|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 20:12:44 GMT 1
de nåede hen til der hvor sandet begyndte og det eneste man kunne se i miles omkreds var sand sand og et enkelt udtørret sort træ som han satte kurs hen imod nu begyndte han at meget mere rundt for når man følte sig aller tryggest ville der komme en eller anden og angribe en bagfra og det havde han ikke lyst til
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 20:14:46 GMT 1
Hun rynkede på næsten da hun så ud over ødemarken, den var lige som hun havde forestillet sig. Hun havde aldrig set et sted så dødt. Hun fulgte efter ham mens hun så sig omkring for at finde noget der bare mindede om liv, hun kunne dog ikke se noget, men det kunne jo være det kom længere inde.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 20:17:30 GMT 1
da de nåede hen til træet der var meget død kiggede han sig om og kiggede længe i hver retning før han åbnede en hulning i stammen og trak en lille nøgle ud han gik helt hen til træet tog tre skridt i nordlig retning og satte så nøglen i en lås der var dækket af sand han trak en lille lem op og rejste sig op "min fars værk han har lavet det her til mig" sagde han og lavede en venlig gestus med hånden "jeg kan ikke love meget men opdaget bliver vi aldrig" sagde han en smule undeskyldene
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 20:25:33 GMT 1
Hun fulgte interesseret med i hvad han gjorde, hun havde ikke set noget blive skjult på den måde før "Jeg synes det er super cool" sagde hun imponeret og kiggede på ham med et smil og kiggede først ind af lemmen før hun gik derind. Hun havde altid været nysgerrig af natur, så den slags ting her kunne hun slet ikke stå for.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 20:27:36 GMT 1
han smitle og hoppede med hende ned og lukkede for lemmen det var en meget primitiv hule der var en meget slidt rød sofa og en seng som var på størrelse med en dobbelt seng og en pejs der var en smule ild i endnu og der var varmt derinde på sengen lå der også skindtæpper til om vinteren
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 20:35:01 GMT 1
Hun kiggede sig nysgerrigt omkring. Hun havde aldrig set noget ligende "wow hvor er her nice" sagde hun imponeret. Hun kiggede på sakara med et smil "Har din far lavet det her, han må have været meget dygtig" sagde hun mildt og og smilede. Hun kunne slet ikke stå for sådan noget, hun elskede anderledes ting.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 20:37:37 GMT 1
han trak på skuldrende "ja man kan overleve men jeg ville have det bedre med et sted hvor jeg måske kunne slippe væk her er en udvej men den er også godt skjult" sagde han og gik hen og lagde sig på sengen han var faktisk ret træt dog lå han med hovedet ud mod hende han rejste sig op efter et lille stykke tid og mumlede noget utydeligt og og gik hen imod sofaen "måske skulle du sove i sengen så sover jeg bare på sofaen"
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 20:48:47 GMT 1
Hun smilede "Ja jeg tror da ikke der er nogen der finder det her sted, hvem ville lede efter det under jorden" sagde hun muntert og kiggede sig omkring mens han lagde på sengen. Hun kiggede hen mod ham da han rejste sig "Sludder.. Det er en stor seng vi kan da være der begge to uden problemer" smilede hun.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 20:53:04 GMT 1
"ikke engang Murlocon Tazu eller Rufus er kloge nok til at kigge under jorden de har fo travlt med at deres slotte skal nå skyerne eller noget" sagde han ligegyldigt men rystede på hovedet af hendes bemærkning "nej bare tag sengen jeg kan sagtens sove på sofaen her" sagde han venligt og smilte
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 20:59:50 GMT 1
"Nej det er de sikkert ikke.. De er for magtgale til at kigge under jorden. De vil hellere eje det der er over den" sagde hun og rystede lidt på hovedet. Hun fattede det ikke, hvis det stod til hende så blev de samlet under et styre, hvor regenten ikke havde storhedsvanvid "Virkelig, det er mig der trænger mig på, det er jo dig der bor her. Vi kan altså godt sove der begge to, medmindre du tror jeg er giftig" sagde hun drilsk og blinkede til ham
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 21:08:00 GMT 1
han smilte "så lad gå" sagde han ogg rinte og lagde sig hen i sengen istedet for dog lod han meget plads blive til hende så hun havde meget plads "du ved godt at jeg måske er giftig" sagde han i spøg og kunne ikke lade være med at grine det var sådan set bare lige faldt ham ind og så ahvde hans agt det
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 21:10:08 GMT 1
Hun grinede mildt "Jamen der kan man bare se. Det må jeg vel leve med så, så må jeg jo bare lade være med at røre ved dig" sagde hun drilsk og blinkede til ham inden hun lagde sig ned ved siden af ham og kiggede på ham med et smil. Alt taget i betragning så havde det faktisk været en sjov og spændene dag, hun havde ikke oplevet noget som det før.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 21:15:33 GMT 1
han vendte sig om og strøg hende på kinden "nu er du også giftig" sagde han og grinte han var helt anderledes når han var sammen med hende først brød han sig ikek om det men nu var det faktisk dejligt men meget underligt det var helt sindsygt så sød han var blevet mens han var sammen med hende
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 26, 2009 21:19:00 GMT 1
Hun grinte og puffede lidt til ham "Altså, jeg vil da ikke være giftig" grinede hun. Hun kunne ikke forstå at han havde gjort alle de ting folk sagde, han var da noget af det sødeste hun nogensinde havde mødt. Så anderledes kunne han da ikke være sammen med andre end hende selv
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 26, 2009 21:24:57 GMT 1
han kunne ikke lade være med at grine mere "det må du leve med" sagde han og grinte han kunne ikke modstå fristelse og tænkte lidt over hvilke konsekvenser det kunne have dog overvejede han det ikke længe før han lænte sig frem mod hende og kyssede hendes læber som han ville
|
|
