|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 16:31:56 GMT 1
Rikku smilede lidt da hun dansede ned af stien. Hun drejede rundt om sig selv og overså derfor den store sten der pludselig lå foran hendes fødder. Hun snublede og landede på ryggen. Hendes ansigt var øjeblikkeligt surt og hendes øjne lynede. Hun var begyndt at falde meget, når hun gik rundt. En hun kendte kom gående hen mod hende. "Hvad laver du smukke?" grinede han og rakte hånden ned mod hende. "Hvad ser det ud som?!" mumlede hun og tog imod hjælpen. "Gid du ville falde for mig.." sagde han og holdt hende fast. "Du drømmer!" Hun vred sig løs og begyndte at gå med hurtige skridt hen af stien. Lige så snart hun ikke kunne se ham mere, begyndte hun at løbe - og faldt så igen. "Nu må det da snart stoppe..." hvislede hun.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 16:47:32 GMT 1
Qimrel gik stille og roligt gennem parken, da han hørte noget. Det ene lød som en mand... og det andet var...? Han gik efter lyden, og følte sig meget pludseligt vred. "Hej," sagde han meget højt, inden han overhovedet var kommet ind i mandens og Fyras synsfelt, men de hørte ham alligevel. Det var en meget stor mand, af den slags der ikke så ud til at ville tales til fornuft, men det betød ikke at han var sådan. Et stykke fra ham lå Fyra rigtigt nok, på vej til at rejse sig igen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 17:07:32 GMT 1
Rikku rejste sig hurtigt. Stemmen.. nej.. Hun kiggede overrasket op Qimrel og flyttede bagefter blikket mod manden. "Hej." hans stemme var kold og han rettede den mod Qimrel. Han spillede med de store muskler og nedstirrede ham. "Vil du godt gå, dreng. Jeg havde lige gang i noget." Han gik hen mod Rikku igen, som stod stille. Hendes øjne var kolde.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 17:26:41 GMT 1
"Ja, det havde jeg fornemmet at du havde. Jeg kunne jo sige, må jeg være med, men legen er ikke af den slags jeg normalt foretrækker." Qimrel fremtvang et venligt smil mens Kwamma viste sig ved hans side, med snuden i jorden. Den stirrede længe på den store mand, og gik så fremad for at snuse til ham og se om var god nok. "Den hund er lidt for naiv nogle gange..." mumlede han, men tøvede med at kalde hunden tilbage. Manden virkede utryg ved hende.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 17:35:56 GMT 1
"Vil du så forsvinde?! Og ta' køteren med dig." Manden så vred ud nu. Rikkus ansigt var køligt og hun snerrede noget der lød som; "... køteren har et navn ,svin..." Manden så ud som om han hørte det. og han trådte helt hen til hende. "Lige så snart jeg har skubbet ham væk, skal jeg vise dig hvilket svin jeg er." sagde han lavt og lod en hånd glide over hendes kind. Hun blev stående ubevægelig. "Du får ikke chancen." sagde hun.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 18:05:09 GMT 1
"Hvad nu hvis jeg ikke ønsker at slås?" spurgte Qimrel, og trak sit sværd. Det var mere en trussel en noget andet, da han var meget dårlig til at bruge den, og foretrak at bruge kniven. Et sværd var bare en smule mere frygtindgydende end en lang kniv, så enkelt var det bare, selvom Qimrels mening om at størrer var bedre ikke var den samme som mænd som den der stod foran ham nu. Kwamma var nu kommet helt hen til manden, så lugten fra ham ramte hendes næse, og hun fnøs.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 20:25:32 GMT 1
Manden grinede. "Jamen, så håber jeg du er god til at løbe." sagde han og sendte hunden et kort blik. Sværdet virkede ikke til at genere ham det mindste. "Jeg skal banke dig til plukfisk." Han trådte frem mod Qimrel og sparkede efter Kwamma. Rikku hvislede hidsigt og fulgte efter ham. Hun greb fat i ham og borede neglene i hans arm. "Stop nu," snerrede hun. Han grinede igen, ligeglad - og sparkede efter Kwamma igen.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 21:08:23 GMT 1
