|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 19:10:44 GMT 1
han sukekde og gik hen ved siden af hende og næsten per refleks tog han hendse hånd "nej ikek denne gang denne gang har jeg tænkt mig at møde dem og vis det behøves så vil jeg dø" sagde han roligt men indeni havde han det som om han skulle eksplodere mændene begyndte nu at danne ring om bygningen så de ikke ville kunne slippe væk
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 19:22:14 GMT 1
"Vær ikke dum. Vi kan stadig tale os fra det her" sagde hun bedene "Du kan jo ikke styre dine kræfter, det vil være mere end dumt at gå imod så mange trænede soldater... Bare gem dig, så kan jeg hjælpe dig med at blæse dem jeg ved ikke hvor langt væk hvis ikke de tror på du er væk"
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 19:27:02 GMT 1
han klemte kort hendes hånd før han slap deno løb hen over disken og landede på gulvet en af mændende som var deres leder hamrede hårdt på døren "åbn døren og giv os Sakara og vi efterlader kroen som den var ellers bliver vi nød til at gennemsøge den aflever ham eller du skla lide samme skæbne som ham" råbte han igennem døren
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 19:33:09 GMT 1
Hun tog en dyb indånding og gik hen og åbnede døren "Jamen godaften kaptajn. Eller hvad du nu er.. Sakara. Snakke vi den mand der var heninde tideligere på aftenen. Jeg fortalte da deres kollega at han ikke er her mere. Så jeg kan desværre ikke hjælpe jer" sagde hun med et sødt smil. Hun var fremragende til at lyve, man kunne slet ikke se på hende at hun ikke fortalte sandheden
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 19:37:58 GMT 1
han gik helt frem og tog fat i hendse skulder "hør her frøken mine spioner har fortalt du sad og hyggesnakkede med og eftersom ingen har set ham forlade bygningen skla vi desværre enten have ham elelr også stormer i bygningen og en lille pige skal ikke forhindre os i det så træd venligst til side" sagde han hårdt
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 19:44:10 GMT 1
Hun kiggede på hans hånd "Vær venlig at slippe mig hr... Hvis dine spioner at de to mænd som gik for ikke særlig lang tid siden, så kan jeg fortælle dig at jeg har serveret alkohol for dem hele dagen, så hvis jeg var dig, ville jeg ikke tage deres ord for gode vare så meget som de har drukket.." sagde hun roligt og smilede fortsat
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 19:50:34 GMT 1
han nærmest kastede hende væk fra døren "vi skal tjekke mænd vi går ind" råbte han til de andre som begyndte at rykke fremad Sakara som havde fulgt med fra et hul sprang op og hans øjne var helt hvide "du rører hende bare ikke mere" og der kom skyer på himlen og vinden blæste kraftigt op
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 19:52:46 GMT 1
Hun røg lidt forbavset til siden men blev dog på benene. Hun kiggede ud af vinduet og så det blæste op. Derefter kiggede hun på sakara og ventede på hvad der ville ske. Hun var klar til at hjælpe ham hvis han fik brug for det, men lige nu så han ud til at klare det selv uden problemer.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 19:57:18 GMT 1
hans øjne var fulstændig hvide og vreden lyste ud af ham manden løb mod ham med hævet sværd og idet han nåede inden for rækkevidde blæste en vind ham væk og ud igennem et vindue og udenfor blæste en vind så kraftig op at nogen fløj væk han så ud til at være helt væk men efter et stykke tid stoppede vinden lige så stille og han faldt ned på knæ og de mænd der stadig kunne stå begyndte at gå hen imod kroen
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 20:04:01 GMT 1
Hun bed sig i læben og kiggede mod de resterende mænd som gik mod kroen. Hun brugte næsten aldrig sine kræfter, hun brød sig ikke særlig meget om det, men for at redde sakara ville hun gerne gøre det. Hun sukkede og koncentrerede sig om vejret, hendes øjne blev hvide og en meget kraftig blæs brød fra, sammentidig med at der kom en kraftig regn blandet med lyn der slog ned mod soldaterne og ramte dem forskellige steder på kroppen.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 20:07:02 GMT 1
de få vagter der kunne bevæge sig skyndte sig væk i en vis fart og til sidst lå der kun døde og emget hårdt såret han lå selv ned nu da alt den vind havde taget rimelig mange af hans kræfter det var på sådan nogen tidspunkter han ville ønske hans evner kunen bruges når han havde lyst og ikke bare når han var vred
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 20:10:34 GMT 1
Hun lod blæsten og det andet forsvinde og skyndte sig så hen til Sakara. Hun satte sig på knæ ved siden af ham "Er du okay?" spurte hun bekymret og kiggede nervøst på hende. Det tærede ikke på hende at bruge kræfterne, hun kunne styre dem tilstrækkeligt til at det ikke brugte hende egne kræfter.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 20:14:53 GMT 1
han lå med lukkede øjne og hørte hvad der skete da hun snakkede til ham åbnede han øjnene "er du okay" spurgte han bekymret han var mest bekymret for hende og var ligeglad med alt andet selv ham selv dog var han også okay men det var ligemeget så længe hun ikke var komemt til skade
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 20:16:57 GMT 1
Hun sukkede opgivende "Du ligger på gulvet helt udmattet og du spøger om jeg er okay" sagde hun overbærende "Jeg har det helt fint.. Men hvad med dig?" spurte hun bekymret og tog ikke blikket fra ham. Hun havde ikke set nogen blive så udmattet over at bruge sine kræfter før.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 20:19:35 GMT 1
han trak vejret roligt "jeg har det fint sådan sker det hver gang vis først jeg kommer godt igang går det slet ikke så godt" sagde han med et lille smil og satte sig op på gulvet "måske skulle jeg se at komme væk og måske burde du tage med og holde lav profil de næste per dage" sagde han kærligt og håbede på hun ville tage med ham
|
|
