|
|
Post by spurv on Mar 22, 2009 20:44:23 GMT 1
ea sad i sin enkle kjole uden for kirken og så mod den stigende sol opgang. hun havde en enkel lyse bl kjole på, og for alle der så hende ville hun blot ligne en smyk kinde. hendes hud var hvid og henes øjne bl¨, men beviset på hun var engel hendes vinger var skjultunder kappen. selv om det lyse skær gav en ide om hun var mere end hun så ud til. hun smilede varmt, jorden var dækket af vand pytter og trære og blomster funklede stadigt efter nattens regn det var utoligt smuk syntes hun. regnen var holdt op og solen var på vej op på e blå himmel.
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 22, 2009 21:02:49 GMT 1
ainion var gådt ned til kirken for af finden en af snakke med han hadt sin sorte køppe vor de vide vinger sad løse og næsten ned til jorden hved sinden af ham sad hans svær som også lyste han hadt vært ude for af finde nådt han kunne lave med det var ikke så mange der så han hadt besluted sig for af gå ned til kirken i sted
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 22, 2009 21:08:33 GMT 1
ea så en mand komme gående mod kirken hun smilt og løftede let hånden til hilsen " vær hilsed fremmede" sagde hun glad med et lille smil mod ham, mens hun betragtede ham let. hun lagde mærke til sværdet ved hans side. hun smilede svagt *det er desvære en nødvendighed nu om stunder* hun smilede.
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 22, 2009 21:39:28 GMT 1
ainion, så af der var en kivende der vinked til ham han så sig lidt til bage med hætten over hoved men tog sig til skullern og gik hen mod hinden hans lage hved vinger slæbte hen af vaje "var hilse fru" sag han stille og tog hætten af og et blodte hår kom frammed et slangt ansikt og blodte hår
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 22, 2009 21:47:22 GMT 1
hun smilede og kunne lige se hans vinger under kappen hendes egen gik lige præsist til kanten af hendes kappe så de kunne ikke ses. hendes eget hår var gyldtent og hang ned over hendes hofter. højer øre havde hun etsølv kors hængende *bare han nu ikke genkender mig* ea hadede at blive taget for at være hendes far og mors barn. det var nogle forventninger hun ikke ønskede at leve op til. hun smilede og rejste sig roligt op " det nu kun frøken" sagde hun roligt, og betragtede ham
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 23, 2009 17:21:34 GMT 1
han både sig høflidt ned "mig en glæde af møde dem også frøken men hvad er ders naven " svad han hinden * der er nådt ved kvinden som jeg har set i en drøm men nejjjj det er bar nådt jeg bilder mig en eller er det* tænte han stille ind i sit hoved
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 23, 2009 19:24:35 GMT 1
hun sukkede knap hørligt og smilede roligt " jeg er EA" sagde hun uden at vise nogen tegn på misbiligelse, det ar hendes efter navn der var medst kendt, så hun håbede bare at han ikke kendte hele hendes navn. hun betragtede ham roligt og måjede let hovedet som hilsen til hans buk.
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 23, 2009 19:58:46 GMT 1
hehe mig en glæde ville de med ind " sag han og to en arm hen mod hinden han mente safølige kirken da han følte sig hjemme der
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 23, 2009 20:01:07 GMT 1
hun smilte og tog roligt hans arm. *py han ser ikke ud til at genkende mig* hun smilede og s roligt på manden " og de er" spurgte hun da han jo endnu ikke havde præseenteret sig.
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 23, 2009 20:30:42 GMT 1
mit nave er ainion kriger engel" ordet fløj ud af ham han kikked ned det hadt han ellers ikke ville sige *uuu bar hun nu ikke vlille mig nodt som jeg ville for trude* tænte han
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 23, 2009 20:36:37 GMT 1
hun smilede skævt " jahh det kan jeg se" sagde hun sødt. et kort sekundt var det som om det lille kors i hendes øre glimtede, da hun et kort sekund kom til at tænke på det kølige metal fra sværdets kline når det forvandlede sig hun smilede sødt * han skulle bare vide michaels klinge* selvi biblen var den klinge nævnt. da hun trådte ind i kirken gjorde hun let og elegant korsets tegn for sit bryst og så på ham. med et lile smil
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 15:30:51 GMT 1
ainion bøje sig ned på sinen knæ med svædet i bekke hænder det var fommed som et kos men det var svær som han hadt fundte og for landt til bage han smed de sorte køppe som han hadt og et skinden vidt kom fram i sted her kunne han vær sig selv og han stor vide viger bradet sig ud for af strække sig " Det var godt " sag han still eog så ned på hinden med sin grønnne øjne
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 15:34:30 GMT 1
hun virkede overhovedet ikke overresket over de hvide vinger. med et lille smiil svingede hun den lyse blå kappe af og afslørede et par lysende hvide vinger der gik hende næsten til anklerne. hele hendes væsen skinnede af lys. roligt hængte hun kappen op på en knag, nu var hun helt i hvid. med et vndt blik så hun op på de sore billeder af englernde, og der som altid var hendes far,hun smilte skævt og så mod alteret selv her var michal skiltret ved jesu ..
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 15:43:01 GMT 1
han så på hindne hun så smuk ud og hun var også en engel. han smilde igen og bøj hovedt lidt han kunne ikke huske vem hun var mem han hadt set hindn i sin drøm "når så de er også en engel" sag han stille og gik hen til hende med svært i siden
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 15:50:14 GMT 1
hun nikkede roligt " skyldig" sagde hun venligt og betragtede ham roligt. " jeg ser ikke mange andre engle her nede" sagde hun varmt og smilte, mens hun gik roligt op mod alteret.
|
|
