|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 16:16:35 GMT 1
Rikku trak igen på skulderne og stivnede så kort. Drillesygen var der igen. Men den var ikke som før. Den var ikke ude på at sårer ham, ikke at drive ham til vanvid. Hun mærkede hvordan det nærmest var en længsel og trådte endnu et skridt tilbage. Så dansede hun frem mod ham, indtil hun stod lige foran ham. Hun stod lidt, fuldstændig chokeret over hvordan hun havde mistet kontrollen over sin krop.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 16:28:39 GMT 1
Qimrel stod lidt og så på hende, og usikkerhed sprang pludselig igennem den varme følelse stemmen havde snakket om. Han vidste ikke om... ja, noget som helst. Ønskede han? Ja. Men hvad med hans familie? Moren var ikke et problem, men han kendte ikke sin stedfar rigtigt endnu, og hans lillebror hadede de væsner han altid havde beundret og elsket. Han ønskede, men den del der altid havde været tro og hel mod familien trak i ham, ville have ham til at stoppe og tænke en ekstra gang. Han trak armene ud og omfavnede hende blidt, usikker på om hun ville det samme som han.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 16:47:51 GMT 1
Rikku smilede svagt og lagde selv armene om ham. Hun lænede sig forsigtigt ind mod ham og trak vejret dybt. Det var forkert og rigtig på samme tid. Hun mærkede den samme følelse som da hun havde kysset ham. Hun kunne lide det. Hun kunne lide ham! Mere end hun burde måske, men det betød ikke noget for hende i det øjeblik.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 16:54:29 GMT 1
Qimrel løftede hendes hage efter at have løsnet den ene arm fra dens plads på hendes ryg. Han stirrede hende længe i øjnene med en underlig vild og lysten ro i sine øjne. Pludselig dækkede hans læber hendes, og armen faldt tilbage på hendes ryg og trykkede hende ind mod sig med en blid brutalitet. Han havde lyst til at rive hendes og sit eget tøj af, men tvang hende så tilbage på samme måde som han havde gjort ved deres første kys. "Vi kan ikke gøre det her," mumlede han.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 17:07:47 GMT 1
Hun kiggede forvirret på ham. "Hvad mener du?" spurgte hun uforstående. Hun lod sine arme falde ned langs siden og trak vejret hurtigere. Hun forstod ikke hvad han mente, og kunne ikke få hans ord til at passe til udtrykket i hans øjne. Det udtryk, som havde været genspejlet i hendes egne, indtil han havde skubbet hende væk igen.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 17:52:55 GMT 1
Han lo af hendes pludselige fortvivlelse. "Vi kan ikke være hér." Han slog ud med hånden mod parken. "Lad os hellere finde et værelse hvor hverken Kwamma eller fremmede mænd kan se os," sagde han som en hentydning til Kwammas opmærksomme blik, der fulgte dem som var det et spændende teaterstykket.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 18:00:06 GMT 1
Det tog et par sekunder før det han sagde sivede ind. Så smilede hun langsomt og al fortvivelse og bekymring forsvandt. "Fint med mig." Hun tog hans hånd i sin og kiggede i hans øjne. "Så hvor går vi hen?" spurgte hun og prøvede at huske hvilken vej kroen lå. Det var en smule svært at koncentrere sig om andet end ham, så hun opgav hurtigt.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 18:05:53 GMT 1
Han førte hende frem til den kro han havde værelse og gik ind uden tøven. Værelset var lille og kroen billig, men det var bedre end at være i parken. Kwamma blev sat til at holde vagt uden for døren, og den tog sit arbejde meget alvorligt. "Er det ikke bedre?" spurgte han og kyssede hende igen, blidt og kærligt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 18:16:36 GMT 1
Hun gengældte kysset og lagde sine arme om hans hals. "Jo..." sukkede hun og smilede svagt. Hun trykkede sig ind mod ham og mærkede længslen efter ham. Den lyste ud at hendes øjne, men hun prøvede at styrer den, så hun ikke gjorde noget dumt. Hun kunne ikke klarer det, hvis han afviste hende nu.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 21:29:07 GMT 1
Qimrel strøg hende på halsen og over håret, både bange for og spændt på hvor det ville bære hen. Og hvor langt hun ville gå. Og også han selv, selvfølgelig. Denne kvinde var anderledes end de han tidligere havde mødt. "Er du jomfru?" spurgte han hæst, og kyssede hendes hals, først blidt, derefter mere brutalt og vildt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 21:47:50 GMT 1
Hun smilede svagt og strøg ham på halsen med fingerspidserne. "Hvorfor?" hendes stemme var knap en hvisken. Hun skubbede blidt hans ansigt op og kyssede ham dybt på munden. Hun mærkede igen længslen og vidste at hun var ved at miste kontrollen over den.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 21:58:10 GMT 1
"Bare et spørgsmål," svarede han mellem et kys og smilede, glad for at have kontaktet den smukke og talentfulde sangerinde dengang i kroen. "Vil du..." Han tøvede, og forstod det ikke. Han havde haft med kvinder på denne måde før, men det her virkede bare så underligt specielt. Kan det være den del af hende der er engel der forføre mig på denne måde? tænkte han svimmelt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 22:18:45 GMT 1
Hun smilede lidt og lagde begge arme om hans hals. "Ingen vil tvinge dig til noget." sagde hun så og grinede lidt og kyssede ham igen. Hun kiggede på ham og en indre stemme sagde noget om at hun ikke kunne tillade sig at sige sådan noget. Hun ignorede den og trak sig lidt tilbage fra ham, så hun kunne se hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 22:24:00 GMT 1
"Jeg var mere bekymret for dig," sagde han, og så over mod senge. "Damerne først," sagde han så og bukkede dybt for hende med hænderne i en venlig gestus over mod sengen. Hans lyst var nu tændt lige så meget som den havde været før, og ønsket om hende brændte gennem bekymringer om familie eller mænd med huller i foden.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 22:30:29 GMT 1
Hun smilede og trak ham med. "Ikke så formel." Mumlede hun og satte sig på sengen. Længslen fik overtaget og hun kiggede på ham. Hun blev helt overrasket over hvor meget den styrede hende. Hun ville have ham. Lige meget hvad. Hun havde ikke følt sådan før, men på den anden side, det var jo ikke en dårlig følelse... Hun smilede til ham.
|
|
