Thief

[Qimrel]

Qimrel hævede det ene øjenbryn. Anstrengte manden sig for at irritere ham, eller var det noget der bare skete automatisk? Kwamma lagde hovedet på skrå i sin kiggen, og ændrede sig for første gang fra Qimrel, og i næste øjeblik løb hun rundt, som den mellemstore, hypre hund hun altid havde været.

[Ekoe]

Ekoe gloede på hunden, men smilede så bredt. "Jamen dog, nu er der jo en kæmpe forskel mellem jer!" udbrød han over-begejstret. Skuespil igen. Han havde stadig en kniv i hånden og anstrengte sig for ikke at grine ned. et var tydeligt at manden følte sig uretfærdigt behandlet.

[Qimrel]

"Ja, hun nyder livet meget mere end jeg, har ingen pengeproblemer at tænke på. Det eneste hun tænker på er mad og leg, og søvn. Dejligt fri for problemer." Han stirrede stift op på ham, og trak vejret dybt. Det var dog forfærdeligt irriterende, eller, irriterende var ikke, men... Et eller andet værre.

[Ekoe]

Ekoe kiggede ned på Kwamma og smilede bredt. Så rejste han sig og strakte sig op mod himlen. "Du, bonde, jeg er altså træt af at diskutere det her... Jeg går..." Han vinkede ned og grinede bredt inden han vendte ryggen til dem og begyndte med lange skridt at bevæge sig hen over taget. Så snart han var sikker på at de ikke kunne se hans ansigt blev hans øjne trætte og kolde. Det var ikke altid sjovt at slås når man i forvejen var træt.

[Qimrel]

"Du bliver her!" råbte Qimrel, sprang op af muren - og gled ned i mangel på fodfæste og steder at få fat i med hænderne. Han bed tænderne sammen og lukkede øjnene for at tænke, og skubbede så fra med hænderne og løb ud på gaden. Han kunne lige netop se Ekoes hår, og han satte i løb, mens han søgte efter et sted at komme op på tagene. "Den fandens tyvekæ - hov!" Han var løbet direkte ind i en meget stor og bred mand, og var lige ved at falde. "Se dig for!" råbte manden og forsøgte uden held at få fat i Qimrel. "Se dig selv for," svarede Qimrel og med kræfter han ikke vidste han havde skubbede han manden ned på jorden og løb hurtigt videre. Han kunne stadig se Ekoe.

[Ekoe]

Ekoe kunne høre råb bag sig og kiggede tilbage. Manden med hunden var fuldt efter ham!! Han gjorde store øjne og stoppede kort op. Imponerende... Han flyttede blikket til den store mand der lå ned, en mand der kun tænkte på at drikke sig fuld og få flere damer. Ekoe rynkede næsen, trak på skulderne og gik videre.

[Qimrel]

Qimrel kunne høre Kwamma komme spurtende bag sig, en dundrende lyd af bløde poters galopspring. Han piftede og pegede fremad, og hunden sprang forbi ham med tungen ude af munden. Folk var nu kloge nok til at komme af vejen for Qimrel, og han så en gyde, kun et lille stykke foran manden på taget, hvor nogle kasser var stablet op. Han så Kwamma springe ind i gyden, som havde hun læst hans tanker, og han fulgte selv efter, sprang op på den største kassestabel og sprang så videre op mod taget. Han fik lige netop fat med hænderne, og trak sig resten af vejen op, kun for at se Ekoe et lille stykke foran ham.

[Ekoe]

Ekoe smilede bredt til qimrel og rystede på hovedet. "Jeg er imponeret. Du giver ikke bare sådan op, gør du?" Han rystede igen på hovedet og sukkede. "Jeg giver dig altså ikke nogen penge. Det er for tåbeligt du stådig følger efter mig." Han trak på skulderne, og smilet blev undskyldende.

[Qimrel]

"Penge?" stønnede Qimrel, og så en smule overrasket ud. Han var forpustet af det vilde løb, fordi han endnu ikke havde fået rettet helt op på konditionen, men han havde klaret sig bedre end han havde turde håbe med de ankler. Så kom han i tanke om at pengene var grunden til at han forfulgte Ekoe... eller var de? Han smilede, og var tæt på at begynde at grine, men fik så styr på følelserne og rejste sig. "Jeg gør mange tåbelige ting."

