Thief

[Ekoe]

"Fint med mig, bonde," sagde Ekoe uden at tænke over det og grinede. "Og du har ret... Det bare små mønter..." Han løftede hånden og Qimrels mønter lå der et kort sekund, så forsvandt de igen. En tryllekunst, der var ganske enkel. Mønterne kom tilbage. "Men de kan skam også betyde meget for mig," sagde han og kastede mønterne op i luften og greb dem igen.

[Qimrel]

"Nå, så det mener du?" spurgte Qimrel, og mønterne begyndte at irritere ham. Han vidste ikke om kroen havde åbent om natten, og det betød at hvis han ikke snart fik mønterne eller gav op... Aldrig om han ville give op! "Du kan købe et par dejlige kager fra bageren. Sådan nogle kager er jo dyre, du ved." Han stirrede længe på mønterne som Ekoe blev ved med at kaste op i luften. Da de igen var på vej op, sprang han frem og skubbede Ekoe til side og greb dem.

[Ekoe]

Ekoe vaklede og greb fat i Qimrels skulder. Han sukkede og grinede så højt. Han klappede Qimrel på skulderen og rystede på hovedet."Jeg spiser ikke for sjov, som de rige gør. Jeg spiser når jeg er sulten, men aldrig mere end jeg har brug for. Jeg har jo et hus som også skal vedligeholdes." Han smilede lidt og så ikke ud til at være sur, end ikke irriteret, over at Qimrel havde taget mønterne tilbage.

[Qimrel]

"Det er rart at vide at du ikke er så nærig som du ser ud til at være," sagde Qimrel, kiggede ned og talte mønterne, tog en op og stak den i hånden på Ekoe. "Her, du gav... jeg mener, jeg tog en for meget." Han vendte sig om og kiggede ned i gyden og sukkede. Der er for langt ned, tænkte han irriteret, men satte sig alligevel på hug, tog fat i tagranden og svang sig ud over, så han igen hang i armene, før han, til Kwammas glæde, lod sig dumpe ned på jorden.

[Ekoe]

Ekoe kiggede ned på ham og rystede på hovedet. "Du er ganske sær, bonde. Jeg håber al lykke for dig fremover," sagde han og vinkede ned. "Jeg håber vi ses igen. Det skal nok blive ganske interessant," tilføjede han før han vippede tilbage på hølene og gik væk fra kanten. Så stoppede han kort. "Kan jeg ikke lige få et navn inden jeg smutter?" Han var tilbage ved kanten på rekordtid og kiggede ned på Qimrel igen.

[Qimrel]

"Qimrel Menel Hnirem Frenssae," sagde Qimrel, vendte sig, så op på Ekoe og bukkede overdrevent, mens Kwamma dansede rundt om ham, glad for at han endelig var vendt hjem fra fuglenes verden. "Jeg ville også meget gerne kende dit navn, hvis det da ikke er for meget forlangt," sagde han til sine sko og rettede sig så op.

[Ekoe]

Ekoe grinede og nikkede. "Selvfølgelig vil du det. Mit navn er Ekoe Namurin," sagde han så formelt. Han vinkede ned og grinede igen. "Jeg håber vi ses igen. Nej... je ved vi ses igen." Han vendte ryggen til og gik væk fra kanten uden at vende sig igen. Sær mand, tænkte han og sukkede. Så forsvandt han fra taget.

// begge out