stille nat

[Kaltones]

Kaltones sad på en tyk gren i skoven han burde egentlig ikke værer på piraternes ø men han var som med alting ligeglad med regler det var de færeste pirater der vidste han var der og de få der havde set ham var forsvundet sporløst kun med en blodpøl som spor. Kaltones sad og kiggede ud i natten han havde som altid en ærmeløs bluse der var åbene ved maven så og et par stramme læderbukser da disse var nemme at bevæge sig i uden at larme for meget. ved hans bælte hang et slagsværd og en piratsabel som han altid havde på sig dog brugte han slagsværdet mest da det var det bedste af våbene. lydene fra skoven var så småt begyndt at forsvinde sammen med lyset og kun nogle enkelte fugle fløjtede stadig mens de fløj rundt, nogle insekter var begyndt at komme frem og det samme var nogle flagermus som var på jagt *her er så dejligt fredfyldt et perfekt sted at tænke* tænkte han stille og lukkede øjnene. som han sad lænede han sig op af sammen med den ene fod på grene og benet bukket og det andet ben hængene dinglende ned fra grene han var 8 meter over jorden da han havde fundet det højeste træ at kravle op i.

[Demitria]

Demitria sad under det træ hvor Kaltones sad i. Hun kunne næsten ikke rejse sig eller sætte sig da hun var skudt i ryggen i den ene skunder og i den anden arm. De var selvfølgelig godt forbundet, men hun kunne stadig ikke bruge dem. Hun var gravid og godt inde i anden månede. Hendes brune hår hang livløst ned af hendes skuldre, hun havde en sort kjole på hvor der var indtørret blodpletter på da hun ikke havde nået at vaske den. Den forfærdelige stank af blod og død hang over hende og man ville kunne lugte hende på lang afstand, men det var hun ligeglad med så længe hun og barnet var i live. Og det var de begge to da barnet stadig sparkede hende nogengange.

[Kaltones]

Kaltones kunne sagtens lugte lugten af død og blod og da han kiggede ned kunne han se en kvinde eller det ville han da gætte på da personen der nede havde kjole på. langsomt og lydløst svang han sig fra gren til gren hele vejen ned og landede med et blødt bump på jorden ved siden af hende *jo den er god nok det er en kvinde men hun lugter mere død end levende* tænkte han og satte sig på hug og begyndte at studerer kvinden da han stadig ikke var helt sikker i sin sag om hun var levende han kunne da se hendes brystkasse hæve og sænke sig mens hun trak vejret men det kunne godt værer noget andet hvad vidste han dog ikke " frøken?"spurgte han forsigtit for at se om hun var bevidsthed eller ej. han sad bare og kiggede på hende mens han tænkte så det knagede * en kvinde i sort kjole hvor der er blod på som lugter langt væk af blod og død kan næsten ikke værer i live kan hun?* spurgte han stille sig selv i tankerne

[Demitria]

Hendes hoved føltes som bly og hun ville bare ønske at hun var død så alt den her smerte kunne holde op, men på den anden side havde hun en del ting hun ikke havde oplevet endu som hun bare skulle nå. Hun blev lidt forskrækket da hun hørte en stemme tale til hende, men blev straks roligere da hun hørte at det ikke var Desmons stemme. Hun løftede hovedet og så på ham med to mørke sløve øjne. "Ja?" mumlede hun og havde lidt svært med at få ordene frem da hun hellere havde lyst til at skrige end at tale.

[Kaltones]

Kaltones blev lettet da han så at kvinden var i live men var han ligeglad med og dem kunne han slå ihejl uden at blinke men kvinder var en anden sag han havde altid haft et ømt punkt over for det andet køn der gjor at der skulle meget til at han ville tillade at de blev såret " er de okey?" spurgte han og satte sig ned på knæ ved siden af hende mens han betragtede hende hun lignede en der var tæt på dødens ran mest på grund af lugten af blod og død der hang over hende. han kiggede godt og grundig på hende med et undersøgende blik " hvem har gjort dette ved dem frøken?"spurgte han så stille det var tydeligt at hun var såret med alt det blod der var på hendes kjole og så de bandager der var om hende ryg skulder og arm. *hvis jeg finde den der kan behandle en kvinde på den måde vil han dø* tænkte Kaltones vredt og som altid nar han var vred spændte samtlige muskler i hans krop.

