|
|
Post by spurv on Jan 18, 2009 17:56:05 GMT 1
hun smilte sødt g kunne mærke hun var ved at rødme og rystede på hovedet hun var ikke van til så mange komplimenter " nu smiger de" sagde hun blidt men hunden kaldte på hendes opmærksomhed og hun grinte da hunden slikkede hendes hånd. hendes latter minede meget om små klokker.
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 18, 2009 18:31:54 GMT 1
"Ja, en smule, men jeg føler mig ikke god til det." Han lo, og Kwamma var nu faldet så meget til ro at den selv satte sig ved siden af sin herrer, men den kunne dog ikke lade være med at logre hver gang englens blik strejfede den. "Men nu siger jeg det som det burde siges: Hvem har vi fået besøgt af her, midt i skoven, og som er så køn at jeg mister kontrollen over tungen?" Hans hånd strejfede Fyras i en umærkelig bevægelse. "Man blive mundlam af at være blandt for megen skønhed. Jeg ved ikke om det er noget der normalt siges, men jeg føler det på egen krop og sind, så det må være rigtigt."
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 18, 2009 20:01:51 GMT 1
Rikku flyttede sin hånd og holdt den bag ryggen. Hun kiggede ikke på Qimrel, men holdt øjnene rettet mod englen. Hun var lige så stille begyndt at blive nysgerrig angående englen. Hvem var hun.. Rikku smilede stadig og vented på at hører englens svar. Hendes øjne havde et roligt skær, men hun var stadig bange for at slappe af.
|
|
|
|
Post by spurv on Jan 18, 2009 20:05:40 GMT 1
hun smilede og så fra manden til kvinden. hun bukkede kort hoved som hun altid hjorde hun gjorde aldrig værken mere eller mindre uanset om det ar konger eller tigger. " jeg er ea en gæde at møde jer" sagde hun med sinklare stemme hun kunne fornemme at kvinden kæmpede mod at slappe for meget af
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 18, 2009 20:29:37 GMT 1
"Jeg er Qimrel Menel Hnirem Frenssae," sagde han smilende og bukkede let, ikke fordi han ikke respekterede englen... Ea... men fordi han frygtede at miste balancen. "Og den smukke, unge dame ved min side vil sikkert selv introducere sig," fortsatte han, og sendte Fyra et lige så strålende smil som han sendte til Ea. Kwamma luntede ud i skoven igen for at jæge, bare fordi den syntes det sjovt.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 18, 2009 20:36:10 GMT 1
Rikku kiggede kun kort på Qimrel. "Mit navn er Fyra Rikku." sagde hun med sin dybe syngende stemme og smilede til Ea. "Det er mig en glæde at møde dig." ordene var ikke helt sande, men de løj heller ikke. Hun var som alle ville være, fanget af Ea's lys. Hun lod sig slappe lidt mere af igen.
|
|
|
|
Post by spurv on Jan 18, 2009 20:43:02 GMT 1
hun smilede stort " mig en glæde " sagde hun venligt kvinden var i sandhed en meget smuk kvinde " deres forlovede er i sandhed smuk" sagde hun blidt. hun anede at det ikke var hans forlovede men på den måde ville hun få det at vide uden at fornæærme nogen..hun så roligt p manden i det fjerne kunne de høre en fugle og det fik ea til at smile yderligere
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 18, 2009 21:02:17 GMT 1
"Vi er ikke forlovede," sagde Qimrel. "Faktisk mødtes vi først i dag." Kwamma kom vildt logrende hen mod ham, men skiftede retning på halvvejen og sprang hen til Fyra. Den hund er alt for tillidsfuld for fremmede til at kunne være en rigtig vagthund, tænkte han og sukkede. "Hvad laver du her?" spurgte han i stedet Ea, og kiggede hurtigt op og ned af hendes fine, spinkle krop. Det puslede i skoven omkring dem, og hans tanker faldt hurtigt han, som om spørgsmålet ikke længere interesserede ham. Istedet lyttede han til skoven og følte dens liv.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 18, 2009 21:08:19 GMT 1
Rikku bøjede sig ned og kløede hunden bag ørerne. Hun smilede stadig svagt og kunne ikke lade være med at skæve nysgerrigt mod Ea. Der var også en vis grad taknemmelighed i hendes blik. Hun var selv stadig i live og det var hun ganske glad for. Hendes blik flyttede sig tilbage til Kwamma og hun rettede sig op. "Mange tak for komplimenten." sagde hun så med et svagt smil.
|
|
|
|
Post by spurv on Jan 18, 2009 21:11:45 GMT 1
hun smilede " omforldelse, det virkede bare sådan på mig" sagde hun undskuldende og betragtede kvinde. hun kunne tydeligt mærke de bgee havde gætte hvad hun var selvom vingerne var skjult af kappen. " jeg laver ikke noget specielt går bare en tur" sagde hun roligt og smilede da hun kunne høre fuglen komme nærmer hun så på kvinden " du fortjener det, desuden er det sandheden" sagde hun venligt ea kunne ikke andet end sige sandheden
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 18, 2009 21:27:46 GMT 1
Qimrel nikkede svagt da han hørte hende svare sit spørgsmål, men faldt hurtigt tilbage i tankerne. Man kunne næsten se skiltet 'væk mig hvis I vil snakke med mig' hænge over hovedet på ham, selvom han ikke selv ville være i stand til at læse det hvis det gjorde. Kwamma ville have rystet på hovedet af ham hvis hun var klogere, men da hun ikke var det valgte hun at vise sin kådhed ved at løbe adskillige, næsten tavse omgange rundt om de to kvinder.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 18, 2009 21:33:50 GMT 1
"mange tak igen." Rikku trådte et skridt frem og smilede. Hun bekæmpede sin frygt og tog sig sammen. "Det er lang tid siden, jeg har mødt en engel." sagde hun så og lagde hovedet på skrå. "Jeg har aldrig udvekslet et ord med en før. Du er selv smuk." Hendes smil blev venligere og roligere.
|
|
|
|
Post by spurv on Jan 18, 2009 21:45:55 GMT 1
hun smilede roligt" hvorfor dog ikke det" spurgte hun roligt og betragtede hende hun kunne mærke kvinden kæme med en frygt men hun forstod den ikke. selv havde hun altid fået at vide de skulle frygte dem, men hun havde aldrig rigtigt sat folk i bås. hun havde en meget god fornemmelse for hvem hun skulle holde sig fra. en spurv kom flyvende. den fløj et par gange rund om manden og kvinden mens den kvidrede før den satte sig på eas skulder
|
|
|
|
Post by Qimrel on Jan 18, 2009 22:11:04 GMT 1
Qimrel lod kvinderne snakke og lyttede svagt, selvom han kunne fornemme Fyras usikkerhed og utilpashed. Eller måske lod han dem snakke netop derfor, fordi Fyra lod til at få det bedre af deres samtale. Han blev nærværende et øjeblik da spurven kom, og dens ro ved englen fascinerede ham meget, men snart efter faldt han så langt ind i tankerne igen at snakken kun blev en svag mumlen omkring ham.
|
|
|
|
Post by Fyra on Jan 18, 2009 22:17:07 GMT 1
"Fordi jeg aldrig fik tid til at tale." Hun trak på skulderne og smilede stadig. Hun kiggede på spurven og lagde hovedet på skrå. "Jeg blev forbandet i stedet. Heldigvis kun med ord og ikke med magi." afsluttede hun og grinede lidt. Det var hendes egen far der havde forbandet hende, men mindet forekom hendes ikke smertefuldt. De havde ikke ligefrem haft et tæt forhold.
|
|
