i en bestemt rækkefølge. Han forsøgte at gribe ud efter dem, men de hvrivlede igen op som skræmte sommerfugle, og forsvandt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 14:37:40 GMT 1
Rikku lagde en hånd på Theis' skulder og holdt ham fast. Hun følte en pludselig uro. Skoven var for stille og det havde intet med deres tilstedeværelse at gøre. "Lyt," hviskede hun i hans øre og lod blikket glide rundt i mørket. Det var ulideligt for hende ikke at vide hvad det var der var der.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 14:49:53 GMT 1
Theis gjorde som hun sagde, lyttede ud så langt han kunne, og han kunne i det samme fornemme at der var noget galt. Han skærpede sin hørelse yderligere... En mus løb mellem bladene, på vej i skjul... En ugle gik på vingerne med en lydløs susen, og forsvandt... En grævling kravlede rundt i sin hule, tydeligt nervøs... Et tungt, knurrende og uidentificerbart åndedræt... "Jeg ved ikke hvad det er," hviskede han, 'skruede ned' for hørelse og 'op' for lugtesansen... Lugten af grannåle længere fremme og til venstre... Blade i forrådnelse overalt... Dyr... Alt for mange dyr... Alt for mange dyr... Alt for meget frygt... Han gispede efter vejret da han fangede dunsten af alle de dyr der var overalt, al deres frygt, og gjorde igen sin næse svag som et menneske, så han kunne få vejret igen. "Jeg kan ikke finde ud af det," gispede han, og mærkede selv frygten i sig.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 15:05:38 GMT 1
Rikku trådte helt tæt på ham og lukkede øjnene. Hun lyttede og sank tilbage til sine sanser og fornemmelser. Hun trak ubemærkeligt sin kæp og holdt den i et fast greb. Et lige så fast greb lå om hendes frygt og hendes øjne var kolde da hun åbnede dem. "Bjørne er bange for væsner som os. Men den her må være sindsforvirret." hviskede hun så og vendte sig med et sæt til den ene side. Hun snerrede som et dyr - ikke for at skræmme bjørnen væk, bare en gammel vane- og hendes øjne var kolde.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 15:32:32 GMT 1
"Jeg har aldrig mødt en bjørn før, men jeg tror jeg kender færten. Det der virker ikke... dyreligt..." Han opdagede slet ikke at han snakkede om ting mennesker umuligt kunne kende til. Det var en af de første gange ulven virkelig stak hovedet frem, for han kunne mærke to stærke instinkter der råbte 'FLYGT!' og 'KÆMP!'.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 15:41:34 GMT 1
Rikku bed tænderne sammen og holdt kæppen frem for sig. "Efter det her bør du virkelig fortælle mig hvad du er." mumlede hun fraværende, uden at kigge på ham. Hendes blik var rettet mod buskene hvor noget stort tog form bagved. Hun snerred igen og svang kæppen fra side til side. Hendes snerren blev svaret af et brøl som fik en kuldegysning til at løbe langs hendes rygrad. "Også blev vi simpelthen overfaldet af en stor, sindsforvirret, idiotisk bjørn..." mumlede hun dramatisk og ironisk på samme tid.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 16:36:51 GMT 1
Theis fandt også sine knive frem, og en af dem var mindre end de andre. En meget dyr, fin kastekniv, der tydeligvis var stjålet. Han ville ikke flygte. Det var ikke mod hans instinkt, men mod hans ære og tanker om sig selv. Han havde besluttet at han aldrig mere ville flygte fra kampen som den kujon han altid havde troet han var, selvom det krævede meget mod at slå en person ihjel.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 16:46:43 GMT 1
Rikku begyndte at bevæge sig til den ene side, hele tiden med øjnene rettet mod skyggen. Hendes øjne var smalle og hun så bjørnen dreje hovedet i sin retning. Hun snerrede dyrisk igen og slog kæppen ned i jorden med et smæld. "Hold dig væk," hvæsede hun, da bjørnen med et kastede sig frem mod hende. Hun svang kæppen og ramte den på siden af hovedet. Den svajede kort, før den brølede vredt. Slaget havde ikke gjort nogen videre skade.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 16:54:00 GMT 1
Med et spring til siden og et vrid med håndleddet lod Theis kastekniven flyve afsted og bore sig ind i bjørnens skulder, men heller ikke det lod til at skade den forfærdeligt. Den brølede arrigt og virrede lidt med hovedet, fordi den sandsynligvis ikke vidste hvem den ville angribe. Theis knurrede lavt, og ønskede at han bare denne ene gang kunne forvandle sig til en varulv nu, men der var fire dage til det skete.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 17:17:16 GMT 1
Rikku sprang højt op i luften og svang den solide kæp oppe fra og nedad. Den smældede bjørnens hovede og fik den til at fægte ukontrolleret med de store potter. Et af slagene ramte Rikkus skulder og hun fløj hen i en busk. Hun rejste sig dog hurtigt op igen og kiggede på bjørnens hoved. Der løb lidt blod fra en flænge og det blændede dens ene øje.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 17:28:03 GMT 1
Theis gled farligt tæt på den, igen med en lang kniv i hver hånd og huggede dem begge i en pote, som var på vej mod ham. Knivene borede sig ind med en kraft der var en blanding af Theis' og bjørnens egen, og den slog ud efter ham med den anden lap. Han svang sig tilbage, men fordi knivene stadig var begravet i dens anden lap. Poten ramte ham på kinden, og han faldt ind i stammen på et ungtræ, som også gav efter under ham med et knæk. Hans ene kniv var endnu i hans hånd, den anden i poten, og han forsøgte fortumlet at rejse sig. Han blødte fra dybe rifter i kinden, og noget i hans øjne og bevægelse tydede på store smerter og fortumlethed.
|
|
|
|
Post by Fyra on Feb 1, 2009 17:43:23 GMT 1
Rikku var forsvundet og sprang nu på bjørnen bagfra. Bjørnens pote var faretruende tæt på at ramme hende, men gav hendes muligheden for at få fat i Theis' kniv. Hun rev den ud og mærkede vreden gløde i hendes øjne. Det var den samme vrede der gav hende styrken til at stikke kniven dybt ned i bjørnens nakke. Hun sprang af og landede foran Theis. Hendes ansigt lå i skygge og skjulte hendes følelser indtil hun fik styr på dem. Hun tog fat i ham og ledte ham væk fra bjørnen. "Gør det meget ondt?" sagde hun så.
|
|
|
|
Post by Theis on Feb 1, 2009 17:49:19 GMT 1
Han rørte forsigtigt ved sin kind, og blodet overøste hænderne i det samme. Det dunkede voldsomt i hele hans hoved, men området ved kinden var værst. "Jeg... Jeg tror der er gået hul..." Han følte med tungen på kindens inderside, og mærkede rigtigt nok to aflange, men alligevel små, huller i kinden. Desuden havde han blod i munden. "Det er det mærkeligste jeg nogensinde har prøvet," konkluderede han så.
|
|
