|
|
Post by Qimrel on Mar 6, 2009 22:39:39 GMT 1
"Ja, men så må vi sende bud efter en. Selv en dårlig en er bedre end intet. Jeg vil ikke miste dig i barselssengen, men hvor er den nærmeste by? Vi kan bede nogen om at finde en jordemor, eller måske er der faktisk en her på kroen, hvis vi nu skulle være heldige." Qimrel bed sig i læben. "Hvilken by er den nærmeste?"
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 6, 2009 22:45:45 GMT 1
Fyra lagde hænderne på hver side af hans hoved. "Rolig." sagde hun og holdt hans øjne fast. "For det første har jeg ikke tænkt at dø i en barselsseng. For det andet så er det ikke mig, du skal spørge om hvor der er en jordemor. Og for det tredje synes jeg, vi skal starte med at spise noget mad." Hun slap ham og lænede sig tilbage igen.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 6, 2009 22:55:37 GMT 1
"Ja, du har ret. Og det er rart at du har ret og at det er så tydeligt." Han tog fat i sit bestik for første gang ig begyndte at spise, og han lod det kød der var til overs, knogle og sådan nogle ting, falde ned til Kwamma, som ivrigt spiste det. Hun fik rigeligt med mad nu, fordi hun blev underernæret når de rejste og det var svagt med pengene. Qimrel satte dog hunden i første række, normalt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 6, 2009 23:00:00 GMT 1
Fyra smilede og betragtede ham mens han spiste. "Jeg kan godt lide at have ret." Hun klemte også selv halvdelen af sin mad ned og måtte så holde en pause for at beholde maden i maven. Dårlige ting ved gravititet: træthed, svag, kvalme, nemt til tårer. Hun kiggede rundt i krostuen på de andre gæster med en nervøst blik. Men nej der var ikke nogen hun kendte. Heldigvis.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 12:09:58 GMT 1
"Det er godt du spiser," mumlede Qimrel og blev færdig med sin mad, og han sad og smilede skævt. "Og siden ingen af os endnu er faldet ned fra vores stole med smerter, så er der vidst ingen gift i maden." I samme øjeblik for Kwamma hen af gulvet med høj fart og tog benene væk under Qimrels og Theis' stole, på jagt efter en mus ved væggen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 8, 2009 12:38:21 GMT 1
"Kwamma?!" udbrød Fyra og rejste sig fra stolen. Hun gik et skridt hen efter Kwamma, men ombestemte sig og kiggede ned på Theis og Qimrel. "Er i okay?" spurgte hun så og fik et bekymret udtryk i ansigtet. Hun bøjede sig ned og hjalp Theis op med den ene hånd mod sin ryg og den anden lukket om Theis' skulder.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 12:43:56 GMT 1
Theis stirrede surt efter hunden, der nu sad afventende foran det musehul musen forsvandt ind i. "Kwamma, du fanger ikke noget når det er forsvundet ind i sin hulen," sagde Qimrel bebrejdende og rejste sig, mens folk omkring dem grinte, enten af de der var blevet væltet ned på gulvet eller den dumme, naive hund.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 8, 2009 12:55:04 GMT 1
Fyra smilede lettet, da hun var sikker på at hverken Qimrel eller Theis var kommet tilskade. Så grinede hun og satte sig tungt på sin stol igen. Hun smilede for sig selv, og lagde ikke noget i folkene der ellers var i kroen. Barnet var vågnet igen og bevægede sig lidt rundt hvilket fik hende til at trække vejret dybt og bide tænderne sammen.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 13:12:14 GMT 1
"Ja, ja, i griner bare, min hund vælter jer alle sammen hvis i ikke passer på!" sagde Qimrel, men han grinte også og kunne tydeligt se at hans trussel allerede var gået i vasken. Kwamma så vildt logrende og gøede af musehullet, fordi hun lod til at have set musen, og virkede endnu mere dum og naiv end hun plejede.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 8, 2009 13:21:58 GMT 1
Fyra smilede af Qimrel, men smilet så ud til at blive lidt anstrengt. Pludselig gispede hun højt og kneb øjnene sammen. "Plukveer!" mumlede hun for sig selv. Hun trak vejret dybt og prøvede at slappe mere af. Det var jo ikke fordi hun skulle føde! Det var kun plukveer... Hun bed sig selv i læben.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 13:33:53 GMT 1
"Er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte Qimrel og følte sig helt hjælpeløs. Han havde aldrig prøvet at have med andre gravide end sin mor, og der havde han kun været en bette knægt. Kwamma så op, og da Fyra så ud til at være i smerte skyndte hunden sig hen til hende og puffede hende venligt med hovedet. De var stadig centrum for begivenhederne, men der var ingen der grinede mere.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 8, 2009 13:41:54 GMT 1
"Egentlig ikke! Det er bare plukveer!" sagde hun og trak vejret dybt. Det gør ondt, for satan i helvede da også! tænkte hun og lukkede øjnene op for at stirre på Qimrel. Han var bekymret... Hun kunne ikke gøre ham mere bekymret. Plukveerne kunne var i minutter, vidste hun og hun prøvede at styre sig og ikke vise smerten.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 13:51:07 GMT 1
Qimrel sukkede og strøg hende over håret. "Godt, godt. Jeg håber ikke jeg er for pyldret for dig. Nej," sagde han og løftede hånden, "lad være med at svare. Jeg ved det var dumt sagt." Hvorfor gør vi altid det her? tænkte han for sig selv. Det var ikke en god situation at blive uvenner i, men det var der nu ikke noget at gøre ved.
|
|
|
|
Post by Fyra on Mar 8, 2009 14:07:40 GMT 1
Fyra smilede svagt, og prøvede at skubbe smerterne væk. Ikke gøre folk for bekymret, tænkte hun bestemt. Det kunne hun ikke tillade sig. "Qimrel... Træt...." mumlede hun og gispede igen, da endnu en plukve satte ind. "Okay, jeg vil gerne have en seng at ligge i..." hviskede hun.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Mar 8, 2009 14:16:42 GMT 1
"Du hørte hende!" sagde Qimrel til kroværten, som ikke længere lod til at have så meget imod dem. Han virkede mere overrasket over at hun var så tæt på, og han vidste dem vej. Både Theis og Qimrel hjalp Fyra på vej. Kwamma blev tilbage, pibende over forvirringen og alt hvad der var ved at ske. Den kunne næsten fornemme hvad der var på vej.
|
|