[Ekoe]

"Det kunne jeg faktisk godt forestille mig," grinede Ekoe og bakkede væk fra manden. Han lagde armene over kors og fik et tænksomt udtryk i ansigtet. "Hvofor gider du overhovedet anstrenge dig sådan?" spurgte han så med nysgerrig stemme. Han var meget fascineret af mandens stædighed.

[Qimrel]

"Dit gæt er vel næsten lige så godt som mit, men det har sikkert noget med min far at gøre. Ser du, han sagde altid at man ikke måtte lade folk træde på sig, og han kendte skam til det, for han var altid meget syg og blev set som et let offer af andre mennesker. Da han døde blev min mor gift med en mand der slog hende, og hun lod ham gøre det, lod ham træde på sig. Så jeg valgte at gøre noget." Han så Ekoe ind i øjnene. "Jeg har aldrig brudt mig om vold, så jeg valgte at få hende til at flytte, eller, at flygte. Men det betyder ikke noget." Under dem gøede Kwamma ængsteligt, men Qimrel tog ikke øjnene fra Ekoe. Han lagde slet ikke mærke til at han endnu engang havde lavet en slags enetale. "For vi vandt alligevel. Og min mor, i modsætning til hendes eksmand, er lykkelig."

[Ekoe]

Ekoe smilede lidt. "Flot tale, du," sagde han så og klappede lidt. "Men jeg synes nu du overdriver det hele lidt. Men jeg er imponeret over at du vil gøre så meget for så lidt. Nu skal jeg fortælle dig noget. Jeg kendte engang en. Han dræbte mine forældre, bedstemor og mine søstre fordi han kedede sig. Vi havde ikke noget af værdi. Ser du, ingen gjorde noget ved det." Han trak på skulderne. "Det er mærkeligt. Jeg los dem træde på os og mig selv. Men jeg gjorde det fordi jeg vidste jeg ikke kunne gøre noget. Og det kan du heller ikke lige nu." Han sagde ikke noget om at han selv havde fundet familien død. Han sagde det ikke for at få medfølelse. Han vidste faktisk ikke helt hvorfor han sagde det...

[Qimrel]

"Det gør mig ondt med din familie," sagde Qimrel efter at have taget mod til sig. "Men du tror sikkert ikke på mig. Desuden ønsker de fleste der har oplevet sådan noget ikke medlidenhed, så det vil jeg ikke give dig." Man kunne høre at Kwamma førsøgte at springe op på taget, men det lykkedes ikke for hende. "Men med hensyn til at lade folk trampe på sig, er det mere tanken der tælller. At man vælger at forsøge at gå imod undertrykkelsen istedet for at lade den komme og blive. Jeg kan ikke gøre meget lige nu, det har du ret i, specielt ikke når jeg ikke ønsker at tage mine penge med vold, men. Men jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at stoppe dig, ikke for at vinde og gå væk som sejrherre, men for at vise at jeg ikke finder mig i noget, lige meget hvor umulig situationen er. Du har sikkert allerede regnet ud hvorfor jeg altid kommer ud i problemer." Han undertrykte et smil.

[Ekoe]

Ekoe nikkede. "Det er helt tydeligt. Du virker også en smule sindsforvirret, hvilket nok forklare noget," sagde han alvorligt og kiggede på Qimrel med store øjne. "Normal er du i hvert fald ikke. Har du nogensinde haft en kæreste i mere end to timer? ...ja, undskyld, det burde jeg ikke spørge om bonde... Ikke for at fornærme dig eller noget..." Han grinede og gik til siden. "Og for resten er det ikke fordi jeg træder på dig eller noget."

[Qimrel]

"Jeg har haft en i to år, hvis du virkelig er interesseret i at vide det, men hun blev træt af at rejse." Qimrel lod sig ikke irritere af nogle at mandens ord. "Og jeg er ikke sikker på at dem der trådte på dig gjorde det for at træde. Det er kun den det sker for der kan bedømme det. Du ser det måske som nogle harmløse små mønter blandt alt det andet du har stjålet, men for mig kan det betyde forskel mellem liv og død. Og for resten, jeg er tidligere rig sælger, ikke bonde, eller, har i hvert fald ikke været bonde længe."