For kedeligt

[Rufus]

"Godt så følger jeg dig hen til dem" svarede han og gik efter hende. Han tog fat i hendes håndled og begyndte at gå ned imod barrakerne. Da de var nået derned åbnede han døren og skubbede hende derind. Selv gik han ind og satte sig i et mørkt hjørne på en stol for at sikre sig at hun ikke lavede noget udflugter. Mændene derinde blev meget glade og begyndte at pifte og klappe da de så hende.

[Kezia]

Kezia endte Rufus et hadfuldt blik i det han skubbede hende ind gennem døren til barrakerne og svarede køligt " jeg kan godt gå selv tak !" hun rav sig fri og gik stille ned mellem de larmende soldater med noget der minde om et sødt smil på læberne. Hun stoppede op, kastede et kort blik tilbage på Rufus før hun så på rundt på soldaterne og sagde " så ti dog stille, man skulle tro i aldrig havde set en pige før ! "

[Rufus]

"Vi er ligeglade" råbte en af dem. Rufus grinte for sig selv det her skulle nok blive sjovt. "Nå hvem har så sendt dig? Var det luder huset ovre i dark eller hvad?" råbte en mand og de andre flækkede af grin over mandens uforskammethed.

[Kezia]

" nej så heldig var i ikke " svarede Kezia køligt, og sendte endnu et hadfuldt blik før hun gik hen til den uforsammede solat og svarede " dit lille luder hus var fyldt så jeg valgte klosteret ved kirken i stedet " ikke fortrak hun den mindste mine så blot kølig på ham

[Rufus]

"Nå dada, tøjten kender vist ikke sin plads" skrålede den uforskammede soldat og tog hårdt fat i hendes arm. "Hvem vil have æren?" spurte den uforskammede soldat højt. Mændene mumlede lidt sammen. "Bare giv hende til mig i for hende igen senere" sagde Rufus højt og gik hen og tog fat i Kezia. Han gik ud af barakkerne og ind i slottet igen. "Jeg håber at du har nydt det" sagde han muntert og gik op på værelset igen.

[Kezia]

Kezia gik lidt i stå da manden tog fat i hendes arm, det lettede faktisk lidt da hun hørte Rufus stemme. Hun fulgte med Rufus men rav sig dog fri af ham da de igen var nået ind på slotet og svarede sakastisk " ja kunne ikke havde nyd det mere end jeg gjorde "

[Rufus]

"Jeg kan hurtigt smide dig i hullet igen, vil du gerne det?" spurte han roligt og kiggede på hende. "Og vagterne ser ud til at kede sig så jeg tror at de ville blive glade for at få dig derned igen" sagde han og kiggede ondt på hende.

[Kezia]

" vagterne der ned kan jeg i det mindste gøre noget ved " svarede Kezia køligt og knyttede sin hånd uden elig at tænke over det

[Rufus]

"Jamen hvad er det da du gør ved dem? Du kan jo ikke tænke klart hvis du er bevidstløs vel lille ven" sagde han med et smøret smil og tog hårdt fast i hendes arm.

[Kezia]

Kezia åbnede kort munden for at svare, men lukkede den så igen da han tog fat i hende, så køligt på ham, og sagde kort " slip mig! "

[Rufus]

"Du er min slave, du er min ejendom, glem det ikke ellers skal jeg sørge for at få dig brændemærket" sagde han rolligt og klemte hendes arm mere.

[Kezia]

" det er jo ikke lige frem fordi du gør det let for mig at glemme det " svarede Kezia vredt og forsøgte a gøre sig fri af ham, selvom han var betydelig stærke end hun selv var

[Rufus]

"Jeg tror nu alligevel at du ville have godt af det" sagde han roligt og strammede ydeligere sit greb om hendes arm og begyndte derefter at gå hen imod slottet's smed´.

[Kezia]

" så er du dårliger til at forstå folk ende jeg trode " hvæssede Kezia og gjorde sit bedste for at stridte i mod da han endnu engang begyndte at trække afsted med hende

[Rufus]

"Måske, måske ikke" sagde han roligt og var lidt ligeglad med hendes modstand han var stærkere end hende. Da de var kommet derover fortalte Rufus hurtigt smeden hvad han skulle gøre. Hans to sønner kom ud og skubbede Kezia ned på en stol og holdte hende fast. Smeden kom gående med et stykke gloende jern i sin tang. "Lad være med at skrig så går det hele meget lettere" sagde han og pressede roligt det glødene jern mon hendes venstre skulder.