[Demitria]

"Ja, jeg er da helt okay" sagde hun ironisk og himlede med øjne, selvfølgelig havde hun det ikke godt hvodan kunne han dog spørge om sådan noget når lugten af død hang over hende. Hun kiggede på ham med mørke og let forvirret øjne, alle kendte da til hende, hun var Demitria Geraga Le. Hendes far var en berømt pirat og hun var blevet fredløs og måtte ikke komme tilbage til pirat øen uden folk ville dræbe hende. Hende og hendes pirater havde været på flugt i lang tid og hun var gravid og det var Desmon piraternes konge der havde gjort hende. "Alle ville da have det fint hvis de var gravide og skudt i ryggen, armen og skulderen" sagde hun ironisk og kiggede på ham med hårde, kolde og bange øjne.

[Kaltones]

"ja selvfølge undskyld" sagde han letter flovt over at han havde været så dum. kaltones kiggede hende dog lige i øjnene selv om han var flov over at han havde dummet sig ville han ikke havde at hun kiggede på ham med hårde og kolde øjne men det var først da han rigtigt så hende ind i øjnene at han så at hun var bange " kom med mig jeg ved hvor vi kan værer i sikkerhed og så kan jeg se på dine sår og få dig ud af den kjole hvis nogen leder efter dig vil de finde dig på grund af lugten" Kaltones rejste sig og rakte en hånd med mod hende for at hjælpe hende op han kunne en smule første hjælp og han havde levet i skoven et lille stykke tid faktisk lige siden han havde fundet et skib og sneget sig ombord på det efter at han var flygtet. Kaltones smilte varmt til hende men man kunne dog stadig se at han ikke stolede helt på hende men de regler han altid havde sadt for sig selv gjor at han var tvunget til at hjælpe hende selv om han ikke stolede på hende.

[Demitria]

"Hvorfor er alle mænd ikke sådan?" mumlede hun for sig selv og kiggede ned på jorden. "Jeg er kaptajn det eneste sted jeg er i sikkerhed er på mit skib, jeg kan vise dig vej, men hvordan ved jeg at du ikke bare er en af Desmons mænd der prøver at dræbe mig?" spurte hun og kiggede mistænksomt på ham. "Og folk går nemlig en stor cirkel uden om mig fordi at jeg lugter sådan her, og jeg ville sådan set allerhelst bare ikke være gravid, kunne gå i mit ejet tøj igen og plyndre ude på havet" sagde hun og lukkede øjne og tænkte tilbage på før alt det her skete. "Jeg kan ikke rejse mig uden hjælp, eller jo jeg kan godt, men det gør bare ondt" sagde hun og lod sit hoved hvile mod stammen.

[Kaltones]

"hvem er ham Desmon?"spurgte Kaltones forvirret og satte sig på hug " har du et skib?" spurgte han så lidt efter mens han kiggede undrene på hende dog med et skævt smil *hun er alligevel ikke så uskyldig som her ser ud* tænkte han og lagde armene under hende " fint hvis du ikke kan gå så godt bære jeg dig bare" sagde han og løftede hende forsigtigt op " okey hvilken vej ligger dit skib så?"spurgte han venligt der var intet der viste tegn på at det var antrengende for ham at bærer på hende men eftersom han var meget muskuløs burde det heller ikke undre nogen. Kaltones kiggede på hende med et venligt og medlidene blik han vidste hvordan det var at værer hårdt såret dog kunne han ikke forstille sig hvordan det var at værer gravid da han sjovt nok ikke var en kvinde der havde prøvet det

[Demitria]

"Du kommer ikke så meget ud i byerne hva'?" spurte hun og kiggede på ham med et skævt smil. "Selvfølgelig det har alle kaptajner nu om dage, men det har du måske ikke lagt mærke til?" spurte hun og grinte lidt. Hun klynkede lidt da han løftede hende op da det stadig gjorde ondt i ryggen. "Bare vær lidt forsigtig tak" sagde hun og lukkede kort øjne. "Bare gå lige ud, så finder du mit skib, det er ikke så svært at få øje på da navnet har det med at spejle sig i måneskinnet" sagde hun og lagde sit hoved på hans skulder.

