|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 17:57:14 GMT 1
Hun nikkede og tog tørklædet. Hurtigt viklede hun det rundt om hovedet og samlede vingerne så tæt til kroppen som muligt. Hun lod det sidste af tørklædet gå rundt om hendes skuldre, så det også dækkede hendes ryg og vinger. "Fint nok?" hviskede hun og prøvede at forestille sig hvad hun ellers skulle gøre hvis det ikke dækkede nok. Hun sendte ham et bekymret blik.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 18:14:47 GMT 1
Han nikkede og tog selv en gammel, slidt hat, der næsten fuldkommen dækkede hans hår da han proppede det ind under, på og smed sin kniv og sit sværd under sengen, og gjorde sig så klar til at bruge den mest landlige og bondeknolde-agtige accent han kunne præstere. " 'A?" spurgte han da han åbnede døren, og stod afslappet foran den fremmede. Det var tydeligt en af mandens venner, han gik i samme slags billige tøj, men hans ansigtsudtryk og krop var fuldstændig anderledes. Manden var en håndsbredde mindre end Qimrel, og manden med hul i foden havde hævet sig over ham som et tårn. Mandens kropsbygning var næsten som Qimrels, men alligevel slankere, og han var en smule hjulbenet. Ansigtet var rynket på en måde der tydede på at han altid smilede, og øjnene var skarpe og intelligente. "Hva' ka' æ' hjælp mæ'? De forstyrred' os lidt." Manden kiggede længe rundt i værelset, og grinede bredt da han så Fyra.
"Det kan jeg forestille mig. Har du set en mand og en kvinde her? De..." Han forklarede hvordan de så ud i store træk, og imens gned Qimrel sine knoer bag ryggen. Sårene på dem, og Fyras flænge på armen, var lige nu deres største fjende.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 18:25:22 GMT 1
Fyra valgte at tie stille. Hun skjulte hænderne bag ryggen og ttænkte på hvad hun skulle gøre mens hun lyttede. hendes blodige ærme var ikke ligefrem en hjælp i denne sitiuation. Hvis der ikke skete mere, ville hun ikke reagere, men hvis manden viste mindste tegn på mistænksomhed, og ikke så hendes ærme før hun ville havde det, havde hun en god idé. Og hun havde ikke tænkt sig at lade ham se noget.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 18:44:05 GMT 1
"Æ mand, æ dam' og æ halt'en hund? Æ ved ikk', men æ tror æ så nog'n i 25'æ eller 26'æ værels' i enden af æ gang," sagde Qimrel, og det lød flydende.
"Er du sikker?" spurgte manden lettere mistænktsomt, men Kwamma gik forsigtigt hen og lagde den våde snude mod hans hånd. Han gøs først over den kolde snude, men klappede hende så venligt, men lettere kejtet, på hovedet og smilede. Nogle gange kan hendes naivitet faktisk være god, tænkte Qimrel og fortrød de gange han havde forbandet hundens venlige sind.
"Næ, mæn æ tror," svarede han, og manden nikkede og gik, men vendte sig om og så Kwamma, da denne haltede efter ham.
"Hvad er der med hende?" spurgte han og havde tilsyneladende glemt at de, han var på jagt efter, havde en skadet hund.
