|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:29:34 GMT 1
"tja..hvor er din mand lige nu" spurgte han venligt og overvejede om han skulle dræbe meria nu eller vente og om hvordan han kunne gøre det mest langsomt og mest smertefuldt men kunne ikke rigtig komme på noget
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 20:34:09 GMT 1
Hun kiggede koldt på ham "Det ved jeg ikke.. og selv om jeg vidste det ville jeg ikke fortælle dig det, men jeg er sikker på han kan være her hvert øjeblik det skal være" sagde hun vredt. Det var ikke løgn, hun anede faktisk ikke hvor han var
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:36:30 GMT 1
"hmm....vis han kan være HER når som helst må Meria jo være ubeskyttet slottets vagter er nemme at narre "han rejste sig op og kiggede rundt "byen må ligge den vej" sagde han mest for at drille hende
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 20:38:12 GMT 1
Hun kiggede koldt på ham. hun var udemærket klar over at han ikke ville være i stand til at komme ind. "Mig skræmmer du ikke, hun er i sikkerhed selv om tazu ikke er ved hende" sagde hun koldt "Du vil aldrig kunne komme ind på slottet"
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:41:01 GMT 1
"jeg har da været inde før forresten pænt værelse du har bare lidt før mørkt måske skulle du tage et værelse i syd istedet for i øst for solen står jo op der ikke og meria er da køn" svarede han han vidste han havde ret for han havde været inde før
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 20:44:10 GMT 1
Hun kiggede rasende på og var fuldstændig ligeglad med smerten. Hun hev alle 3 knive ud og smed dem alle sammen hårdt efter ham. Hun rejste sig op, hendes øjne var blodrøde og sårende på hendes ben var ved at gro sammen.
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:46:31 GMT 1
han undgik to af dem da han ikke var forberedt den anden borede sig ind i armen meget langt endda men han var ligeglad nu blev det sjovt han trak sine sværd "kom så" råbte han og slog advarende ud med sværdet
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 20:52:14 GMT 1
Hun kiggede vredt på ham. Alle hende sanser var på højtryk og hun opf*gede hver eneste lille bevægelse han lavede. Hun stod stille og kiggede på ham med et iskoldt blik "Kan du ikke klare dig uden dit legetøj" sagde hun hånligt
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:55:00 GMT 1
"måskå måske ikke det kommer du bare aldrig til at opleve" sagde han koldt og slog ud efter hende denen gang for at ramme og vis ikke hun flytetde sig ville hun have et stort snitsår over hjertet
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 20:57:43 GMT 1
Hun trådte hurtigt ud fra hans rækkevidde og smilede hånligt "Er det det bedste du kan" sagde hun koldt og forsvandt så langt ind mellem træerne at et menneske ikke ville kunne se hende. Hun kunne dog tydeligt se ham
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 20:59:29 GMT 1
han stod helt roligt og kiggede sig rundt han lyttede efter enhver bevægelse "din svaghed er din familie men det er dog også din styrke interesant" sagde han ud i ingenting som om hun var en ting han havde studeret
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 21:04:07 GMT 1
Hun bevægede sig roligt rundt i mørket med elegante skridt og efterlod ikke en lyd. Hun havde hele tiden øjnene på ham. Hun var kommet over på den anden side af ham og fandt de to knive der ikke havde ramt ham. Hun samlede den ene op og kastede på ryggen af ham.
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 21:08:19 GMT 1
han hørte en kniv suse men lidt for sent den borede sig ind i ryggen af ham og han faldt på knæ kom dog op igen ret hurtigt og vendte sig mod der hvor kniven var kommet fra "når vi leger gemmeleg" sagde han med et smil
|
|
|
Post by Anna on Nov 16, 2008 21:12:33 GMT 1
Hun flyttede sig med det samme fra stedet med den anden kniv i hånden. Hun ville ikke sige noget da det ville afsløre hvor hun var med det samme. Hun gik hen så hun stod foran ham og kastede den anden kniv mod hans side.
|
|
|
Post by Samaka on Nov 16, 2008 21:13:41 GMT 1
han var bedre forberedt denne gang men den snittede ham i siden han gik over og tog kniven hurtigt og trak den anden ud af ryggen på ham han stod med knivene i den ene hånd og det ene sværd i den anden det sidste sværd sad på sin plads
|
|