|
|
Post by Qimrel on Jan 20, 2009 15:55:23 GMT 1
Et hyl lød da Kwamma faldt tilbage og væltede om på jorden. Hans spark havde ramt hende på skulderen, og da hun forsøgte at rejse sig gav, benet efter under hende. Blindet af raseri sprang Qimrel frem, og et uforsigtigt skridt fik hans fod til at vrikke om. Igen hans fantastiske, hypermobile ankler. Hans kniv og knyttede hånd ramte på en mærkelig måde mandens fod og sko, og bladet gik tværs igennem. Med lidt god vilje, og måske også fra et fremmed synspunkt, kunne man se det som et mærkeligt, men effektivt, angreb, men både Qimrel og Fyra vidste bedre.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 20, 2009 16:17:44 GMT 1
Manden brølede og prøvede at flytte sin fod. Hans ansigt var forvredet i smerte og han bøjede sig ned og slog en knyttet næve mod Qimrel. Rikku tænkte ikke rigtig. Hun lettede fra jorden og landede på hans ryg mens hun klemte hænderne for hans øjne. Hun kradsede ham på kinden og bemærkede ikke da en af hans dolke snittede hendes hånd. Hendes ansigt var dybt konsentreret. "må ikke give slip..." mumlede hun lavt.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 20, 2009 17:40:19 GMT 1
Qimrel gispede da manden slog ham, og det tog ham et par sekunder at lade smerten gå igennem og forbi ham. Han trak kniven ud med en hård bevægelse og rullede væk for at komme op at stå igen. Kwamma sprang haltende ind i manden med åben mund og snerrende tænder. "Kwamma, tilbage!" råbte han. "Det gælder også dig, Fyra!" Han ønskede ikke at slå manden ihjel, og håbede, nej, ønskede, at manden bare ville gå hvis han havde muligheden for det.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 20, 2009 19:39:28 GMT 1
Rikku slap ham med et sæt og fløj hen til Qimrel. "Er du okay?!" spurgte hun bekymret og stirrede lidt på ham. "Hvad med Kwamma?" Hendes stemme var bekymret. Manden trak vejret dybt og prøvede at styre sin stemme da han sagde: " det er ikke forbi..." Han bakkede bagud og lige før han forsvandt ind i en busk kastede han en dolk mod dem.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 20, 2009 20:07:39 GMT 1
Qimrel gispede overrasket og løftede kniven i hans højre hånd beskyttende mod dolken, der suste gennem luften mod ham. Den strejfede hans knoer og fortsatte mod hans bryst, men et heldigt vrid med hånden fik dolken til at prelle af på knivens skæfte. Kwamma haltede hen til Fyra med en klynken og halen mellem benene.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 20, 2009 20:39:13 GMT 1
Rikku bøjede sig ned og sad lidt uden at vide hvad hun skulle gøre. Hun rakte hånden frem og aede den mens hun mumlede trøstene. "Er du okay, Qim?" spurgte hun efter et stykke tid. Hun kiggede kort op på ham, før hun kiggede ned på Kwamma igen. Hendes øjne var stadig bekymrede.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 20, 2009 20:52:04 GMT 1
"Jeg er okay," svarede Qimrel, tog kniven tilbage i skeden og tog højre hånd i munden, for at få knoerne til at stoppe med at bløde. Han gik hen for at samle sit sværd op fra jorden, og da det var gjort satte han sig hen til Kwamma, som, takket være Fyra, var begyndt at logre igen. "Der kan du se hvad der komme ud af at kæmpe i din tåbelige herres endnu mere tåbelige kampe." Han strøg forsigtigt hendes skulder, og hun klynkede, men nappede ikke ud efter ham. "Det er sikkert væk i overmorgen," sagde han, men det var tydeligt han var bekymret.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 21, 2009 20:32:57 GMT 1
