Thief

[Ekoe]

Ekoe forsvandt bogstaveligtalt. Han var der og så var han der ikke. I stedet sad der en abe med drabelige øjne og gloede ondt på Qimrel og Kwamma længere inde i gyden. Den hvæsede og afslørede sylespidste tænder der ikke hørte til i en normal abes mund. Abens pels var sort og blank og den havde næsten en hanekam på hovedet. Hænder og tær var beklædt med lange negle der kunne rippe en strube over med en sikker bevægelse. Ekoes tatovering var ikke forsvundet og lyste klart i pelsen. Tøjet som burde være på gulvet var der ikke, men lå i en lille pose der var bundet til abens ryg. Det burde ikke kunne være i posen, men som før nævnt, tøjet var heller ikke normalt. Det krympede når han skiftede form og forsvandt i posen. En fin lille ting at have.

[Qimrel]

Kwamma stirrede et øjeblik uforstående på aben, før hun pibende løb om og gemte sig bag Qimrel med halen mellem benene, uforstående overfor dette mærkelige fænomen. Der gik dog ikke langt tid før hun valgte at løbe frem igen, og stilte sig knurrende mellem Ekoe og sin herre som den trofaste tjenerinde hun altid havde været. Qimrel stod bare og gloede uforstående på aben, før noget så ud til at ændre alting. "Åhh, animagus..." Det gik op for ham at når manden først forvandlede sig nu betød det at han var blevet groft undervurderet.

[Ekoe]

Ekoe gloede bare ondt på dem. Han havde vikelig ikke lyst til at slå dem ned mere, men ville bare gerne hjem. Han bevægede sig ikke ud af stedet, og lignede mest af alt en mørk statue. Det var tydeligt at han var i sort humør. Hans øjne bevægede sig ikke var Qimrels ansigt og intet tydede på at han bekymrede sig om hunden. Der var stadig 2 meter imellem dyret og ham selv.

[Qimrel]

"Jeg er stadig interesseret i mine penge," skulede Qimrel og gik frem, og Kwamma smuttede hurtigt til side, glad for at få noget mellem sig og den mærkelige, magiske abe. Qimrel havde stadig kniven i hånden, og selvom Ekoe nu 'kun' var en abe lod han den ikke falde. Alt tydede på at aben kunne kæmpe lige så godt - og måske bedre end - manden der havde forvandlet sig til den.

[Ekoe]

Ekoe rettede sig op og viste at selv om han nu var en abe, havde han stadig en del højde. Hans ansigt var udtryksløst, og han stod lidt og ventede på at Qimrel angreb. Han øjne viste ingen følelser, men var et lille skær af ligegyldighed. Det var som om han var for stille og hans tavshed havde det med at provokere andre.

[Qimrel]

Qimrel sprang forsigtigt frem mod aben og svingede kniven, og det lod til at han havde glemt sin mening om at kamp var noget dumt noget. Kwamma blev bare stående, klar hvis hendes ejer endnu en gang ville begå en fejl, men alligevel tilbageholdende, fordi hun ikke ville være en del af kampen mod den mærkelige abe, som efter færten at dømme var manden de før havde kæmpet med.

[Ekoe]

Ekoe løftede hånden og greb fat i Qimrels hånd. Neglene borede sig ind i hans håndled og Ekoe trak ham med et hurtig bevægelse fordi sig selv. Han stoppede kort og skubbede Qimrel i ryggen før han sprang. Han greb fat i tagrenden og trak sig op på taget. Så blev han til et menneske igen. "Og jeg er stadig ikke intresseret i at give dig nogle penge."

[Qimrel]

Qimrel bandede og skulle til at kaste sin kniv efter manden, men fortrød så. Uden penge kunne han ikke købe en ny kniv, og så længe han ikke havde arbejde kunne han ikke få penge lige med det samme. Han tøvede et ødeblik, fik øje på sit sværd, tog det op og svang det afsted mod Ekoe med alle kræfter, bare for at få afløb på vreden, og kom pludselig til at tænke på noget der kunne redde ham for pengeproblemer, men også afhang af om sværdet kom ned til ham igen.

[Ekoe]

Ekoe flyttede sig let til siden og sparkede til sværdet. "Det der kommer du ikke langt med," sagde han så og lukkede sine fingre om sværdet klinge. Han skar sig ikke men undersøgte sværdet med en kenders øjne. "Ikke særlig brugt, hva?" mumlede han og kastede med en hurtig bevægelse sværdet ned mod Qimrel igen.

[Qimrel]

Qimrel gik til side for sværdet og vaklede i et pludseligt anfald af ankelhypermobillitet. Han bandede lydløst og kiggede op. "Vi har hver vort speciale, du ved," sagde han bare og tog sværdet op, og det var, til hans lettelse, nogenlunde elegant efter hans vaklen og indrømmelse i at hans evner med sværd var noget nær håbløse.

[Ekoe]

Ekoe grinede bredt ned til ham. "Helt rigtigt." han svingede benene frem og tilbage og vinden greb hans hår. Det svirpede omkring hans ansigt, hvor øjnene stirrede fast mod Qimrel. Han løftede en hånd og vinkede ned, mens han grinede igen. Det var tydeligt at han morede sig nu.

[Qimrel]

Qimrel kæmpede for ikke at blive stædig, men det var allerede for sent. Han vidste at han egentligt ikke havde brug for de penge længere, hvis han skyndte sig, men han ville ikke tabe til... abekatten. Så både herrer og hund stirrede op på tyven, begge med et irriteret blik som mindede meget om hinanden.

[Ekoe]

Så herre, så hund" sagde Ekoe med i en formel tone og klukkede mens han kiggede på dem. "Jeg har en veninde - som ikke er en luder!- der ville have synes det her ville være sjovt at kigge på," udbrød han pludselig og smilede endnu bredere ned. Han morede sig åbenlyst nu.

[Qimrel]

"Du skulle lige understrege hendes erhver, ikk?" mumlede Qimrel så Ekoe ikke kunne høre det og så så op på ham igen. "Så har vi os en lille hyggelig snak nu, ikke? Du stod og truede mig, vi kom i kamp og du springer op på taget?" Dette sagde han så højt at det kunne høres, og Kwamma udstødte et ulvelignende hyl af ængstelse over manden der lugtede af abe.

[Ekoe]

"Jeg sprang op på taget ja... Men jeg truede dig ikke... særlig meget... Eller..." Han kløede sig i nakken og grinede lidt. "En hyggelig snak... Dener jo ikke særlig hyggelig, når dig og din hund glor på mig, som om jeg har myrdet nogen!" sagde han så ærgerlig. Selvom han virkede åbenlys dum lige nu, var det skuespil, en løgn. Han stolede ikke på manden.