For kedeligt

[Kezia]

Kezia kneb hårdt øjne sammen lige før det glødene jern remte hendes hun fine lyse hud, hun bed sig hårdt i læben da hun ikke ville give Rufus den tilfreds stilles at høre hende skrige, men sådan gik det dog ikke helt, da jernet remte hendes hun mærkede Kezia tårende presse dig frem i hende øjne og og hun kunne ikke længere holde sit smerte skrig tilbage

[Rufus]

Den ene af sønnerne holdt hende for munden og Rufus grinte bare. Da smeden fjernede jernet fra hendes skulder stod der med fine store bogstaver "RH". Rufus gik over til smeden og hviskede noget i hans øre. Smeden fik igen jernet brand varmt og gik over til hendes højre skulder hvor han igen roligt pressede jernet imod hendes fine hud. Sønnerne holdt stadig godt fast i hende.

[Kezia]

Tårene trillede ned over kinderne på hende, og hun havde svært med at trække vejret, hun forsøgte at gøre dig fri men opgav hurtigt da det gjorde ondt i hendes skulder, hun fdog ikke meget tid til at tænke over det før det varme jern endnu engang brandte sig ind i hende hud

[Rufus]

Smeden gik tilbage og fik endu engang jernet op at gløde. Denne gang holdte sønnerne hendes håndflader oppe. Smeden kom og pressede roligt det gloende jern ned imod hendes venstre håndflade. Bagefter gik han over og gjorde jernet varmt igen og pressede roligt jernet ned i hendes højre håndflade. Da han var færdig begyndte han at smede sværd og sønnerne gik. Rufus kom hen og tog Kezia over skulderen. "Jeg håber at det her har lært dig noget" sagde han roligt og begyndte at gå over imod barrakerne.

[Kezia]

" hvorfor gør du det her " fik Kezia lige frem da de havde forlad smedjen det var knap hørligt da hendes stemme præet af gråd og tårene stadig trille ned over hendes kinder

[Rufus]

"Fordi du ikke giver mig noget valg" sagde han roligt og gik ændrede kursen så de gik hen imod slottet.

[Kezia]

" alle har et valg ? " svarede Kezia stille og forsøgte at tøre tårende væk med bagsiden af sin hånd, da hun jo ikke rigtig kunne bruge sine håndflader til det, men selv med hendes hånd ryg gjorde det ondt

[Rufus]

"Du giver mig ikke noget valg, du er jo ikke lige frem sød" sagde han roligt og gik op på sit værelse stadig med Kezia over skulderen. "Og når du ikke er sød er jeg heller ikke" sagde han roligt og satte hende ned.

[Kezia]

Kezia så ned på sine hænder med tråefyldte øjne, ikke havde hun lyst til at se på han, hun tøvede lidt men fik så kæmpet sig på bene og gik stille hen mod døren uden et ord

[Rufus]

Han standsede hende hurtigt. "Du går ikke før jeg er færdig med dig" sagde han hårdt og koldt. Han skubbede hende ned i sengen og kiggede koldt på hende.

[Kezia]

Da hun blev skubbet tog hun af gammel vane af fra faldet med sine hænder hvilket hun meget hurtigt fortrød, detgjorde ondt på hendes skuldre og i hendes håndflader, hun bed smerten i sig, tvang sig selv til at se på Rufus og spurte stille " hvorfor spinde din tid, du er jo afligevel ligeglad med mig !"

[Rufus]

"Hvis du kan gavne mig er jeg lidt ligeglad med hvad du siger, og hvis du ikke snart tier stille kommer du til at sove i barrakerne" sagde han koldt og roligt.

[Kezia]

Kzia nikkede blot tavs som svar, hun så ned og rejste sig ikke fra sengen selvom hun havde mere lyst til at sidde på gulvet end i den seng hvor Rufus sov

[Rufus]

"Gå ud og tag et bad du stinker" sagde han og skubbede hende ud i bedeværelset og gik selv derind.

[Kezia]

Under normale omstændigheder havde det ikke været noget han havde behøvet at gentag, men nu var hun ikke sikker på hvormeget hun havde lyst til det og slet ikke med Rufus til stedet