stille nat

[Demitria]

Efter et godt stykke tid hoppede hun i søen. Barnet var dødt og væk for evigt. Vandet var koldt, men hun fik lugten af død og blod væk fra sig og hendes sår var blevet renset. Hun steg op af vandet og tog sit gamle tøj på, En ret nedringet skjorte med lange ærmer hvor hendes mave var bar, hendes gamle sorte bukser med to-tre bælter og en sort jakke. Hun havde nogen pirat støvler på med hæle der ikke larmede når hun gik. Hun lagde sig på ryggen og kiggede op på himlen hvor efter hun begyndte at lave mave bøjninger. Hun blev ved i nogen timer til, hun var godt forpustet da hun stoppede og rejste sig op. Alle tegn på hendes graviditet var væk og hendes brune hår skinnede let i måneskinnet. Hun begyndte at gå tilbage imod skibet.

[Kaltones]

Kaltones stoppede med at slibe sine sværd efter et godt stykke tid hvor efter han han satte dem tilbage i deres skede. han rejste sig og begyndte at gå frem og tilbage på dækket men så så han noget ved skoven. han kunne se en skygge der mindede lidt om demitria komme ud fra skoven hen mod skibet. kaltones spejdede ud i mørket mod skyggen *hvem mon det er eller er demitria stukket af igen* tænkte han lavt og kiggede ud mod hende. kaltones bukkede sig så han ikke ville blive set hvis nogen kiggede mod skibet.

[Demitria]

Hun hoppede i vandet og svømmede over imod skibet. Den sorte kjole havde hun gemt væk. Hun bankede let på skibets plade og en pirat kom ud og trak hende op af vandet. "Godt at have dig tilbage kaptajn" sagde piraten efter at have trukket hende op. "Det er godt at være tilbage" sagde Demitria og gik hurtigt ind i sit værelse uden overhovedet at kigge på Klat. Hun tørrede sig hurtigt og havde det som om en byrde var løftet fra hendes skuldre inden længe ville hendes skader blive til ar og en dag ville de slet ikke kunne ses og det glædede Demitria en del.

[Kaltones]

kaltones rejste sig da han så at det bare var demitria. han gik over og kravlede op i masten og satte sig derop for at tænke han havde gjort lidt store øjne da han så hende komme ombord med den meget nedringet skjorte det var en helt anden kvinde end den han havde redet for få timer siden *gad vide hvad hun skulle måske havde hun noget hun skulle orden når ja uanset hvad så fortrækker hun jo nok at jeg lade det ligge* tænkte han med et smil og gav sig til at kigge ud over horisonten for at se om der var nogen andre der nærmede sig i det fjerne kunne han seat solen var på vej op *så begynder mit eventyr* tænkte han med et smil

[Demitria]

Demitria kom brasende ud af døren og gik lige over dækket imod den anden ende hvor hendes pirater sov. Hun gik ind af døren og åbnede alle dørene til piraternes kahytter og råbte at de skulle stå op hvis de skulle have mad. "Klat hvis du vil have morgenmad så følg efter de andre med mindre du mener du ikke behøver morgenmad" råbte hun og gik under dæk og ned i et stort rum hvor der var et langt træbord med stole og en masse mad stående på. Hun satte sig og begyndte at spise sammen med sine pirater.

[Kaltones]

Kaltones blev hvor han var han havde ikke løst til at spise lige nu han var blevet vant til kun at spise engang om dagen. kaltones hoppede ned og greb fadt i et af rebene og lod sig kurer ned af den til man kunne hører han hans læder støvler ramme dækket med et blødt dunk *hvis der skal spises nu kan jeg vel lige så godt tjekke skibet* tænkte han og begyndte at tjekke alt ved skibet og det tog ham ikke langtid at lærer alle stederne på dækket af kende *når der er frokest hvis der er det her så tjekker jeg resten af skibet* tænkte han og kravlede så op i masten igen og satte sig det samme sted selv om han kun havde været på skibet nogle få timer havde han allerede fundet det sted på skibet han elskede mest

[Demitria]

Der gik ikke lang tid før Demitria og piraterne kom op på dækket. Demitria begyndte hurtigt at råbe ordre til dem og de begyndte at gøre det. "Klat reperer det skud hul du lavede der oppe, hvordan er jeg ligeglad med bare gør det og når du har gjort det eller hvis du overhovedet gør det færdigt så hjælp de andre med at gøre kanoner rene og smøre kanonkuglerne ind" råbte hun og begyndte at slynge ordre i hovedet på de andre pirater. "Imorgen tidlig sejler vi væk herfra, vi skal ud og plyndre" råbte hun og de andre pirater blev glade de ville nemlig gerne ud og plyndre igen.

