|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 15:38:35 GMT 1
Hun trak på skulderne. "Ikke af melidenhed, hvis du skulle tro det. Jeg skulle se om min kæp kunne holde til noget." hun fandt kæppen frem igen. "Og det kunne den..." hun smilede lidt ironisk og gemte den hurtigt væk igen. "Theis... Sært navn. Jeg har aldrig hørt det før."
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 15:45:38 GMT 1
"Måske," svarede Theis bare og trak på skulderne. Han var ikke sikker på hvad det var han svarede på, men det var også ligemeget. Han så op på hende igen, og en mærkelig tanke slog ned i ham så hurtigt at han ikke kunne lade være med at sige det højt. "Du ligner min mor." Det lød undrende, og han kiggede hurtigt væk med tanke om at flygte endnu klarer end nogensinde.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 15:57:34 GMT 1
Hun rynkede overrasket panden. "Jeg.. ligner din mor?..." spurgte hun undrende. Hun var helt plaf og vidste ikke rigtig om det var en fornærmelse. "Hvad hedder din mor?" spurgte hun så og lagde hovedet til den ene side. Hun lignede hans mor.. totalt fremmede dreng fortalte hende at hun lignede hans mor... Hun kunne ikke få det til at hænge sammen.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 17:00:53 GMT 1
"Min mor havde grønne øjne og mørkere hår," mumlede han lidt efter. "Hun hed Arnje, min mor. Eller, det tror jeg nok..." Han havde aldrig troet han kunne glemme sin mors navn, men det lod til at det var muligt. Uhyggeligt, tænkte han og skuttede. Mere uhyggeligt end at slå ihjel. Meget mere.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 17:06:08 GMT 1
"Hendes efternavn. Kan du huske hendes efternavn. Hvad hedder du til efternavn?!" hun snakkede hurtig og gik et skridt frem mod drengen. Det her var intresandt og hun var meget nysgerrig. Hendes øjne fortalte tydeligt om hendes nysgerrighed og hun lignede næsten et barn.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 17:13:12 GMT 1
"Hvorfor vil du vide det?" spurgte han, og følte sig lige pludseligt trodsig igen. Hun forstod åbenbart ikke hvor hårdt det var at tale om hans mor. Og at det kunne slå ham ihjel hvis hun gravede for dybt ned i hans fortid og familie og der var en verulvejæger i nærheden? Nej, selvfølgelig ikke, hun vidste jo ikke han var varulv. Og hun skulle heller ikke vide det.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 17:36:41 GMT 1
Hun styrede sig. Hun kunne se han ikke ville tale om det. "Min familie havde mange hemmeligheder. Jeg har nu chancen for at se om jeg kan gætte nogen af dem." Hun trak på skulderne og kiggede ned på ham. "Jeg har desværre aldrig mødt din mor. Sære navne ligger åbenbart til familien." Hun smilede køligt. Godt at være tilbage i den kolde base. Det gik ikke at hun blev for varm overfor tyve og gadeskidt.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 17:53:30 GMT 1
"Du har ingen anelse," mumlede han, og hentydede til nogle af varulvenes klaners vane med at finde på umulige og mærkelige navne. Angående hendes familie kunne han ikke være mere ligeglad. Når hun havde penge til sådan en ny kappe, så havde hun intet at bekymre sig om. Eller, sådan virkede det for ham, der jo ikke havde noget som helst.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 18:02:29 GMT 1
"Nej... Det har jeg ikke, for du vil ikke sige noget," sagde hun så koldt og rynkede panden mens hun kiggede ned på ham. "Sig' mig, hvad er du egentlig, Theis?" spurgte hun så og vippede hovedet på skrå igen. Han virkede som en menneske men alligevel.. Hun lod blikket glide over hans krop og smilede så. Han var i hvert fald en tyv. Ingen tvivl om det. Men var han mere end et menneske...
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 18:08:28 GMT 1
"Et menneske," sagde han overbevisende, og pillede ved sit ærme. "Og tigger." Det sidste var ikke forkert. Han tiggede også, men for det meste fik han mere med fra de generøse folk end de selv ønskede eller opdagede. "Hvad er du?" spurgte han og lod øjnene søge ned over hendes krop. Han lignede et menneske, men alligevel ikke. Og hendes arbejde kunne vel være hvad som helst.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 18:14:18 GMT 1
"Jeg er ikke som de andre." sagde hun og så koldt ned på ham. Smilet der lå på hendes læber var ligeså koldt. "Og jeg er sanger." Hun grinede lidt og rakte hånden frem. "Skal vi hilse som man normalt gør... Eller som nogle gør. Dem i samme båd." Hun lod til at have glemt alt om hvad der var sket før. Og bag masken troede hun ikke helt på at han bare var et menneske.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 18:32:10 GMT 1
Han stirrede skeptisk på hende. "Måske," sagde han bare og så så undersøgende på den fremstrakte hånd. Læderarmbånd. Han rakte selv hånden frem og smøg læderarmbåndet af med en behændighed og smidighed, der gjorde det umuligt at mærke. Imens han gjorde det så han hende i øjnene og sørgede for at hans ansigtsudtryk ikke ændre sig det mindste.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 19:31:14 GMT 1
Hun mærkede ikke da det forsvandt, men da hendes arm hang langs hendes siden vidste hun at det manglede. "Det ved du ikke noget om." sagde hun og smilede, uden at lade sig mærke med at han havde stjålet fra hende. Men alligevel rakte hun hånden frem med håndfladen opad. "Jeg vil have mit armbånd med hjem." Hendes stemme var ligegyldig men hendes øjne bestemte. Hun bemærkede først forsent at det var den forkerte hånd hun rakte frem. Mærket efter hendes far skinnede som altid næsten og normalt brød folk sig ikke om det. Hun knyttede næven og trak den tilbage igen.
|
|
|
|
Post by Theis on Jan 24, 2009 19:40:54 GMT 1
Theis stirrede på mærket, og det så ud til at et eller andet inde i hovedet på ham var gået igang. "Hvor... har du fået det fra?" spurgte han så og rynkede brynene. Læderarmbåndet lå trygt og godt i den skjulte lomme i højre ærme, men han havde pludseligt glemt alt om det. Han gned sin hals fraværende og så ikke ud til at regne sine pludselige tanker ud.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 24, 2009 19:45:29 GMT 1
Hun kiggede ned på ham, ikke sikker på at hun ville svare. Hun havde fået mærket efter sin far som var engel. Det var ikke noget minde, men en erindring om sin afkomst. "Jeg har haft det siden jeg blev født. Efter min far." Hendes stemme var rolig, men der kom en snert i ordene da hun nævnte sin far.
|
|