Rikku kiggede på Qimrel. "Gør det meget ondt?" spurgte hun og strejfede hans hånd med fingerspidserne. Hun kiggede ned på sin egen hånd og opdagede det lange snitsår. "Åh, for pokker..." Hun knyttede sin næve og trak sit ærme udover. Blodet løb selvfølgelig hurtigt igennem det grønne stof, men hun ignorede det. "Er du sikker på at i begge overlever? -hvad laver i egentlig her?!" Hendes stemme var indgående og det var tydeligt at en løgn ikke ville virke.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 21, 2009 21:07:47 GMT 1
"Jeg rejser overalt, og mangler arbejde. Hørte der var mangel på arbejde her, men..." Han trak på skulderne. "Har endnu ikke fundet noget sted at være. Har lov til at gå overalt, intet ulovligt der," sagde han og smilede. "Det lader til Kwamma er hårdest såret. Men jeg gad godt at jeg ikke havde lavet hul i den mands fod. Har vidst lige skaffet mig en fantastisk dejlig fjende." Han studerede knoerne hurtigt, og besluttede at det ville gå hvis han holdte det rent. Han rejste sig igen, og Kwamma fulgte hans eksempel med en lav klynken.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 21, 2009 21:22:33 GMT 1
"Hvor vil i gå hen nu?" Spurgte Rikku så og rejste sig, lige som dem. Hun sendte dem et bekymret blik. "I støder helt sikkert på ham igen, hvis i bare går afsted - eller på nogle af hans venner." Hun krydsede armene over brystet og ventede utålmodigt på deres svar - hun var heller ikke selv klar til at lade dem gå endnu.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 21, 2009 21:32:30 GMT 1
"Jeg finder på noget. Det gør jeg altid." Qimrel trak på skulderne, og Kwamma sukkede lydeligt, som om hun syntes hendes herrer for en gangs skyld bare kunne slå sig ned et eller andet sted. Alle kunne blive trætte af at rejse, men desværre havde hendes herrer aldrig set det at rejse som at rejse. Det var nærmere frihed og rodløshed, noget der lokkede ham som en ost til musen. Og nogle gange ca. lige så farlig, hvis fælden selv havde fundet vej ind under det lille stykke ost.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 14:25:58 GMT 1
"Det tror jeg gerne. Ellers havde du ikke været i live nu." Hun smilede lidt og skubbede bestemt bekymringen væk. Hun huskede sig selv på hvem hun var og hvordan hun ikke kunne lade nogen svaghed vise sig. Hendes ansigt blev en smule udtryksløst og hun trådte et skridt bagud. "Jeg skylder dig." sagde hun og bukkede hovedet i respekt. Hendes pludselige hmørskift, skyldtes noget hun ikke kunne tillade sig selv at tænke på.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 14:55:16 GMT 1
"Du skylder mig intet." Han smilede venligt mens han fraværende gned knoerne på højre hånd med den venstre. Han så sig om i parken. "Hvad laver du så her? Andet end at live jaget af en alt for stor, aggresiv og meget mandchouvinistisk mand, selvfølgelig." Da han igen kiggede hende i ansigtet blev han overrasket over den pludselige kulde, men han valgte at ignorere det... indtil videre, da.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 22, 2009 15:29:44 GMT 1
"I dark land? Det er her jeg er født. Jeg er kendt på kroerne og får penge ud af det." Hun trak på skulderne og kiggede på ham. "Jeg har ret til at være her." Hun smilede. "Og så bliver jeg jo jagtet." Hun flyttede blikket mod sin hånd og fjernede sit ærme. Det blødte stadig.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 22, 2009 15:38:52 GMT 1
"Ja, selvfølgelig, tænkte mig ikke om," mumlede Qimrel, og så indgående på snittet i hendes arm. "Er du sikker på det er okay? Det kunne ende grimt hvis det ikke bliver ordnet." Så bekymret du da er, hva'? lød en indre stemme, men han kunne ikke benægte hvad det var stemmen mente med sine ord. Og et eller andet sted ønskede han ikke at benægte...
|
|
