|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 11:00:20 GMT 1
"Nej det tror jeg ikke. " hvæsede hun tilbage og kiggede rundt i værelset. Der var ikke andre dører væk og kun et enkelt vindue. Hun gik hen til det og kiggede ud. Værelset lå på første etage, men der var ikke langt ned. Hun kunne nemt komme væk, men hun var i tvivl om Qimrel kunne komme igennem vinduet.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 11:07:35 GMT 1
"Så kan I bare selv gå ind!" sagde manden de havde snakket med højlydt uden for døren, og Qimrel bandede indvendig. De andre mænd gik larmende videre, og da døren til deres værelse knirkede var der noget der tydede på at manden lænede sig op af døren. Vi skal skynde os, hvis de kommer, tænkte Qimrel og lænede sig ud af vinduet. Der var langt ned, hvis han trådte forkert når han landede, og det var der jo stor chance for at han gjorde. Lige uden for hans rækkevidde var et halvdødt egetræ, og selve vinduet var meget lille. Lave odds, i det hele taget.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 11:12:16 GMT 1
Rikku tænkte sig om og kiggede hen mod døren. Pludselig sprang den op og en af mændene tumlede ind. Hun trådte tilbage og kiggede kort på Qimrel. "Ud.. NU!" hviskede hun og smilede så til mændene. "Forkert dør?" spurgte hun kækt og skubbede til Qimrel. Hulmanden var kommet hen og havde genkendt dem.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 11:18:47 GMT 1
"Det er dem, det er dem!" råbte hulmanden, og Qimrel svang sig ud af vinduet med tasken og skulderen, og fik netop fat i egetræets nærmeste af de tykke grene. Grenen knirkede faretruende, og han svang sig videre, nærmere stammen. Kwamma sprang ud af vinduet og landede elegant for foden af det, og gøede vildt op mod mændene. "Kom ud, Fyra!" råbte Qimrel og lod sig glide ned af træets tykke stamme.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 11:22:47 GMT 1
Hun smilede og sprang hurtigt ud. Hun dansede næsten ned på jorden og landede uden problemer. "Jeg er ude." hun kiggede op på vinduet og flyttede så blikket mod Qimrel. "Væk."mumlede hun og begyndte at løbe. Hun kiggede på Qimrel for at se om han ville følge efter.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 11:26:25 GMT 1
Qimrel så op på mændene, der råbende og bandende stod ved vinduet. "Det var ikke med vilje at jeg ødelagde din fod!" råbte han og løb så efter Fyra, men holdt tempoet så den haltende Kwamma ikke ville sakke bagud. "Vi roder os altid ud i noget, hva?" mumlede han til hende og tog tasken længere op på skulderen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 11:30:21 GMT 1
"Altid." mumlede hun tilbage og kiggede kort på ham. Hun flyttede blikket fremad igen og tænkte på hvor de skulle gå hen. "Hvorhen nu?" spurgte hun og hoppede over en halv stor det der lå på vejen. Hun begreb ikke hvordan den var endt der men hun var også ligeglad.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 11:44:30 GMT 1
"Jeg har sikkert mistet muligheden for arbejde her nu, eller i hvert fald for at blive her, nu hvor mændene deromme er efter både mig og dig. Du skulle ikke have åbnet den dør." Først nu mærkede han smerten i sine hænder, fra der hvor han fik fat i den store, ujævne og ru overflade. Han så ned på sin ene håndflade, og så lange hudafskrabninger, splinter og enkelte steder hvor grenen var gået hele vejen gennem hans hud, og en smule blod løb ned fra en af rifterne.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 12:16:25 GMT 1
"Måske. Vi ved ikke hvad konsekvenserne ville have været hvis jeg havde ladet være." Hun kiggede ikke på ham, men holdt sit blik lige fremad. Hun holdt stædigt fast på at hvad hun havde gjort var rigtig, men vidste også at han nok ikke ville indrømme det. Hun tav og løb videre.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 12:22:13 GMT 1
"Vi ville have hørt dem alligevel, sådan som de larmede. Du kunne være blevet set, og de så måske at du lukkede døren! Du skulle have lyttet til hvad jeg sagde!" Han var lige ved at snuble, men holdt balancen. Kwamma stoppede op, tilsyneladende fordi det gjorde for ondt i hendes ben.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 12:26:43 GMT 1
"Jamen sevfølgelig, oh store herre! Du har jo også altid ret!" Hendes stemme var iskold i sarkasme og hun stoppede op ved siden af Kwamma. Hendes øjne lynede og hun mærkede vreden prøve at kæmpe sig fri af hendes greb. Men nej, hun holdt det for tæt og det blev bag hendes ansigt.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 12:41:08 GMT 1
"Og hvad nu hvis jeg altid har ret?" sagde Qimrel arrigt. Han havde sværer ved at skjule sine følelse end hun havde, og der var en iskold vrede at finde i det. "Jeg tror jeg tager til light istedet." Han hviskede det sidste lavt, uden at vide om Fyra hørte ham eller ej. I dark var det meget farligt at snakke om deres fjende.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 12:53:53 GMT 1
Rikku kneb øjnene sammen, så de kun var smalle sprækker. "Det gør du bare. Jeg håber alt godt for dig der." Hun drejede sig væk fra ham med et sæt og begyndte at gå væk. Hendes hænder rystede af vrede og vreden lyste ud af øjnene. "Du skal bare holde dig væk," råbte hun over skulderen. "Hr.jeg-har-altid-ret!"
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 24, 2009 12:59:28 GMT 1
"Det har jeg skam tænkt mig, frøken jeg-er-sur-og-stædig!" råbte han efter hende og fortsatte sin egen vej ud af byen. Kwamma peb over sin herres surhed og måden han gik fra den søde halvengel på. Den syntes altid hun havde været sød, selvom den endnu ikke kendte hende meget godt. Og så havde hun en dejlig stemme, der gik ind i dens øre som lugten af kød gik den til snuden...
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 13:08:37 GMT 1
Rikku trak vejret dybt og kontrollerede sig selv. En del af hende håbede at hun aldrig så ham mere, mens en anden prøvede at få hende til at løbe efter ham. Hun bekæmpede begge to og blev fuldstændig kold. Hun overbeviste sig selv om at han ikke var hendes og at han kunne gå som han ville. Og hun havde tænkt sig at gøre nøjagtigt det samme.
//Both out.
|
|