[Kaltones]

kaltones rystede lidt på hovedet rejste sig og nikkede ned til hende hvor på han løb langs med masten og hoppede i vandet og svømmede ind til breden der gik dog ikke længe før han kom tilbage med noget træ som han havde ståjlet. da han var kommet op på skibet skar han træet til med sit ene sværd og hvor efter han fandt nogle søm og kravlede op på masten og sømmede træet fast over masten så det dækkede skudhullet helt. da han var færdig med det hoppede han ned på dækket og gav sig til at hjælpe en af piraterne uheldigt nok kom han til at stå ved siden at manden med det fedtede hår

[Demitria]

"Godt kom så det her skib skal være perfekt når vi skal sejle så vi ikke støder ind i problemer, så kom så igang" sagde hun og slyngede ordre i hovedet på nogen andre pirater. Da det begyndte at blive mørk skulle de have aftensmad. Demitria satte sig og begyndte at spise lidt, piraterne var trætte da de havde arbejdtet hele dagen dog kunne Demitrias glade hunør hurtigt rette op på det og inden længe snakkede alle glade sammen og viste ingen tegn på træthed.

[Kaltones]

Kaltones spiste ikke sammen med de andre pirater han holdt sig mest for sig selv det var sådan han havde levet før han kom til skibet og sådan ville han stadig leve et stykke tid endnu. mens Kaltones spiste kiggede han ud i horrisonten med et smil på læben det var alligevel rart at havde et sted man kunne kalde sit hjem uanset om han skulle dele det med en masse folk han ikke kendte

[Demitria]

Piraterne spiste hurtigt færdigt og gik ind i deres kahytter. "Klat jeg skal tale med dig" sagde Demitria og gik hen imod sit kontor. Hun satte sig i stolen bag skrivebordet og smækkede benene op på bordet og ventede på Klat. Hun studerede fraværende sine negle og lukkede kort øjne. Hun stoppede med at studere sine negle og kørte en hånd igennem det brune hår.

[Kaltones]

Kaltones rejste sig og gik efter hende ind på hendes kontor " ja kaptajn le?"spurgte han undrene han mindes ikke at han havde gjort noget galt men hvis han havde gjort noget forkert var det da rart at hun ville fortælle ham det " har jeg gjort noget galt eller er der noget andet i vejen?"spurgte han ikke så meget fordi han var bange for at hun ville blive vred for ærligtalt ville han ikke havde noget i mod det hun kunne bare råbe af ham uden at der ville ske noget

[Demitria]

"Er du sikker på at de vil sejle med os? For hvis du vil skal du vide at vi ikke er så glade for at dræbe folk, så når vi skal plyndre truer vi bare med at svinge med sværd og skyde forbi o.s.v er du sikker på at du kan overholde det?" spurte hun roligt og kiggede på ham, der var nogen der ikke gad at overholde reglen og bare dræbte når de skulle plyndre, Demitria kunne bedre lide at skræmme folk så hun blev kendt som en grusom pirat selvom hun ikke var det.

[Kaltones]

"jeg kan nok godt men du skal bare vide at jeg slår dem der angriber mig ihjel men jeg bryder mig heller ikke om at slå flok ihjel men nogle gange finder jeg det nødvendigt og så gør jeg det" sagde han med et smil og kiggede på hende hans øjne gled per atomatik ned ved hendes nedringede skjorte hvor han kunne ane hendes bryst men han flyttede hurtigt øjnene igen da han vidste at hun havde sagt at han slet ikke skulle tænke på den måde om hende da hun var kaptajnen og han ville holde sig til det.

[Demitria]

"Okay, men her må du ikke slå nogen ihjel, du må gerne skræmme dem, men du må ikke slå dem ihjel" sagde hun roligt. "Hvis du ikke kan overholde den regl er du nød til at forlade skibet" sagde hun bestemt og kiggede på ham. "Og hvis du kigger en til gang på min nedringede skjorte er du så godt som død" sagde hun, men var sådan set lidt ligeglad han kunne kigge alt det han ville, hun tog kun skjorten på for at provokere mænd.