Det dejlige vejr

[Lilith]

Der strøg en let brise over stranden, så sandet blev virvlet lidt op fra den fredelige grund. Men det lå så igen stille hen, det var blevet til en meget smuk dag, så det var ikke noget nyt, at en skikkelse havde bevæget sig ud til stranden. Det var ikke en hel almindelig skikkelse, som havde bevæget sig ud på stranden. En pige, måske kvinde, det var jo ikke sikkert for udseende kunne jo snyde i hvert fald i dette tilfælde, nu hvor hun jo var formskifter. En slank og frisk pige havde bevæget sig ud mod stranden. Hendes lyse hår flagrede lidt i den svage vind, men det var nu ikke meget, for så kraftig var vinden heller ikke. Hun havde bare tæer, for at kunne mærke sandet mellem sine fødder. Der var et ganske roligt og blidt smil over hendes læber, for hun havde ingen bekymringer overhovedet, det var der ingen grund til, langt fra endda. Hun var bare glad. De lyserøde øjne så ud over havet og var ganske blide. Hun var ganske fint klædt på eller mere til at kunne gå i vandet også.

- Hendes udseende lige nu.

[tarondor]

taronodor var kommed ud af skoven efter af hadt tjækked den for om der var nogle som hadt brug for hjælp han mærked den dajlige vær knide sig på han kind han hadt en grøn kappe som sad løs om ham og hved siden et svær og på rykken hans stoldte buge og hved siden af ham gik en stoldt sølv drage hans elver øjne kikked ud mod det blanke vand og nåd bar naturen. Aerlinniel hans drage glimte stold af sol lysset stråler hun kikked også rundt for af nyde vejert.

[Lilith]

Lilith satte sig ned i sandet og lod blikket fortsat kigge ud mod havet. Hun strakte armene lidt op i vejret, for at strække sig lidt. Hun nød den dejlige vind, som ramte hendes ansigt. "Dejligt" kom det så roligt og med en sød stemme fra hende. Hun havde ikke lagt mærke til nogen i nærheden, men det ville forhåbentlig ikke være noget dårligt, som kunne gøre skade, hvis hun ikke så det. Hendes blik var blidt og roligt, der var så fredelig og dejligt. Fødderne gravede hun ned i sandet, så de kunne blive kølet lidt af, hun gravede dem ikke lige frem ned med hænderne, for så ville hun bare få sand på fingrene, og det ønskede hun bestemt ikke. De var bare stukket lidt ned i sandet, så de ikke var på den varme sand, som var i overfladen.

[tarondor]

han kikked stille mod Aerlinniel han satte hånd ved hinde og begunte af gå mod den ratning vor lilith "nynder du det" sag han til Aerlinniel hun nikked kodt på hoved og ratted sit blik længer framme, taronodors hår vår som hineds skæld i sølv faven. hun bradte singe stor vinger ud. da hun gjor det fange sol lyset hindens vinger og kasted lyset fra sig.

[Lilith]

Der var et lyst, som begyndte at irritere hende lidt, som hun kun kunne se ud af øjenkrogen, hun vendte blikket mod det og kunne svagt ane noget. De havde i hvert fald retning mod hende. Hun blev siddende, men lukkede øjnene for ikke at blive forstyrret af lyset, som blev kastet mod hende. Hun foldede benene under sig og sad næsten i havfrue stillingen. Hendes kjole sad tæt på hendes krop, så det var lidt svært at sidde på den måde, men det lykkedes dog for hende. Hun så fortsat mod havet, intet kunne forstyrre hende nu, selvom det reflekterede lys gjorde en smulel

[tarondor]

han grinden lidt af hun gjor men for satte mod Lillith han kunne begune af ane en kvindlig person som sad hved hvandet han kunne se af hun igne skade ville gøre mod ham han for sate med af gå hen mod hined men smilet glad så han helller ikke virked som en trusel for ander.

[Lilith]

Lilith rettede lidt på kjolen fordi den begyndte at krybbe op, alt fordi hun sad på den måde, som hun nu gjorde. Hun lod blikket kigge mod de nyankomne, hun smilte et blidt smil til dem, hvorefter hendes blik vandrede ud mod havet igen. Hun kunne nu godt lide, at sidde og kigge på det smukke hav i meget lang tid. "Hej" sagde hun med en blid og sød stemme, men hun kiggede ikke på dem, da hun allerede havde set dem. Hun tænkte lidt over dragen, men det var ikke det store igen.

[tarondor]

han kikked mod kvinde der sad og kikked mod vandet han gik lædt hen til hined dragen satte sig på allr fir ben så den ikke virked så stor. " god dag " sag han igen med et vamt og roglige smil til hinden

[Lilith]

Hun pustede noget af det lyse hår væk fra ansigtet, så hun kunne se på ham. "Goddag" sagde hun så med et smil på læben, hun betragtede dragen med rolige øjne, dyr gjorde hende nu ikke noget, hun havde faktisk ikke noget imod dyr, uanset størrelsen.

[tarondor]

nynder de vejert" sag han stille og kikked på hined med sine sorte elver øjne hans hjerte banked stille og roglige da dragen føldte sig tryk med det men hun var nu heller ikke særlige farlige overfor en der ikke ville ham ondt.

[Lilith]

Hun nikkede lidt til det og smilte, hun rettede efter kort tid blikket mod ham. Hun betragtede ham kort. "Ja, det er nu vidunderligt, hvad med Dem?" spurgte hun smilende og med en ganske sød og venlig stemme. Hun havde jo ikke nogen grund til at være ond lige nu, for han virkede som en der var flink.

[tarondor]

han kunne ikke lade vær med af smile da hin gjor det "jeg nynder det helle tinde da jeg flyver madt og passer på skoven" hans øjen kunne fjerne dem fra hinde. dragen kikked lidt på dem og smiledt over til dem"

[Lilith]

Hun smilte lidt, og vendte så blikket tilbage mod havet. Hun rejste sig op og så lidt på ham. Hun smilte venligt og kiggede så endne en gang ud mod havet. Med stille og elegante skridt gik hun mod havet, hun trængte bare sådan til at mærke det våde vand om sig. Hun vidste godt, at det kunne virke en smule uhøflig, men hun gjorde lige nu, hvad der faldt hende ind og hun ville ud i vandet.

[tarondor]

han kikked på af hun gik ud i vandet han stod lidt op af sten i mens hun gik længer ud han hadt stade et vam smild på munden han lage singe våben og kappe for de var lædt hald vamt af have på.

[Lilith]

Lilith vendte kort blikket mod ham og smilte blidt til ham. Hun lod hænderne dykke ned i det dejlige vand, hun var gået ud, så vandet kun gik hende til knæene, selvom hendes kjole var lårkort, gik hun alligevel ikke længere ud. Hun kastede noget vand i ansigtet og lukkede øjnene, hvor hun så bare lod vandet glide af hende. "Vidunderligt" sagde hun smilende for sig selv, men han kunne nu også godt høre det.