biblioteket

[Iselle]

"Du forlanger for meget af mig" grinte hun og smilte. "Du er altid sulten Mura Erster, det ender med at du bliver tyk eller tykkere" sagde hun og satte sig ned. Iselle tog en lille ske og begyndte yndefuldt at spise suppen, lidt af klosteret havde hun dog lært, selvom det ikke ligefrem var noget sødt kloster hun var havnet i.

[Mura]

han grinte let '"ja jeg er altid sulten men jeg bliver ikke tyk for jeg husker nemlig at komme af med det igen ved at træne så" sagde han og grinte han begyndte selv at spise lidt af suppen han brød sig faktisk ikke om suppe men det kunne spises han glædede sig til selve middagen da han mente at de skulle have rådyr

[Iselle]

"Ja og derfor er du altid sulten" grinte hun. Hun blev hurtig færdig med suppen da man hurtigt blev færdig med den. Kokkene kom ind igen og tog deres suppe skåle ud og kom ind med noget kød og andet. Kød duften kunne godt minde lidt om rådyr, men det måtte ens smagsløg afgøre.

[Mura]

"nemlig men det er på den naturlige måde" sagde han lidt drillende han smilte til hende da suppen blev båret ud og noget forskelligt kød og andet han begyndte at spise noget at kødet da det var dette der skulle gøre ham mæt og ikke det der suppe noget han mente at suppe kun var for svage folk

[Iselle]

"Så siger vi det" sagde hun opgivende og begyndte at spise. "Tykke" mumlede hun næsten lydløst og grinte for sig selv. Da de havde spist af den nye ret et godt stykke tid kom kokkene igen tog deres tallerkner og serverede lidt is for dem. Iselle begyndte at spise roligt og formelt.

[Mura]

"pas nu på lille frøken ikke" sagde han drillende da han hørte hvad hun sagde han begyndte roligt at spise af den is der lige var kommet han var ikke rigtigt i humør til is lige nu men det så man ikke på ham han ville bare være lidt sammen med Iselle og snakke lidt osm de plejede en gang i mellem

[Iselle]

Da hun var færdig med desserten rejste hun sig og nejede for Mura hvorefter hun begyndte at gå op i deres soveværelse uden at sige noget til ham. Hun gik ud på badeværelset og fik kjolen og alt det andet af. Hun tog en enkelt hvid kjole på og gik ned i bibleoteket på bare fødder.

[Mura]

han kiggede efter hende da hun var gået han rejste sig op og rystede let på hovedet han gik selv op til væreslset før og tog tøjet af og trak i det sædvanlige tøj og gik så ned i biblioteket han havde en sær fornemmelse om at hun måske var på vej derned og desuden havde han noget han skulle se dernede

[Iselle]

Iselle gik rundt inde i bibleoteket imellem slægtsbøgerne, hun havde en sær fornemelse af at Mura pumpede hende for informationer om Dark hver gang de var sammen, hun ville se om nogen i hans slægt nogensinde havde tjent i light eller nogensinde været i kontakt med light. Hun ledte stadig efter hans slægtsbog og forventede egntelig ikke at finde den.

[Mura]

Mura åbnede døren til biblioteket han var ikke nage for at hun ville finde hans slægtsbog den stod oppe på hans arbejds værelse og der stod intet om at de havde arbejdet for Light han satte sig i en stol og ventede lidt for at se om Iselle ville komme han gad ikke snakke mere om Dark lige nu bare snakke om hende

[Iselle]

"Erster....Erster" mumlede hun imens hun ledte efter i. Hun bandede lavt for sig selv da hun ikke kunne finde den, han måtte havde taget den og gemt den et eller andet sted, men hvorfor ville en mand gemme en slægts bog for sin kone? Den tanke blev ved med at nage i hende og det endte med at hun sad med ryggen op af reolen med slægtsbøger og tænkte.

[Mura]

han følte lidt han hørte nogen mumle og rumstere rundt og overvejede lidt om Iselle allerede var her og måske ledte efter noget han rejste sig op fra stolen "Iselle" spurgte han roligt men det ville kunne høres i hele biblioteket det var sikekrt en tjener der havde kommet til at gå ehrind men han ville lige tjekke

[Iselle]

Hun hørte ham godt sige hendes navn, men hun havde ikke tænkt sig at svare. Hun rejste sig op og gik hen i den anden ende af bibleoteket hvor der var mørkt og skummelt. Uheldigvis rev hun nogen bøger ned på vejen, hun mumlede surt og gad ikke at sætte dem på plads. Hun fortsatte indtil hun kom til et mørkt hjørne med en stol. Hun satte sig og begyndte at lege lidt med tankerne.

[Mura]

han hørte godt nogle bøger vælte på gulvet men tog sig ikke ad det det havde nok bare været en tjener der var blevet forskrækket men hvorfor havde han så ikke sagt noget det var lidt underligt han gik hen til de bøger der lå på gulvet han kunne ikke se nogen så personen måtte have flygtet måske var det en spion han begyndte at kigge på de bøger der lå på gulvet

[Iselle]

Det var nogen tilfældige bøger der var røget ned. Hun lukkede øjne og prøvede at finde ud af hvorfor Mura havde taget sin slægtsbog eller om den bare var blevet væk. Det var hun jo nød til at spørge om for det undrede hende stadig, hun havde det som om hun havde samlet et puslespil, men hun manglede bare en brik.