|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 14:09:17 GMT 1
"Det kan de. Lige som farver kan," smilede Rikku og viftede lidt med vingerne. Hun kiggede ned på kortet igen. "Kan du se den her, den her og den her streg? Det grænser der går gennem landene," begyndte hun og kiggede indgående på ham for at se om han forstod. Hun forklarede lidt videre hele tiden tålmodigt, da hun ville være sikker på at han forstod. Hendeshænder bevægede sig rundt på kortet mens hun forklarede hver ting, hun mente, han burde kende.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 14:16:29 GMT 1
Theis fulgte opmærksomt med, men spurgte ikke om spørgsmål eller sagde noget i det hele taget. Han fangede det hele og forstod det, indtil der kun var én ting der ikke gav mening for ham. "Hvad er det der?" spurgte han da hun holdt en pause og lod fingeren glide over de mærkelige tegn der kaldes bogstaver.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 14:55:25 GMT 1
"Bogstaver." Sagde hun og smilede svagt. Hun havde aldrig været god til at læse eller regne, hvilket nok havde været en af grundene til at hende mor havde hadet hende så groft. Hun trak vejret dybt. "Der står dark land," sukkede hun så og pegede på prikken, der var byen de var i nu. "Her er vi. Og vi skal herhen." Hun flyttede fingeren og pegede på det sted hvor kroen i midt landet lå.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 15:00:23 GMT 1
"Er det langt væk?" spurgte han og at regne ud hvorlangt der var fra det ene sted til det andet på kortet. "Det er ikke meget på kortet, men jeg har aldrig set kroen, så det må være langt væk." Han så lidt tid ned på kortet før han igen så på hende. "Kan du egentlig lære mig at læse?" spurgte han så forhåbningsfuldt og så igen ned på kortet og bogstaverne.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 15:05:55 GMT 1
"Jeg vil gerne prøve," svarede hun og sukkede dybt. "Men jeg har aldrig været særlig god til det selv," sagde hun og kiggede lidt skamfuldt ned i jorden. Hun virkede ikke som nogen lærer, nærmere som en storesøster der lærer sin lillebror forskellige ting. Hun smilede skævt og kiggede på ham igen. "Der er 28 bogstaver i alfabetet. Det er a-b-c-d...æ-ø-å."
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 15:11:04 GMT 1
"Det var mange," mumlede Theis og prøvede at se om han kunne huske hvad alle navnene. Han kunne huske til C, og derefter fløj det hele bare rundt for ham. "Hvordan ser de ud? Det er virkelig overvældende! Kan du virkelig huske dem alle sammen? Hvordan kan man overhovedet det?" Han kløede sig i panden med et forvirret udtryk i ansigtet.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 15:15:55 GMT 1
"Ja, det kan man. Bare sig' efter mig a-b-c-d...." Hun sagde det langsomt, så han kunne gentage bogstaverne efter hende. "Jeg har det!" udbrød hun så pludselig. Hun nynnede stille en frisk melodi og sang så alfabetet for ham. Hun fortsatte med at synge og rejst sig op og dansede lidt rundt.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 15:20:33 GMT 1
Theis lyttede lidt videre til han noglelunde havde det, og sang så med med sin smukke, klare og kolde stemme. Hvert enkelt bogstave rungede frem og tilbage i hans hoved som et ekko, indtil han nogenlunde kunne huske dem i den rækkefølge de skulle i. Han følte sig stolt, fordi han aldrig nogensinde før havde kunnet finde ud af så meget af de lærdes sprog.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 15:32:01 GMT 1
Rikku smilede og tav. "Lad mig så hører om du har lært det." sagde hun og satte sig på sin seng. Hun lagde hovedet på skrå og ventede tålmodigt. Han er god, tænkte hun og sukkede. han ville uden tvivl komme langt rundt i verden og ende et eller andet sted hvor han havde glemt hans gamle lærerinde. Gamle?! nej.. jeg er ikke gammel.. hans unge lærerinde, tænkte hun frustreret. Theis fik hende virkelig til at føle sig gammel og barnet i hendes mave hjalp ikke på det.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 15:39:19 GMT 1
Han gentog hvad han kunne, og det var det hele med enkelte fejl. Så kom han til at tænke på noget da han var nået til Z, og stoppede sin sang. "Rejser vi om dagen eller om natten?" spurgte han distraheret efter at have klokket i de sidste, og var i tvivl ikke i tvivl om hvad han ønskede. Natten var hans favorit-tidspunkt, og han havde hørt at nogle folk rejste på det tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 15:44:19 GMT 1
"Tidligt morgen, til lidt før middag, eller sent om aften til tidlig morgen. Ikke på midten af dagen eller eftermiddag, der kan det være for varmt at gå." Hun svarede helt automatisk, stadig fanget af tanken om at hun var gammel. Det havde chokeret hende så meget at hun ikke kunne løsrive sig fra det.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 15:50:09 GMT 1
"Ok," svarede Theis og smilede, men hans smil stivnede. Han burde fortælle hende at han var en varulv nu, før fuldmånen om fire dage, men var bange for at det ville få hende til at skifte mening om om han skulle med på rejsen. Hun skulle altså få en dejlig overraskelse hvis de tog afsted i morgen eller de andre dage før fuldmånen, selvom han vidste han kunne opføre sig ordentligt i den skikkelse.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 16:08:30 GMT 1
"Du har en hemmelighed. Jeg kan se det i dit ansigt. Jeg vil ikke rode i dit liv, men hvis din hemlighed har betydning for mig, kan du slet ikke forestille dig min vrede når jeg finder ud af hvad det er." sagde hun så lige ud og så ud som om det ragede hende en bille, hvad end hans hemmelighed var. Hun faldt tilbage i sengen og lukkede øjnene mens hun gabte. "tænk over det." mumlede hun så og faldt pludselig i søvn, liggende halvt på sengen, halvt på gulvet.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 27, 2009 17:12:37 GMT 1
Hun er mærkelig, besluttede Theis og kiggede på hende med stor ærefrygt. Hvordan kunne hun falde i søvn på den måde? Han trak hende forsigtigt helt op på sengen og tjekkede hurtigt hendes lommer for penge, men tog sig i det på halvvejen og lagde det hele tilbage, bortset fra en mønt. Han gik ned for at købe sig noget mad for den mens han tænkte over hvad hun havde sagt, og besluttede sig for at sige det morgenen efter de var taget afsted, hvis det da var før fuldmåne. På det tidspunkt kunne hun selv bestemme om hun skulle lade ham være alene på vejen, eller om hun stadig ville have ham. Da han havde spist maden gik han op og lagde sig til at sove på gulvet i hendes værelse.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 27, 2009 17:23:46 GMT 1
Rikku sov som en sten og opdagede ikke noget. Hun trak vejret tungt og ville nok ikke have opdaget det hvis nogen havde væltet en væg. Hun rullede rundt, så hun lå på siden og foldede sig beskyttende over sin mave.
Hendes øjne åbnede med et sæt. Hun fløj lydløst ud af sengen, allerede med sin kæp i hånden. Hendes blik søgte rundt i det halvmørke rum. Hun snerrede lavt og tog et skridt hen mod den åbne dør.
|
|
