|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 20:45:31 GMT 1
ea svævede elegant selv af en engel at være var hun urtoligt god til at flyve hun fløj rundt om ham i cirkler og forsatte deres lege lige over den store skov sø, hvor man kunne se dem i det blanke vand
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 20:52:05 GMT 1
han tog hinden stille om livet på hindene han så klad op på hinden gid hans far kunne se ham nu det var djlige af be væge vingerne en gang det var længe side ha hadt fløjte.
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 20:55:09 GMT 1
liv bvægede sig stort set kun til luften, han bevægelser virkede en smule rustne " længe siden du fløj sidst" spurgte hun hun ville gerne vide alt om ham. midt i deres leg kom der pludselig en spurv flyvende ind imellem dem og skrappede vredt op og begyndte at hive ainion i håret
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 21:04:21 GMT 1
ainion skulle lige til af sige ja men den spurv to fat i hådt på ham det gjor lidt ond og han misted ´bevælsen i hans vinger så han fladt lidt ned " arrr for svid fra mit hår spurv" sag han rolge men også lidt sjokerdet over af et dyr angrab ham.
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 21:10:10 GMT 1
ea kiggede strængt på fulglen " vil du så lade være " sagde hun strængt direkte til spurven og langede ud efter den men spurven blev bare ved . " stop så spurv ellers taler jeg ikke til dig igen" sagde hun vredt. den begyndte at kvidre bdrøvet og strøg sig op af hendes kind, hun smilede og strøg den over kinden før hun fik rettede ainion på rette kurs. "du må undskyle ham " sagd ehun sødt og holdt hans hånd " han er lidt jalux anrettet" sagde hun og skulede tilfuglen der gæmte sig ind i hendes hår
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 21:21:14 GMT 1
han kikked lætter op igen da han ikke kunne mærke den i sit hår " ja det kunne jeg mærke " han tog sig lædt i nakken " men du spurte om det var længe side jeg hadt fløjt sån " ja det er det det er sjælte jeg for lov fo de mensker heller tinde ville fange en " svadt han hinden og nussed hindens hånd stille som tak
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 21:24:07 GMT 1
hun smilede og lagde hovedet på skrå " fange? det forstår jeg ikke de plejeer at tilbede engle" sagde hun roligt og strøg hans hånd samtidig med at hun lod den anden hånd glide over den lille spurvs hoved.
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 21:26:59 GMT 1
ikke alle mensker er gode jeg har det svær støt på mange af dem for tiden" han lage stille sin krop hin mod hinen så han kunne holle sig beder opp smmen med hinden
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 21:29:37 GMT 1
hun smilede sødt det var ikke noget problem at børe dem begge oppe. " ved jeg" sukkede hun , dem havde hun mødt mange af i sit hverv. hun smilede og lod dem falde ned mod vandet med slap ham lidt før vandet og lanede selv på vand over fladen hvor hun slog vingerne sammen, så hun nu stod på vandet midt på søen og så på ham med den lille spurv i håret
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 21:43:58 GMT 1
han kikked lidt på hinden og mærked lidt vand om sin fod da hun stille landet med ham. han kkked lidt på spurven og på hinden " du smuk" sag han stille og løfted hinden hage lidt op
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 21:46:13 GMT 1
hun smilte og grnte lidt " vi begge engle selfølgelig er vi det " sagde hun varmt og så nedm hun trådte et skridt tilbage og smilede, hendes føder var kun et par mm. undervandt. hun smilte " er du van til at gå på vandet " spurte hun da hun ikke havde fået nogen reaktion på at de stod i midten af en sø, og selv havde hun foldet vingerne sammen på rykken
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 21:51:27 GMT 1
jaaa det er vi jo" svadt han hinden "nej heldt van til af gå på vandt er jeg ikke" smilde han men det så ikke så slmet ud han kunne da i det minste stå selv
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 21:53:46 GMT 1
hun grinte og pludseligt forsvandt støtten under hans føder og han røg i lige ved siden af hende mens hun blev stående på overfladen. hun smilte sødt ned til ham og satte sig på hug som om der var en hemme lig grund under hendes fødder men der var ingen, hun kyssede ham let på pannen der var blevet våd af vandet, han nu måtte svømme i som alle andre
|
|
|
|
Post by ainion on Mar 24, 2009 22:01:41 GMT 1
han kikked op om hinde med et lille Z i sig da han bliv våd " npr så du tor du skal gå til land" grinte han og trak hinden ned til sig så hun også bliv våd som ham selv .
|
|
|
|
Post by spurv on Mar 24, 2009 22:05:35 GMT 1
hun grinte men vandet flyttede sig blot for hende så hun blev ved med at stå over det, og hn var i vand til halset hun grinte " beklager vandet gør som jeg siger" roligt blev han hævet op til hende af vandet til han stod ved siden af hende driv våd hun grinnede og kyssede ham varmt men krot på læberne hun smilte, og tre vand stråler skød op om kring de og vivlde i et mønster uden om dem, ind til det lignede et flydende blomster giter af vand der ar rundt om dem..
|
|
