Stille aften

[Adrianna]

Hun blev mildest talt overrasket, det var ikke det træk hun havde forventet, men til sin egen store overraskelse så havde hun intet imod det. Efter et par sekunder hvor chokket havde lagt sig, begyndt hun forsigtigt at gengælde kysset. Hun rakte armen frem mod ham lagde sin hånd på hans.

[sakara]

han holdte kysset i nogle sekunder før han trak hovedet væk og kiggede lidt forlegent på hende og vidste ikke hvad han skulle gøre snakke kunne han jo altid men hvad skulle han sige til hende han tænkte som en gal for at finde på et smart træk men kunne simpelthen ikke finde på noget han skulle gøre

[Adrianna]

Hun smilede sødt til ham og kiggede ham i øjnene. Hun havde ikke noget behov for at sige noget lige nu, lige nu ville hun bare nyde hans selskab og nyde at være tæt på ham. Hun kunne jo godt lide ham og synes han var helt vildt sød og rar, så hun kunne ikke se noget forkert i det.

[sakara]

han følte at situationen var ved at blive en lille smule akavet og lagde sig derfor om på ryggen og kiggede op i luftet eller jorden som skulle udgøre loftet han lukkede øjnene og inden for hans indre blik genspillede dagens ig om hvad der egentlig lige var sket og han syntes egentlig han var ved at blive mærkelig

[Adrianna]

Hun betragtede ham et stykke tid uden at sige noget "Hvad tænker du på" spurte hun stille. Et eller andet sted var hun bange for at han måske fortrød at han havde kysset hende, måske endda fortrudt at han tog hende med herhen. Hun skubbede tanken fra sig, det kunne jo være så mange ting han tænkte på.

[sakara]

han smilte "jeg tænker over hvordan jeg dog har kunne få en så smuk kvindes opmærksomhed og har fået hende med mig hjem" sagde han og smitle vis det kunne lade sig gøre endnu mere han åbnede øjnene iogen og kiggede på hende med et kærligt blik han havde allerede skubbet tanken væk om at han var blevet mærkelig det kunne han tænkte på senere

[Adrianna]

Hun smilede sødt "jeg går ud fra det bare er talent, eller er det fordi du er så sød ved mig at jeg ikke kunne sige nej, og meget gerne vil med dig hjem" sagde hun med et kærligt smil. Hun betragtede ham med et mildt blik. På en måde var det som om hun havde kendt ham meget længere end hun havde.

[sakara]

han grinte "nej jeg ahr ikke ret meget talent med piger men åbenbart med dig" sagde han og grinte lidt mere han lagde meget forsigtigt en arm omkring hende han kiggede ind i hendes øjne og kunne næsten ikke kigge væk fra dem igen som om han blev holdt fanget af dem men han ville heller ikke flytte blikket væk igen

[Adrianna]

Hun smilede "Ja åbenbart. Jeg ville ellers have troet du var god til det med piger, men det er nok bare mig" sagde hun mildt og lagde sig forsigtigt en smule tættere på ham. Hun kunne virkelig godt lide at være sammen med ham, det var længe siden hun havde følt sig helt igennem godt tilpas sammen med en person.

[sakara]

"det er det nok" sagde han og smilte og fattede slet ikke hvordan han kunne være sammen med sådan en helt igennem perfekt person "jeg tror jeg er ved at blive forelsket i dig" sagde han og smilte og rykkede sig så ldit tættere ind til hende og kyssede hende kind og bagefter hendes læber

[Adrianna]

Hans ord fik hende til at blive varm i hele kroppen. Hun gengældte kysset og kunne slet ikke tro hun var så heldig at være sammen med ham. Hun lagde armen omkring ham og smilede sødt til ham "Det er jeg glad for du er, jeg er tror nemlig også jeg er ved at blive forelsket i dig" sagde hun kærligt

[sakara]

han smilte kærligt og følte selv sin krop blive meget varm ad hendes ord "det er da godt" sagde han med et smil og nød at ligge sammen med hende og bare sankke ude at der behøvede at ske mere men at de bare kunne ligge og snakke uden nogen chance for at de ville blive forstyrrede af nogen

[Adrianna]

Hun smilede og mærkede et lille sus i maven "Det synes jeg det er" sagde hun kærligt og kiggede ham i øjnene med et mildt og varmt blik. Hun kunne virkelige lide ham selv om hun ikke rigtig havde indset det før, men nu hvor de var alene uden at blive forstyrret, så kunne hun godt se det.

[sakara]

han smilte "jamen det var da godt for det syntes jeg også" sagde han med et smil og kyssede så hendes læber igen da ikke rigtigt kunne holde sig for sig selv mere ikke nu hvor de var alene på kroen havde han sådan mærket det men skudt det til side nu hvor han mærkede efter kunne han dog godt mærke han kunne lide hende meget

[Adrianna]

Hun smilede for sig selv og gengældte blidt kysset. Hans ord varmede hende virkelig, hun troede ikke han havde det sådan, hvilket også var en af grundene til at hun ikke havde gjort noget før, men nu hvor hun vidste hvordan han havde det, så var det nemmere for hende at indømme at hun kunne lida ham.