stille nat

[Kaltones]

Kaltones rykkede meget lidt på sig men blev liggende lidt hvor efter han svang sig ned han havde tænkt over det måske havde hun tilbudt ham en kahyt fordi hun mente hun havde brug for ham og ærligtalt var kaltones ved at værer træt at den her leg. han gik ind på skibet og gik ind til hende kahyt så lydløst at hun ikke ville kunne hører det " dine pirater er ikke så kloge som dig" sagde han da han stod bag ved hende med et smil "og hvis du tilbød mig en kahyt fordi du gerne ville havde mig med i din besætning vil jeg da gerne prøve at se om jeg kan gører hvad du siger" sagde han med et lille smil

[Demitria]

"Mine pirater er lydige og er gode til at kæmpe, de skal ikke være kloge for det er mig der er deres hjerne" sagde hun, hun var ikke spicelt overrasket over at han var kommet ind i hendes kahyt. "Jeg vil da med glæde have dig med, men som du måske har bemærket har jeg faktisk rigeligt med pirater, men det bliver da spændene at se om du kan falde til ligsom adelsdamen" sagde hun og lukkede øjne. "Så hvad er dit navn?" spurte hun, alle her på skibet havde et kælenavn og når man først havde fået det var det ikke til at slippe af med.

[Kaltones]

"mit navn er Kaltones" sagde han med et smil og lagde hovedet på skrå "men jeg har nu tænkt mig at bruge min hjerne bare lige så du ved det og jeg skal nok falde til men hvis dine mænd prøver at skade mig slipper de hvertfald ikke fra det uden skrammer" sagde han og kiggede på hende. kaltones kiggede på hende et lille stykke tid " men må jeg så få dit navn at vide"spurgte han stille og roligt han var lidt ligeglad med om hun var kaptajn hvis hun ville vide hans navn skulle han vide hendes. han kiggede bare rundt "ser alle kahytterne sådan her ud?"spurgte han med et smil og kiggede på hende igen for at skifte emne

[Demitria]

"Du skal vide at hvis man først for et kaldenavn her slipper man aldrig af med det" sagde hun og satte sig på sengen igen. "Her tillader jeg ikke slåskampe medmindre det er mig man kommer op og skændes med, og folk har ikke ligfrem lyst til at slås med mig da jeg bruger beskidte tricks" sagde hun og grinte. "Demitria Geraga Le, piraterne kalder mig enten Demitri eller Kaptajn Le" sagde hun ligegyldigt og sukkede svagt. "Nææ, den du for er lidt mindre og der er kun en seng, det var mine pirater der lavede mit værelse her ellers ville jeg bare have sovet i en aldminelig kahyt" sagde hun og rejste sig.

[Kaltones]

"tja jeg tror jeg ike jeg vil havde et kaldenavn" sagde han med et skævt smil hvor efter han kiggede på hende " og demitira du vil heller ikke slås mod mig jeg kender din tilstand og jeg ved hvordan jeg kan gører en ende på den ved ufine træks så skal vi ikke bare sige at vi ikke skal komme op og slås med hinanden fordi vi skændes?"spurgte kaltones med et smil. han smilte stadig da hun sagde at kahytten ville værer lille med en enkelt seng " en seng og også nok for mig jeg for jo ikke lige frem besøg af nogen der skal sove sammen med mig" sagde han så med et drilsk smil.

[Demitria]

"Det var syndt for alle for et kalde navn Klat" sagde hun og grinte. "Det er netop det der er en af mine beskidte tricks for ingen vil da slå på en gravid dame" sagde hun og smilte lusket. "Og det giver jo så mig et forskridt" sagde hun og smilte drillende. "Du for ikke engang lov til at tænke sådan en tanke med mig som kaptajn, jeg er en meget kommandere kvinde" sagde hun. "Men du skal sove nu hvis du skal bo her, for vi står op ved solopgang" sagde hun og kiggede bestemt på ham.

[Kaltones]

"hej hvem sagde jeg over hovedet tænkte på noget?"spurgte kaltones " og jeg vil ikke hende kalt hvis en kommer til at bytte rundt på nogle af bogstaverne kommer jeg bare til at hedde klat" sagde han og skar en grimasse selv om udemærket vidste at han ville ende med det navn. kaltones grinte lidt " javel kaptajn" sagde han og vendte sig mod døren " jo lige en ting til du sagde jeg kun kunne værer pirat hvis jeg havde pirat tøj og en af jeres pistoler og da jeg ikke har det kan jeg jo ikke værer pirat hvad gør vi ved det?"spurgte han mest for at se hvordan hun ville reagerer og hvad hun ville svarer

[Demitria]

"Neei se du fandt selv lige på dit navn, så velkommen til Diablo Klat" sagde hun og smilte lumsk. "For det første kan du ikke finde ud af at bruge en af vores 'pistoler' så jeg giver dig ikke et mordvåben i hånden uden du kan bruge det og pirat tøj kan være alt tøj, du kunne lige så godt tage en lyserød kjole på og kalde det pirat tøj" sagde hun og smilte drillende. "Men her lad mig vise dig din kahyt" sagde hun og rejste sig og gik ud af døren fra værelset.

