|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 20:09:44 GMT 1
Hun prøvede at stritte imod, men hun var ikke ligefrem fysisk stærk, faktisk det modsatte. Hun vidste ikke om han stadig drillede eller mente det alvorligt, men hun håbede på at det bare var for at gøre hende bange "Slip mig" sagde hun nervøst og med et smule desperation i stemmen
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 20:22:35 GMT 1
"Hvad ville jeg få ud af det?" spurte han og løftede hende op. Han begyndte at gå hen imod bagdøren af slottet som kun han kendte. Da de kom hen til muren åbnede han en hemmelig dør og gik op af en masse trapper. Han gik hen af en masse gange og låste en dør op og smed hende ind på sengen i værelset. Det var han ejet værelse og det bestod af en seng, skrivebord, stole, nogen borde, et stort skab og endu en dør der førte ud til badeværelset.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 20:26:07 GMT 1
Hun blev overrasket men vidste at det nok bare ville gøre det være hvis hun slog eller sparkede ham i et forsøg på at slippe væk. Hun kunne ikke holde et forskrækket skrig tilbage da han smed hende på sengen, det havde hun ikke lige forventet. Hun kiggede sig hurtigt om i rummet og rettede derefter et nervøst blik på rufus
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 20:42:52 GMT 1
"Så stop dog med at skrig du er ikke ved at dø" sagde han og låste døren ind til værelset. "Jeg tror din far ville blive meget glad hvis jeg spurte ham om jeg måtte gifte mig med dig" sagde han roligt og gik over til skrive bordet. Han skrev hurtigt et brev og forseglede det. Han fløjtede lidt og en hvid due kom frem. Han bandt brevet fast på duens ben og den fløj med det. "Så nu skal vi bare vente på hans svar" sagde han og smilte skævt.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 20:45:44 GMT 1
Hun kiggede rædselslagent på ham. Det kunne han ikke gøre, og hendes far ville jo selvfølgelig ikke være klar over hvad der skete og hvordan han var. Han ville tro at det var alle pigers drøm at blive gift med en konge
"Nej" bad hun "Det må du ikke, vær sød at lade være"
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 20:49:02 GMT 1
"Måske, men jeg er ligeglad jo hurtigere jo bedre" sagde han roligt og lænte sig lidt op af skrivebordet. "Og tænk på du vil jo få det meget bedre her på slottet, du vil få al det du behøver af ting og du vil aldrig nogensinde være sulten eller mangle penge" sagde han og gik tættere på hende. "Og tænk på alle de skønne kjoler du ville kunne vælge imellem bare til at med til dagligt" sagde han og satte sig ned på sengekanten med ryggen til hende.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 20:55:12 GMT 1
Hun kiggede på ham og prøvede at holde tårende tilbage, det lykkedes heldigvis. Hun turde ikke sige noget, hun kiggede bare nervøst på det sted duen var forsvundet fra. Hendes hjerte hoppede op i halsen da duen kom tilbage med en ny hvid konvulut. Brevet lød
Rufus.
Jeg må indrømme at jeg er meget overrasket men ikke desto mindre så er jeg sikker på at min datter vil blive lige så glad for forespørgslen som jeg. Derfor vil jeg hellere end gerne give min tiladelse.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 20:59:24 GMT 1
Han læste brevet og puttede det i lommen. Han smilte for sig selv og vendte sig imod hende og smilte forførene hvorefter han gik hen til skrive bordet og skrev et nyt brev. Han så duen flyve bort. I hans brev stod dette:
Jeg er meget glad for deres beslutning og det samme er din datter helt sikkert, men hvornår vil de have at bryluppet skal stå? Og jeg håber at det er fint med dem hvis deres datter spiser med hos mig og for et gæsteværelse her på slottet så hun kan vende sig til livet her henne
Rufus HeartMade
Han gik over til hende igen og fik hende med meget besvær op på sit skød og lagde panden imod hendes skulder.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 21:09:17 GMT 1
Hun var meget forvirret da hun stadig ikke vidste hvad hendes far havde skrevet. Hun kæmpede for at holde tårende tilbage og det lykkedes kun lige, hun kunne næsten regne ud hvad faren havde skrevet ud fra rufus opførsel. Hun ville ikke sige noget i frygt for at hun så ikke ville kunne holde tårende tilbage. Hun gjorde ikke modstand da han trak hende op på sig, hun vidste at hvis hendes far havde sagt ja så var der ikke noget at gøre, så tilhørte hun ham praktisk talt. Hun kiggede mod duen da den vendte tilbage med et brev der lød:
Hvornår det passer bedst med hvilke andre ting de må skulle. Bare det sker med god varsel så jeg kan nå at underette familien.
Det er helt fint at hun bor der hvis det er fint med hende, det regner jeg med at det er, men jeg vil gerne være sikker. Det er jo nødvændigt at hun bliver vandt til det liv fra starten af.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 21:14:29 GMT 1
Duen fløj hen til dem og han tog brevet og viste det så hun også kunne læse det. "Hvornår vil du helst holde bryluppet?" spurte han og kyssede hende blødt på kinden. "Jeg vil sige om 2-3 uger måske, så kan du jo også lige nå at falde til her på slottet og få venner" sagde han og kyssede hende igen på kinden. "Hvis du er ked af det så bare græd" sagde han og lagde en arm om hende.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 21:23:59 GMT 1
Hun kiggede på ham og prøvede stadig at holde tårende inde, dog ikke med så meget held som før, da hun jo lige havde fået bekræftet at hendes far havde sagt ja. Der løb et par tåre ned af hendes kinder som hun dog hurtigt fik tørret væk. Hun vidste godt at slaget var tabt, så det nyttede ikke at prøve at stoppe det. Hun nikkede
"Det lyder fint" sagde hun stille og prøvede at lyde mere rolig end hun var.
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 21:27:02 GMT 1
"Godt, og hvis du vil græde så skal det være nu og ikke senere" sagde han alvorligt og kyssede hende igen på kinden. "Så bare græd hvis du vil jeg skal ikke stoppe dig" sagde han blidt og lagde brevet væk så han kunne lægge endu en arm om hende. "Og tænk på den gode side, du bliver ikke mishandel her" sagde han blidt og trykkede hende stille ind til sig.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 21:34:51 GMT 1
Hun kiggede ned. Hun nægtede at græde, hverken nu eller senere, hun ville ikke spilde tåre på noget der ikke kunne ændres alligevel. Hun prøvede at overbevise sig selv om det ikke ville blive så slemt, men det var meget svært. Hun nikkede bare for at vise at hun havde forstået hvad han sagde og ikke havde nogen indvændinger
|
|
|
|
Post by Rufus on Nov 29, 2008 21:40:21 GMT 1
"Jeg er ikke dum.....Hvad er det nu du hedder?" spurte han. "Når, men alligevel jeg er ikke dum og før eller siden skal du græde, så græd nu istedent for senere" sagde han roligt og kiggede på hende. "Når, men hvad vil du have til aftensmad?" spurte han og kyssede hende på kinden.
|
|
|
|
Post by Rosalin on Nov 29, 2008 21:45:43 GMT 1
Hun kiggede på ham med et påtvunget roligt blik.
"Rosalin" sagde hun stille og kiggede så ned igen. Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne være så rolig. Det var hun på ingen måde, selv om hun gerne ville være det. Det var mange andre det ville være værre at blive gift med, eller det prøvede hun i hvert fald at sige til sig selv "Jeg er ikke sulten" sagde hun stille og holdt blikket nede
|
|