Dér gik du over stregen! tænkte Qimrel, smed sværdet og trak den lange kniv. "Kwamma, tilbage!" sagde han, og hunden lyttede, bevidst om at kniven betød kamp, og den skulle være parat til at gribe ind hvis det gik galt, - hvilket det altid gjorde. Qimrel sprang frem, men stoppede så. Han havde rodet sig ud i noget tåbeligt, det vidste han, og han skulle tænke taktisk for at vinde. Eller vile manden faktisk banke ham til plukfisk.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 21:20:15 GMT 1
"Du... Det gjorde du ikke." Rikku stillede sig lige foran manden og rakte en knyttet næve op i hans hoved - som var et godt stykke over hendes eget. "Forsvind." Hendes snerrende stemme var pludselig anderledes. Rasende. Han kiggede et øjeblik ned på hende. "Hvad har du gjort, siden han egentlig vil kæmpe? har du haft ham med i høet?!" Han stirrede vredt på Qimrel og greb fat i hende igen. "Gi' slip." hun vidste det ikke hjalp at sige det. "Har hun?" hans stemme var kold og denne gang var hans spørgsmål rettet mod Qimrel.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 21:40:53 GMT 1
"Mit privatliv rager ikke dig, hr., men nej, det har vi ikke. Man behøver ikke føle den slags for at være interesseret i at hjælpe." Han stod bare, parat til at blokere et angreb, hvis den anden gik frem. "Og vær så sød at give slip på hende." Han havde ærligt talt ikke lyst til at kæmpe, men Fyra ville stadig være i problemer hvis han bare valgte at løbe. Kwamma knurrede bag ham. Hun havde lige netop undgået hans spark.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 21:51:12 GMT 1
Manden slap hende. Hun gik væk fra ham og snerrede igen, rasende. Han grinede og trådte frem mod Qimrel. "Kom nu, kujon." sagde han og gik fremad. Rikku spærrede øjnene op. "Nej!" sagde hun og vaklede mellem valgene 'løb' og 'bliv'. Hun kiggede usikkert på Qimrel. Manden grinede igen.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 22:05:49 GMT 1
"Jeg er ikke løbet endnu, så så meget kujon kan jeg vel heller ikke være." Han sendte Fyra et smil, mest for at overbevise hende og sig selv om at han nok skulle overleve, men hans øjne hvilede kun på hende i et sekund. Det var dumt ikke at koncentrere sig fuldt ud om modstanderen, specielt når det var sådan et bjerg at en mand som den der stod overfor ham.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 19, 2009 22:18:31 GMT 1
Rikku tænkte et øjeblik. Hun kunne ikke få sig selv til at løbe... Så hun blev. Lige så snart hun havde tænkt tanken til ende, vidste hun at det ikke var klogt. Hun kæmpede for at komme op med en idé, men hendes hjerne var blank. Det forskrækkede hende og hun gispede kort. Det er løgn! tænkte hun og bandede indenvendig. Manden fortsatte frem mod Qimrel og så tydeligvis ingen andre fare end denne.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 19, 2009 22:38:35 GMT 1
Qimrel gik forsigtigt den ene side om manden med kniven liggende skødesløst i hånden, mens Kwamma pludseligt bjæffede knurrende gik den anden vej rundt, så de endte på hver side af ham. Hvis han var heldig kunne han fange manden på denne måde. Angreb manden han selv kunne Kwamma angribe, og omvendt. "Du kan stadig flygte, hvis du ønsker det," sagde Qimrel mens han prøvede at udtænke den værste fornærmelse, så manden ville angribe, enten den ene eller den anden. Hvis bare Fyra kom om bag ham eller Kwamma, så han ikke behøvede at bekymre sig for hende.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 20, 2009 15:36:47 GMT 1
Manden trak vejret dybt og sendte Qimrels kniv et kort blik. Så trak han selv en dolk og med en bevægelse, der syntes umulig for så stor en mand, vendte han sig om og sparkede efter Kwamma. Rikku gispede og trådte fremad. Hun beherskede sig og hendes ansigt blev udtryksløst. Hun kunne intet gøre.
|
|
