biblioteket

[Mura]

han kunne ikke rigtigt finde nogen bøger af betydning men måske havde tyven taget en bog med som sovinir han begyndte at stable dem langsomt på plads igen så han lige kunne se den igen inde han lagde den på plads i hylden efter gik han hen i stolen igen og ventede på Iselle skulle komme

[Iselle]

Efter et godt stykke tid rejste Iselle sig og gik med hurtige og målrettede skridt imod døren der førte ind i bibleoteket. Imens hun gik tænkte hun på hvor Mura havde gemt sin slægts bog hvis han overhovedt havde den, måske i hans arbejdsværelse der gemte mænd jo næsten alle deres ting.

[Mura]

han sad og tænkte lidt bøgerne var væltet i slægtsdelen og det var noget dårligt pludselig faldt en vanvtittig tanke ned i ham hvad nu vis tyven ledte efter hans slægtsbog han rejste sig hurtigt op og gik ind af døren til arbejdsværelset han fandt hurtigt sin slægtsbog som var gemt bag et malleri i en lille udgravning i væggen som ingen kendte til ro faldt ned i ham igen og han puttede bogen tilbage og gik hen mod døren

[Iselle]

Hun gik hen imod Muras arbejdsværelse og åbnede døren. Hun fandt Mura der havde gået hen imod døren som hun lige havde åbnet. "Godaften" sagde hun stift og gik væk fra døren og hen imod bibleoteket igen, hvor var det bare pinligt hvordan havde han nået hen til sit arbejdsværelse før hende?

[Mura]

"godaften" sagde han forvirret og fulgte med hende han kom hurtigt op på siden af hende "er der noget galt" spurgte han kærligt og kiggede på hende men ikke med de forførende øjne men med de bekymrede øjne hun plejede ikke normalt at gå ind i hans arbejdsværelse uden hun vidste han var der og hun lød så overrasket

[Iselle]

"Næ" sagde hun stift og lod som om han ikke var der. Hun gik ind i bibleoteket igen og satte sig sur i sofaen, hvorfor skulle han også lige være derinde? Alt havde gået fint hvis han bare var gået i seng eller gået ud i en kro og drukket sig fuld. Hun var nu mere opsat end nogensinde på at få fat i hans slægtsbog, han skjulte et eller andet for hende og hun kunne ikke lide hemmeligheder.

[Mura]

"er du sikker du lyder ikke helt glad" sagde han igen lidt bekymret men kærligt han fulgte med hende i hendes tempo og satte sig lidt væk fra hende hun lod ikke til at hun ville have hans selvskab lige nu men hvad var der galt med hende lige nu hun lød simpelthen så sur men hvad var der sket

[Iselle]

Hun vinkede ham fraværende væk og satte benene over kors. Hun lagde armene over kors og spidsede læberne en smugle. Hun tænkte grundigt efter for at se om hun måske havde lagt Muras slægts bog et eller andet fjollet sted. Hun blev ved med at tænkte og lignede ikke en der gad at forstyrres lige nu.

[Mura]

han rejste sig op og gik lidt væk fra hende han følte sig ikke ret godt tilpas hun lignede ikke lige den man skulle snakke til hun ville nok bare bide hovedet af ham godt nok var de gift men derfor kunne hun godt være vred på ham en gang i mellem og det var aldrig godt når først hun gjorde som hun gjorde nu

[Iselle]

Hun rejste sig og løb op imod hans arbejdsværelse. Hun åbnede døren til det og gik ind. Hun begyndte at rode i hans parpire på hans skrivebord. Hun kiggede på bogreolerne og begyndte at rive bøgerne ud og smide dem på gulvet hvis det ikke var en bog hun skulle bruge.

[Mura]

han overvejede lidt hvad det var hun dog skulle den vej han besluttede sig for at følge efter han så sin dør til sit arbejdsværelse stå åben og forstod det ikke han gik idn og så så Iselle kaste tingene rundt i døren han blev rimeligt sur over det "og vis jeg må spørge laver du så her" spurgte han vredt men ogås forvirret

[Iselle]

Hun overhørte ham og rev hans skuffer ud for at se om bogen var der. Hun vidste at hvis hun spurte ham hvor den var ville han sikkert ikke svare hende. Hun fik en fiks ide og kiggede mistænktsomt på mallerierne. Hun begyndte at rive dem ned fra væggene en efter en og var lidt ligeglad med om de gik i stykker eller ej.

[Mura]

han gik hurtigt hen til ehdne og tog fat i hendes hånd og holdt den sramt fast og tog så også den anden "hvad i himlens navn er det dog du laver Iselle" sagde han forvirret det gav ingen mening at hun gennemrodede hans værelse havde det også være hende der havde været ved biblioteket hvad håbede hun på at finde herinde

[Iselle]

"Slip mig" sagde hun stift med sammenbidte tænder og prøvede at komme fri. Hun ville bare finde den bog og det skulle være nu, der var få billeder tilbage og hun ventede bare på at han ville slippe hende så hun kunne rive dem ned af væggen, hvis der ingen bog var herinde måtte hun bede alle dem der arbejde på palæet om at holde øje med ham og for at se hvor han gemte sin slægtsbog.

[Mura]

"ikke før du fortæller mig du laver hvad regner du med at ødelægge mit arbejdsværelse hvem har du givet dig en grund til det" spurgte han forfærdet og endda stadig forvirret det havde været hened hele tiden vis hun søgte efter slægtsbøger og så gik op til hans værelse hvorfor? brikkerne begyndte nu at falde på plads igen