|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:21:56 GMT 1
Hun bed sig lidt i læben "Tja, soldaterne fra light og dark har slået hele min familie ihjel fordi de prøvede at hjælpe nogen der blev såret i en kamp.. Derfor er jeg ikke ligefrem glad for dem. Det er også grunden til at jeg ikke er på nogens side men holder mig udenfor hele den krig der er " sagde hun med et lille smil
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:25:10 GMT 1
han lyttede med og nikkede forstående "ja det virker ikke lige som om soldaterne er så venlige som de måske kunne have været men at dræbe nogen fordi de prøvede at hjælpe nogen andre det giver ikke nogen mening" sagde han lidt bittert "det gør mig ondt med din familie" sagde han så bagefter
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:28:19 GMT 1
Hun smilede et lille smil "Jeg har vendt mig til tanken efterhånden. Men jeg savner dem da meget." sagde hun stille "Hvad med dig, hvor er din familie siden du ikke bor ved nogen af dem i stedet for ødemarken. Det kan da ikke være rart ude. Specielt ikke når man er alene og ikke har nogen at snakke med"
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:30:42 GMT 1
"egentlig så ved jeg ikke hvad der er med mine forældre jeg ved ikke hvor de er henne jeg ved ikke om de er i live eller om de stadig bor hvor de bor jeg ved intet om dem det her er det første jeg er på mennesker i måneder" sagde han roligt med med sorg i stemmen og det overraskede ham en lille smule
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:33:37 GMT 1
Hun tog hans hånd, det var egentlig en bevægelse der kom helt automatisk. Hun havde medlidenhed med ham, det måtte være forfærdeligt ikke at vide hvor end familie var, og ikke rigtig have nogen menneskelig kontakt "Det er jeg ked af at høre" sagde hun stille og kiggede på ham
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:37:24 GMT 1
han blev en smule overrasket da hun tog hans hånd men slappede dog ldit af da hun snakekde så han vidste hvorfor hun gjorde det han smilte let "det går over når man lever med det og vis ikke man tænker over det er det meget bedre" sagde han lidt opgivende og gad ikke tale om sin familie lige nu
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:41:43 GMT 1
Hun smilede stille til ham og slap hans hånd "Ja det bliver nemmere med tiden, helt klart. I starten var det super svært, eller det synes jeg i hvert fald. Jeg er bare glad for at min familie nåede at lærer mig hvordan jeg skulle håndtere min evne inden de døde, ellers kunne det godt gå galt er jeg sikker på"
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:43:37 GMT 1
han kiggede undrende på hende "din evne" spurgte han så undrende og overvejde ikke det kunen være en evne som hans han tropede det var en form for snedighed eller noget men han vidste heller ikke om han gik for langt ved at spørge hende eller om det var okay at han spurgte men det måtte tiden jo vise
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:45:15 GMT 1
Hun smilede "Jah evne.. Jeg kontrollere vejret, jeg bruger det bare sjælent" sagde hun afslappet. Hun havde ikke noget imod at snakke om det, det var ikke noget hun skjulte for andre, det var der ingen grund til. Tværtimod, der var mange der behandlede hende med mere respekt når de fik det afvide
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:46:52 GMT 1
han tav i et stykke tid "så er jeg ikke den eneste" sagde han så meget lavt og kiggedes rundt "jeg troede ellers jeg var den eneste der kunen kontrollere vejret men åbenbart tog jeg fejl" sagde han og grinte en lille smule dog en smule nervøst for hun var vel stærkere end ham når hun kunne kontrollere det
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 13:57:00 GMT 1
Hun smilede "Nah, der er skam mange af os.. Eller var, efter min familie er død ved jeg ikke lige hvor mange der er, men jeg tror faktisk det er meget få. Desværre" sagde hun mildt og betragtede ham med et sødt blik "Men du kan også kontrollere vejret kan jeg regne ud, så er jeg da ikke helt alene, og det er vel altid noget."
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 14:54:25 GMT 1
han kiggede i et stykke tid ud af et vindue "der er mange udbredte der kan kontrollere vejr der er også nogen der bare får dem uden deres forældre har og jeg kan ikke kontrollere det fuldt ud kun vis jeg bliver vred eller meget bange for hvad der skal ske med folk det sker bare ikke tit" sagde han roligt og kiggede så på hende
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 14:57:10 GMT 1
Hun rynkede øjenbrynene "Det er da en farlig evne ikke at kunne kontrollere" sagde hun lidt bekymret, mange kunne jo komme til skade ved det "Jeg lærte at kontrollere det da jeg var omkring 5 år gammel, men begge mine forældre var så også det samme som mig. Jeg bruger bare ikke evnen medmindre det virkelig er nødvændigt"
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 15:00:38 GMT 1
"jeg har aldrig nogensinde kunne kontrollere mine kræfter og ja det er farligt ikke at kunne kontrollere de kræfter jeg kan slippe løs men dog er det kun vis jeg bliver meget rasende eller oplever sorg eller hævn ellers kan jeg ike bruge det ret meget" sagde han venligt men kiggede ikke væk fra hende hun var vel egentlig meget sød
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 15:08:00 GMT 1
Hun smilede forstående "Det kan da være jeg kan hjælpe dig med det? Jeg kan jo selv, så jeg kan måske hjælpe dig med hvordan du skal kontrollere det. Så er evnen også meget mere nyttig hvis man kan bruge den når det passer en" sagde hun mildt. Hun vidste ikke hvorfor, men han virkede sød på en eller anden måde, så hun ville gerne hjælpe ham.
|
|
