|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 17:32:41 GMT 1
Rosalin kom gående ned af gaden med et afslappet smil. Hun var på vej hjem fra arbejde og glædet sig til at slappe lidt af. Der havde været travlt i butikken og så havde hun haft en meget irritende mandlig kunde der ikke ville lade hende være. Hun havde en sød hvid kjole på der sad perfekt på hendes slanke skikkelse, hendes flotte brune hår hang som altid løst om hendes skuldre.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 17:36:21 GMT 1
Rufus kom gående ned af gaden. Han var klædt i normalt bondetøj hans lyse hår hang løst ned af skuldrende og passede godt til hans afslappede smil. Men han var sådan set ikke afslappet overhovedt han var konge og var igang med en krig så han var alt andet end afslappet. Hun puttede hænderne i lommerne og kiggede sig lidt omkring imens han gik. Han fik mange sultne blikke fra kvinder der var på vej hjem, men det var han dog vant til selvom at det morede ham lidt at de ikke kunne genkende ham, men han viste sig heller ikke så meget offentligt mere da han bedre kunne lide at luske rundt imellem folk klædt som bonde.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 17:40:27 GMT 1
Hun fik øje på en mand lidt væk fra hende, hun mente at havde set ham før, men hun kunne ikke huske hvor. Hun smilede venligt til ham og fortsatte ned af gaden mod sit hus. Hun tænkte lidt over hvad hun skulle lave resten af dagen, da hun regnede med at hun ikke gad at være hjemme hele dagen og lave ingenting. Hun overvejede lidt at gå ned til stranden når hun havde fået noget mad. Hun elskede at gå tur nede ved havet, et eller andet sted håbede hun vel også på at se sin mor igen dernede, men indtil videre var det ikke sket.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 17:42:39 GMT 1
Han smilede venligt til hende og gik videre. Hun var sådan set en køn pige, men det kunne han ikke tænke på lige nu han havde vigtigere ting at gøre. Han havde tænkt sig at tale med nogen sirener, eller gifte sig med en af dem han vidste nemlig at de kunne være farlige hvis de blev sure og det ville jo være perfekt i hans hær.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 17:46:56 GMT 1
Hendes smukke udseende røbede hende hurtigt over for nogen af mændene på gaden som stoppede op og gloede, der var enda en der vadet lige ind i en hæk og faldt. Hun holdt et lille grin inde men havde et bekymret ansigtsudtryk. Hun gik hen til ham og spurte sødt om han var okay. Han fik flovt fremmumlet at det var han inden han skyndte sig videre. Hun rystede overbærende på hovedet.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 17:49:53 GMT 1
Han begyndte at gå ned imod stranden, han ville sikkert ikke møde nogen, men man kunne jo godt være heldig. Da han var nået ned til stranden satte han sig i sandet og kiggede udover vandet, han kunne tydligt høre havets brusen og det beroligede ham lidt, men ikke helt. Han lukkede øjne og tænkte for sig selv.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 17:52:28 GMT 1
Hun gik hurtigt hjem. Da hun kom ind af døren lagde hun sine ting på bordet og tog et æble som hun kunne spise på vejen ned mod standen.
Hun kom ned på standen med et roligt smil. Hun elskede havet. Bare at høre den blide brusen gjorde hende glad. Hun så igen manden fra før men tænkte ikke videre over det. Hun gik ned og satte sig et par meter fra standkanten og kiggede ud over vandet med et afslappet blik.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 17:57:23 GMT 1
Han så pigen og gik lydløst om bag hende. "Og hvad laver du så her?" spurte han roligt og kiggede ned på hende. Han hadde når der var nogen der forstyrede ham og især når det bare var en tøs. "Burde du ikke være hjemme og syg eller sådan noget?" spurte han igen og kiggede lidt vredt på hende.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 18:00:20 GMT 1
Det gav et forskrækket sæt i hende da hun hørte han stemme. Hun vendte hovdet og mødte hans blik. Hun fortod ikke helt hvorfor han var så fjentlig, hun havde da ikke gjordt ham noget.
"Jeg er bare ude og gå" sagde hun venligt som altid "Jeg kan vel altid sy en anden dag"
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 18:05:23 GMT 1
"Og hvorfor syer du så ikke nu?" snerrede han og kiggede vredt på hende. "Eller skal du lige præcis sidde her hele aftnen?" spurte han og kiggede vredt på hende. "For hvis du skal så går jeg nemlig nu" snerrede han og kiggede ud på vandet, hun skulle ihvertfald ikke ødelægge hans aften ved at sidde der.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 18:09:02 GMT 1
Hun kiggede overrasket på ham, hun kunne ikke begribe hvorfor han var så sur over at hun sad her. Hun fik et små irriteret blik i øjnene og rejste sig op og gjorde mine til at gå.
"Beklager.. Sirener syer ikke" sagde hun irriteret "Men nu skal jeg da nok gå så du kan få fred." sgade hun og begyndte at gå. Hun gad ikke skændes med ham, det var ikke hendes måde at gøre tingene på. Hun vil hellere bare lade ham få sin vilje.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 18:10:51 GMT 1
"Når og hvorfor arbejder du så i en tøj butik?" spurte han hånligt og grinte. Selvom hun sikkert kunne hjælpe ham med at få en aftale med sirenerne var han lidt ligeglad nu, han ville bare have lidt sjov så måtte konge tingene vente. "Eller sidder du bare og dovner den dagen lang?" spurte han og girnte hånligt af hende.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 18:13:57 GMT 1
Hun kiggede tilbage og rystede på hovedet
"Jeg sælger tøj, jeg laver det ikk" sagde hun roligt. Hun gad ikke engang spøger ham hvordan han vidste at hun arbejdede i en tøjbutik. Hun ville hellere bare væk fra ham. Hun brød sig ikke om den slags mennesker. Hun ignorede det sidste. Hun blev meget sjælent sur, og hun gad ikke spilde vrede på ham. Hun vendte sig bare om igen og gik videre
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 18:16:20 GMT 1
"Når, men så må jeg vel hellere lave lidt om på dit liv og dit hus" sagde han højt og grinte for sig selv. Han ville have det sjovt og det skulle være nu, han havde faktisk tænkt lidt på at brænde hendes hus ned og forvise hende og hendes familie for et eller andet som de overhovedt ikke havde gjort.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 18:20:16 GMT 1
Hun kiggede undrene på ham. Hun var forvirret over hvorfor han virkede til at hade hende sådan.
"Hvad er der med dig" spurte hun forvirret "Hvad er det lige jeg har gjort dig" hun brød sig virkelig ikke om ham, på nogen måde. Han virkede som et af den slags mennesker der kun tænkte på sig selv og ikke tog hensyn til andre.
|
|