[Kaltones]

"jeg hedder ikke klat så kan jeg godt love dig for at det vil tynde ud i din besætning hvis de begynder at kalde mig det" sagde han og rullede med øjnene "og hvorfor tror du ikke jeg kan bruge en af jeres pistoler?"spurgte han med et smil og fulgte så efter hende da hun ville vise ham hans kahyt *jeg ved det ikke men det skal hun ikke vide* tænkte han med et drilsk smil og kiggede rundt " er der noget man ikke må her på skibet?"spurgte han med et smil.

[Demitria]

"Og hvad så? Folk står i kø for at komme med på skibet Klat, og hvis du bare så meget som laver en skræmme på en af mine pirater så kan jeg love dig for at du vil komme til at se meget meget intressant ud" hvæsede hun, hun kunne godt lide sine pirater og ville ikke have at de skulle dø. Hun standsede for ende af gangen og åbnede en dør. "Her skal du bo overfor dig bor Adelsdamen og døren der føre ud på dækket" sagde hun og så afventende på ham. "Du har ikke hænderne til det" sagde hun kort og kiggede på ham. "Det kommer an på hvad det er du tænker på."

[Kaltones]

"jeg sagde det bare men jeg hedder ikke klat og tja hvis folk står i kø for at komme med på skibet tja og som du siger har du ikke brug for mig fordi der er rigligt med pirater så tror jeg faktisk ikke jeg skal værer pirat hvis jeg hedder klat " han kiggede på hende med et smil der vidste at hendes vredes udbryd faktisk morede ham " men selvfølgelig ville det jo værer dumt for dig at fornærme mig nu hvor jeg ved hvor dit skib er og jeg kunne jo altid finde frem til ham der desmon og fortælle hvor det holde til for hvis han vil skade dig vil det jo sikkert kunne give mig meget guld" sagde han, kaltones mente ikke noget af det han sagde pånær det med at han ikke ville hedde klat da han så det som dumt at sige sin mening til kaptajnen på skibet især når han var langt inde i skibet

[Demitria]

"Fint hvis du ikke vil være pirat kan du jo bare gå" sagde hun roligt og lagde armene over kors. "Dette er et skib botnakke vi kan sejle væk herfra og jeg er ikke bange for Desmon, han har prøvet at dræbe mig fire gange og jeg står her stadig + at han stadig elsker mig" sagde hun roligt, hendes tålmodighed var ikke stor og hvis han ikke ville være pirat kunne han jo bare smutte og lade hende være i fred. "Så tag en beslutning nu for min tålmodighed er ikke særlig stor og jeg hadder små teater lege."

[Kaltones]

"vi kan slå en handel af jeg bliver her hvis jeg slipper for at hedde klat" sagde han roligt han var ligeglad med at hun måske var ved at værer sur han skulle ikke hedde klat det var helt sikkert. kaltones gad ikke vente på hun svarede han var faktisk ret træt,han gik ind i sin kahyt og lukkede døren hvor på han lagde sig på sengen og slappede af. kaltones havde ikke sovet i flerer dage så der gik ikke længe før han var faldet i en let drømmeløs søvn. kaltones vågnede dog langtid før daggry.

[Demitria]

Da Kaltones gik ind i sin kahyt pakkede hun hurtigt en taske med hendes gamle tøj. Hun svømmede væk fra skibet og over imod skoven. Det gjorde ondt, men hun havde en plan. HUn havde tænkt sig at blive den gamle Demitria igen. Hun løb indtil hun kom langt ind i skoven til en helt ren sø. Hun rørte stille ved vandet og gøs let da det var koldt. Hun kiggede sig hurtigt omkring for at sørge for at der ikke var nogen. Hun knyttede sin ene hånd og slog sig utallige gange i maven for at dræbe barnet og få det fjernet.

[Kaltones]

kaltones lå lidt i sin seng før han rejste sig og gik ud af kahytten. kaltones gik ud på dækket og kiggede rundt han kunne godt lide lugten af at værer fri *gad vide om jeg vil kunne falde til* tænkte han og kiggede rundt kaltones satte sig ned og kiggede ud i det fri der var stadig langtid til at solen ville stå op det vidste han men der var sket så meget dagen før at han var nød til at tænke lidt. kaltones trak sine sværd og begyndte at slibe dem det var ikke fordi at det var nødvendigt men mere for at javde mpget at lave