|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 15:16:09 GMT 1
"Du ikke en engel. Jeg har set en, og hun så ikke ud som dig, hun lyste og havde store, hvide vinger. Men hun gad ikke tage mig med op i himlen, sådan som engle skal, hun sagde bare: det er ikke din tur endnu. Jeg gad godt hun havde taget mig med op." Theis så ned i jorden, eller skraldet, fordi folk var ligeglade med om de rent faktisk ramte ned i skraldespandene.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 15:20:45 GMT 1
Hun stak hagen frem. "Engle er ikke ens, at du ved det." Hun lænede sig frem mod ham. "Og du burde virkelig tro mere på dig selv og det du er, for at vise at verden ikke skal behandle dig som det skidt du står på. Tror du at vi alle startede med bunker af penge i lommen?!" hun tog fat i hans hage og tvang hans ansigt op. "Hvis du giver op så let er det tydeligt vi ikke er i familie."
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 15:46:43 GMT 1
"Jeg har ikke givet op!" hvæste Theis, men hans følelser ændrede sig hurtigt fra denne arrighed over i usikkerhed og, næsten, fortvivlelse. "Jeg troede bare at... Da jeg opdagede hun var en engel... Tanken virkede bare så rar..." Han tog sig i det og kiggede op på hende. "Men jeg ved hvad jeg vil!" sagde han med et nyt lys i øjnene. "Jeg vil ud at rejse, og dér vil jeg lære at læse og skrive! Og så vil jeg uddanne mig og fjerne alt hvad der hedder fattigdom i dette land!" Han havde endnu ikke fundet ud af hvordan han skulle gøre nogen af delene og hvad man skulle uddanne sig til hvis man skulle fjerne fattigdom, men han vidste han ville gøre det. Lige meget hvad.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 15:55:23 GMT 1
Hun kiggede ned på ham og et smil brød frem på hendes læber. "Sådan skal det lyde!" sagde hun og klappede ham på hovedet. "Kan du synge?" spurgte hun så nysgerrigt. Det var jo sådan hun selv var kommet til penge så måske kunne han også finde noget i den retning. "Bare for en start. Du skal tjene penge og det er nemt at synge. En der skal redde fattige, skal ikke stjæle."
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 16:08:12 GMT 1
"Jeg kan ikke synge!" svarede han surt. Han havde aldrig hørt om nogen der kom til penge ved at synge, andet end gøglere, og han skulle ikke være gøgler! Gøglere virkede, for ham, lavere end tyve, også selvom tyve stjal og, nogengange, slog ihjel for at overleve. "Jeg skal ikke være gøgler, nej!"
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 16:13:31 GMT 1
"Ligner jeg en gøgler?!" spurgte Rikku surt. Hun lignede abselut ikke en gøgler og hun tjente også mere end det. "Jeg er ikke en gøgler, men jeg tjener det du stjæler på et år, bare ved at gå ind på en kro og synge tre klarer toner. Forstår du det?!" Hendes stemme var stadig irriteret og hendes øjne indtrængende.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 17:44:51 GMT 1
Theis var lige ved at svare: 'Ja, det gør du faktisk,' men valgte at lade være. Så meget respekt havde han da fået for hende, men så i stedet undersøgende på hende. "En smule," sagde han så. Hendes kommentar om hvad hun tjente sårede ham ikke, for han vidste udemærket selv at kun lige netop kunne overleve på det han fik. Hun havde en fin, ny kappe og sikkert meget andet pænt, og det eneste kostbare han havde var den halskæde hans mor havde givet ham kort før hun blev myrdet.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 17:53:49 GMT 1
"'En smule'," gentog hun og løftede et øjenbryn. Hvad var det for et svar. Hendes øjne borede sig ind i hans. "Du har en mulighed nu, for at komme væk fra det. At du vil kyle den væk, som du gør er dit eget problem, som jeg ikke kan gøre noget ved." Hun sendte ham et sidste blik, inden hun vendte ryggen til ham. "Kom til mig, når du finder modet til at vise verden at du kan gøre en forskel." Hun begyndte langsomt at gå væk fra ham. "Og forresten... Min far hed Erine," hun udtalte navnet som hun havde lært det.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 18:02:42 GMT 1
"E-ri-ne?" Han lagde vægt på hver stavelse, og så forvirret på hende. "Er det et navn?" Han mumlede sit eget efternavn med den udtale han selv kunne, Jeriin. "Men... du kan ikke sige at jeg spilder min chance. Jeg kan ikke synge." Han rystede stædigt på hovedet. "Desuden kender de fleste mig sikkert alligevel som tyv. Ingen gider give en tyv noget."
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 18:37:18 GMT 1
"Har du nogensinde prøvet at synge? eller gøre andet end at stjæle?" spurgte hun og vendte sig mod ham igen. "Du ved ikke noget før du har prøvet." Hun begyndte at gå igen. "Du har stadig ikke modet." Hun nynnede stille for sig selv, en vuggevise de fleste børn kendte, selv dem der ikke havde forældre.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 18:49:57 GMT 1
Jeg har prøvet nogle bandekrige, at tigge og at myrde, tænkte Theis for sig selv som svaret på hendes spørgsmål. Sikkert også andet fra min mors tid. Han lyttede tøvende til hendes nynnen, og opdagede at han kendte teksten. Fra sin mor. Og sangen gik ikke bare igennem hovedet uden at sætte sig, som dengang han var alene, før sin bande, hvor han havde siddet uden for kroer og barer og havde hørt folk synge.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 18:55:08 GMT 1
Rikku nynnede videre og begyndte så at synge teksten med sin rolige og dybe stemme. Hun kiggede på Theis og kunne se hans tøven og et svagt smil gled over hendes læber. Hun sang videre, men holdt sin stemme så lav at det kun var ham der kunne hører den.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 19:14:29 GMT 1
Theis nynnede selv svagt med, og overvejede at slå hænderne for ørene. Det var ikke godt hvis de andre gadebørn hørte ham nynne med på en sang, og specielt ikke synge den. Det var svagt, et af de svaghedstegn der kunne koste dig livet som offer for et bandemedlems blær for sine andre medsammensvorne, fordi han skulle bevise han faktisk kunne dræbe.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 19:19:12 GMT 1
Rikku blev ved med at synge sangen og ventede tålmodigt på at han slukke give slip på stoltheden. Hun kiggede på hans ansigt og smilede svagt, fordi hun kunne se hans modvilje. Men hun ville ikke give op. Hendes øjne var venlige og bestemte og der va også et stref af dyb alvor i dem.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 19:44:21 GMT 1
"Du irritere," mumlede han, men så svagt at hun ikke hørte ham. Sangen distraherede hans tankegang, og han så sig om efter eventuelle bandemedlemmer inden for synsvidde, men der var ingen, og en svag mumlen kom over hans læber. Han opdagede det, og lukkede munden hårdt i igen, og blev meget rød i hovedet.
|
|