[Kaltones]

"hej jeg er ikke pirat så hvad skulle jeg lave i byerne?" spurte han med et smil og gik den vej hun sagde han skulle dog gik han forsigtigt så at det ikke rystede formeget hver gang han tog et skridt "så du er kaptajn?"spurgte han med et smil og gik vidre der gik ikke ret lang tid før han kunne se et skib " er det det der ude?"spurgte han og nikkede mod skibet der lå og flød på vandet ikke så langt der fra. kaltones kiggede over på det mens for at se om han kunne se et navn på det da han fandt det kiggede han ned på kvinden igen " hvad hedder dit skib?"spurgte han stille og smilte varmt til hende og kiggede så ud mod skibet igen.for at se om der var nogen på skibet der så ham.

[Demitria]

"Du kan hurtigt blive det, du skal bare have en 'pistol', pirat tøj og et skib" sagde hun og grinte. "Kaptajn Le om jeg må be" sagde hun og så bestemt på ham. "Jep det er mit liv derude, hun blev brændt ned for to måneder siden eller sådan noget, mine pirater og jeg byggede hende op igen, dog kunne jeg bedre lide det gamle da det var der jeg havde alle mine minder" sagde hun og smilte. "Diablo 2." sagde hun og smilte lidt. "Alle sover på skibet, de tror at jeg ligger i min seng og sover, men jeg kan bare ikke falde i søvn" mumlede hun og lukkede kort øjne.

[Kaltones]

"tja før jeg overhovedet kan blive pirat skal jeg jo havde en kaptajn eller et skib" sagde han med et letter drilsk grin hvor efter han begyndte at gå ud mod skibet " hvordan skal vi kommer der ud Kaptajn le?"spurgte han med et smil og stoppede da han var henne ved vandet *jeg havde godt nok aldrig troet at jeg skulle rede en pirat* tænkte han og kiggede ned på hende med et smil hans øjne forklarede intet det var som om det var helt tomme bag det lette venlige skær der var i dem. kaltones kiggede rundt før han kiggede over til hende " hvorfor ved de ikke at deres kaptajn mangler?"spurgte han undrene det var da sådan noget folk skulle vide

[Demitria]

"Let nok, vi svømmer" sagde hun og trak på skuldrene, vandet lugtede ikke godt og det var meget mørk og sikkert ikke særlig rent eller noget. "Så du kan starte med at sætte mig ned, for så kan jeg vise dig hvordan vi svømmer der ud, kan du se rebet der henne på siden af skibet?" spurte hun og nikkede imod et lodent reb der hang ned langs skibets ene side. "Det skal vi klatre op af, og bag efter skal jeg have nogen flere bandager på da blodet springer ud fra mig når jeg klatre op af rebet" sagde hun og smilte skævt. "Jeg er skadet, så de forventer jo at jeg bliver i min seng med de skader jeg har."

[Kaltones]

"okey vi svømmer men tror du at du kan det du kan også bare holde fast om mig så kan jeg nok klarere det men så skal jeg nok også havde en lille pause når vi er på skibet" sagde han med et smil og satte hende forsigtet ned hvor efter han gik ud i vandet indtil at det gik ham til brystet. kaltones vendte sig mod hende " skal jeg svømme over med os begge 2 eller vil du helst svømme selv?"spurgte han da han mente at der ikke var nogen grund til at hun skulle skade sig mere end hun var og hvis hun var gravid ville det også værer nemt at mistet barnet hvis hun lavede for meget og hele tiden var på farten.