"Gigt," svarede Qimrel efter at have tænkt et øjeblik. "Æ sker for mang' gammel damer, ikk' Mattie?" Kwamma logrede ved lyden af navnet, og Qimrel håbede at manden ikke kunne se på pelsen og bygningen at hunden var ganske ung. Manden nikkede igen, og Qimrel holdt et lettet suk tilbage da han gik videre uden at vende sig igen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 18:53:42 GMT 1
Rikku slappede ikke af. Hun gik hen til Qimrel og trak vejret dybt igen. "Kom her, Mattie-san." sagde hun med en lys stemme, da hun vidste at manden stadig kunne hører dem. Hun rakte den ene ubeskadede hånd frem mod Kwamma og aede den kort før hun rejste sig igen. Hun bakkede hurtigt bagud og ventede på at Kwamma ville følge efter, så de kunne lukke døren. Hun ville ikke lade den blive udenfor hvis manden kom tilbage og måske ville hunden lade ham gå ind, nu hvor han havde hilst på den.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 18:59:38 GMT 1
Kwamma gik forsigtigt ind efter hende, og Qimrel lukkede døren og tog kniven op fra sit dække under sengen, bare for en sikkerheds skyld. "Behold tørklædet på, hvis han skulle komme tilbage," sagde han, og tog ikke selv hatte af. Hans hovede virkede meget anderlede når håret ikke var der til at fylde på siderne, og han kløede sig oppe under huen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 19:21:57 GMT 1
"Selvfølgelig." sagde hun og hendes stemme var normal igen. Hun sukkede dybt og sank ned på gulvet. Det var svært at tro at hun for få sekunder havde ligget i hans favn. Hun fik et tvært udtryk i ansigtet. Hvorfor skulle de dog forstyrer lige der! hun sukkede igen og kiggede på ham. Hatten gjorde sandelig en forskel. Hun smilede svagt for sig selv. "Hatten får dig virkelig til at se anderledes ud." mumlede hun så.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 20:29:38 GMT 1
"Er det bedre eller værrer?" spurgte han og så sig om efter et spejl, men der var intet. Deres øjeblik få minutter forinde var næsten glemt, og spænding og frygt holdt ham fra at komme tilbage til det. "Han kommer sikkert løbende forbi om lidt. Værelse 25 og 26 er farlige." Han holdt et grin tilbage, da alt gik imod den slags lige nu, og det blev kun til et mærkeligt fnys.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 21:13:03 GMT 1
"Hvad mener du?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå. Hun lænede sig automatisk frem mod ham. "Er værelse 25 og 26 farlige?" Hun kiggede på ham og smilede lidt. Bekymringen kom tilbage. Manden kunne opdage at han var ledt på vildspor og gå tilbage mod dem...
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 21:23:09 GMT 1
"I 25'ende er der en magiker, med langt, sort hår, mørke øjne og mørk hud, altså en næsten tro kopi af mig, og er vi heldige er hans næsten 2 meter høje elsker der ikke. Starter han med 26, hvilket er sjældent fordi det er det højeste tal og ikke passer med hans underbevidste ønsker og tro, møder han en meget sur, gammel dame, jeg mistænker for at have en stor sten i håndtasken. Vi skulle gerne være sikret, og hvorfor skulle en dum bondeknold have noget med noget at gøre? Bonden kunne lige så godt have en meget dårlig hukommelse." Qimrel trak på skulderne.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 21:35:27 GMT 1
Hun grinede lidt. "Du er genial..." sagde hun og rystede smilende på hovedet. Han var klog, pæn, nuttet og sød. Hun grinede lidt for sig selv igen, før hun kom i tanke om noget. "Har du en skjorte jeg kan låne?" hun rakte hånden frem og viste det blodige ærme. "Det vil ikk være nemt at skjule." Såret var holdt op med at bløde, hvilket hun var glad for.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 22:12:03 GMT 1
"Ja, selvfølgelig kan du det," sagde Qimrel og rodede sin taske igennem for at finde en ren, mindre størrelse og nogenlunde uhullet. Han fandt en og rakte den frem mod hende. "Her, og du skylder mig ikke noget. Jeg har alligevel andre." Han stirrede ned i taskens rod og sukkede. "Selvom halvdelen enten er hullet eller beskidte." Han rystede på hovedet, og trak derefter på skulderne.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 22:21:06 GMT 1
Hun smilede og tog imod skjorten. "Tak." Hun viklede hurtigt tørklædet af og tog trøjen af, lige glad med om han så det. Hun stak armene i skjortens lange ærme og var glad for at den var lidt for stor. Det skjulte vingene bedre. Hun lukkede den og tog tørklædet på igen. "Fint nok?"
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 23, 2009 22:32:52 GMT 1
"Ja, det smukt," sagde han, og kort efter hørte de et brag og banden fra manden der netop havde været ved dem, derefter løbende skridt og en anden mand der skældte ud. "Selvom magikere ikke er mestrere i magi, kan de alligevel nogle tricks," sagde han med et smil, og kløede Kwamma bag ørene.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 23, 2009 22:44:32 GMT 1
Fyra nikkede og grinede. "Det tror jeg gerne." Hun smilede skævt og kiggede på kwamma. "Hvordan går det med hendes ben?" spurgte hun så uroligt. Hun rykkede hende mod dem og hendes smil forsvandt så. Hun var ikke længere sikker på at hun kunne hører nogle larme. Dårligt eller godt tegn?
|
|
