|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 20:56:34 GMT 1
"Hvordan det?" spurgte Theis, stadig uden at huske hvorfor det virkede så specielt, og stadig hvor han fraværende gned sin hals. "Hvordan kan din far give dig det?" Han havde aldrig hørt om at folk kunne give deres børn den slags mærker, og derfor kunne han slet ikke forstå hvorfor han kunne kende det mærke.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 21:08:44 GMT 1
"Jeg er hans barn. Alle de børn han har, får sådan et." Sagde hun ligegyldigt og kiggede væk fra ham. Hun var sulten, bemærkede hun pludselig. Hendes mave knurrede. "Vil du ikke med et sted hvor vi kan side? Jeg er sulten..." Mumlede hun og smilede til ham. "Jeg giver, hvis du fortæller mig hvorfor du er nysgerrig."
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 21:29:00 GMT 1
Theis nikkede og tænkte at han kom ud for alt for mange mærkelige fremmede for tiden, og som alle sammen bød ham på mad, hvor alle andre gadebørn kun mødte folk der slog og sparkede dem, eller gjorde andre dumme ting. Ved ham var det kun otte otnedele af dem han mødte der gjorde sådan. Mærkeligt, specielt fordi han var en af de værre drenge. "Når vi kommer derhen," sagde han så. "Jeg siger det når vi kommer derhen."
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 21:50:59 GMT 1
Fyra nikkede bare og begyndte at gå. Hun gik ind i den første kro hun så og satte sig ved et bord. "Bare sæt dig. Hvad vil du have?" spurgte hun så og viftede med armene for at vise at hun ville bestille. Hendes mave knurrede igen. "Jeg bliver mere og mere sulten, oftere og oftere..." mumlede hun for sig selv med skubbede det væk. Hurtigt bestilte hun sin mad og slappede af med et suk. "Gud.. jeg er træt..." Hun kiggede på Theis igen. "Hvad skal du have?"
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 22:10:08 GMT 1
"Mad," svarede han bare. Fine navne om de forskellige ting forvirrede ham. "Og vand, frugtsaft har en mærkelig eftersmag. Det fandt jeg ud af for ikke lang tid siden." Han var lige ved at lade sig synke under bordet da krofatter kom forbi og rynkede på næsen af ham, men han lod ham blive siddende.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 22:18:07 GMT 1
Rikku smilede og nikkede. "Det ved jeg. Jeg tror også bare jeg skal have noget vand i dag." Hun bestilte for ham og lænede sig tilbage i stolen. Hun kiggede afventende på ham og smilede skævt. Hendes mave rumlede igen og hun krympede sig. "Kom nu med den mad." mumlede hun lavt.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 22:45:03 GMT 1
Theis var selv sulten, men var så vant til det at han ikke tænkte nærmere over det. Han kiggede rundt og følte sig endnu en gang næsten respektabel, selvom hans beklædning og snavsede tøj og ansigt fik ham til at skille sig ud fra alle andre der sad ved et bord. Krofatter stod bag baren og skulede tværs gennem rummet til ham, men manden var let at ignorere i larmen der fandtes i kroen.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 22:51:02 GMT 1
"Fortæl nu, så jeg kan tænke over noget andet end min mad." Sagde Rikku og lænede sig frem mod ham igen. Hun skubbede sulten væk men den blev siddende lige bag nysgerrigheden. "Du bliver nødt til at sige det. Du lovede, nu hvor jeg betaler." Hendes øjne var venlige.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 23:04:02 GMT 1
"Det er bare meget specielt..." Det lød tøvende, fordi han overvejede om han skulle sige sandheden, som alligevel ville lyde lige så meget som en løgn som løgnen ville, og han var bange for at hun ville tage maden fra ham hvis han sagde noget der lød så tåbeligt og forkert som sandheden gjorde. "Jeg syntes det virkede... bekendt..." indrømmede han alligevel, og var parat til at springe op hvis hun valgte at synes det var et dumt svar.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 23:09:20 GMT 1
Hun så tænksomt på ham. "Hvor har du set det før? Har det noget med din mor at gøre?" spurgte hun så og smilede bredt da en eller anden kom med maden. "Ja. Varm mad..." Hun begyndte at spise uden at grave mere i hans svar. Hun spiste hendes mad med skræmmende fart og lænede sig tilbage i stolen igen, med et dybt suk.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 23:30:43 GMT 1
Også Theis spiste sin mad hurtigt, men sørgede alligevel for at tage sig tid, så han kunne formulere sig rigtigt. Han holdte en pause mit i det hele da han havde svaret. "Alt jeg ikke er i stand til at huske rigtigt har noget med min mor at gøre, eller min far gennem min mor," sagde han så. "Det har måske noget med hende at gøre." Han spiste hurtigt videre, og havde denne gang fuld fart på, da han ikke længere følte sig trygget af tanken om sit svar.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 23:44:31 GMT 1
Hun nikkede og trak på skulderne. "Det hjælper mig ikke, men fint nok." Hun trak vejret dybt og skubbede sin tomme talerken fra sig. "Mærkeligt.. jeg er stadig sulten..." Hun kiggede ned på sig mave. "Jeg er også begyndt at tage på.. Tid til slankekur..." Hun truttede med munden og tænkte over hvor mange penge hun havde tilbage. Nok. Hun bestilte mere mad og sad og trommede utålmodigt med fingerne på bordet.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 23:51:49 GMT 1
"Må... må jeg gerne få mere, selvom du ikke skal have mere?" spurgte han, meget forhåbningsfuldt, fordi sulten stadig plagede ham. "Så kan jeg spise for os begge." Han bed sig i sine negle og så ned på sin nu tomme tallerken. Han så bedende på hende. "Må jeg ikke nok, be om?"
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 25, 2009 0:00:06 GMT 1
"Bare tag for dig!" sagde hun og tog selv mere. Det var nærmere hende der åd for to, ikke ham. Åd for to. Hun kiggede langsomt ned på sin voksende mave. nej, hun havde bare taget lidt på. Hun kunne ikke være.. Hvad så med søvnen? hun spiste hele tiden også. "Nej.." mumlede hun og rystede på hovedet.. Hun spiste videre med enorme øjne. "nej,nej, nej.." Så kom hun i tanke om Theis. "Jeg taler ikke til dig, du spiser bare.. Jeg har lige et særligt øjeblik i mit liv!"
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 25, 2009 0:07:49 GMT 1
Theis havde et øjeblik været bange for at hun ikke ville lade ham spise, men da hun sagde det sidste, åd han igen så hurtigt hans mund, hænder og hals kunne klare det, og imens kom tanken om mærket på hendes håndflade kom i baggrunden. Hans mave føltes stadig bundløs, men der var kommet den tilpashed der sagde at han kunne klarer sig uden mad i et godt stykke tid.
|
|
