|
|
Post by sakara on Jan 24, 2009 23:27:03 GMT 1
de tog et billede frem af en mand der lginede Sakara lidt "har de set denne mand frøken" spurgte han venligt og kigegde ned på manden som kiggede lidt nervøst frem og tilbage "altså jeg ved jeg så ham han sad altså lige her jeg er sikker ikke også?" sagde han det sidste var ment til Adrianna og han kiggede også bedende på hened
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 24, 2009 23:31:56 GMT 1
Hun kiggede på billede og genkendte ham som sakara som nu sad bag baren "Ja det har jeg da.. Men han gik lidt efter den herre der.. I en vis fart må jeg sige. Han så lidt bekymret ud og forsvandt uden et ord" sagde hun venligt og nikkede mod ham der også så bedene på hende. Nu fik hun jo beskyttet dem begge. De ville ikke finde sakara medmindre de kiggede bag baren, og hun beskyttede også den anden mand ved at fortælle soldaterner at han havde været der og de ikke være blevet løjet for
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 24, 2009 23:34:04 GMT 1
han kigegde ldit skuffet på hende "men vis fruen er sikker så må vi videre og du fortsætter" sagde vagten og trak fat i manden og gik så ud af baren igen efter lidt tid sukkede han og rejste sig op "tak" sagde han så og hoppede så over disken og satte sig på stolen igen og drak mere af sin øl han var meget lettet nu
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 24, 2009 23:37:32 GMT 1
Hun så på ham med et smil "Det var så lidt. Men til gengæld så bliver du nød til at fortælle mig hvorfor det ledte efter dig, du virkede ret vigtig for dem" sagde hun nysgerrigt, men uden trussel eller noget i stemmen. Hun ville ikke hjælpe nogen soldater om det så galdt hendes liv, ikke efter det der var sket med hendes forældre.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 24, 2009 23:42:32 GMT 1
han sukkede og måtte hurtigt finde på noget "der ahr været nogle drab på nogle soldater og jeg kom forbi et af dem og prøvede at hjælpe der kom en anden soldat og sagde det var mig og siden ahr de jagtet mig jeg ahr måtte leve i ødemarken i nogle år nu og mad har jeg ikke haft så meget om" sagde han eoligt og pustede ud
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 24, 2009 23:47:13 GMT 1
Hun kunne vurderende på ham "Sikker? Jeg har hørt soldater sige noget andet, men hvis du holder på den historie så tror jeg skam på dig" sagde hun med et smil "Ikke haft noget mad" sagde hun bekymret "Jeg kan da finde noget til dig? " hun brød sig ikke om at nogen ikke havde det godt, så var det ligemeget hvordan
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 24, 2009 23:49:05 GMT 1
"jeg ligner ikek ligefrem nogen der kunen true nogen af de konger men de troede det var mig og forviste mig til ødemarken og siden har jeg såadn set bare prøvet at overleve" sagde han roligt og kiggede rundt igen "nej du behøver altså ikek finde noget mad jeg klarer mig" sagde han roligt men afvisende
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 24, 2009 23:53:55 GMT 1
Hun trak på skuldren "Okay, hvis du ombestemmer dig så bare sig til" sagde hun med et venligt smil og kiggede på de tilbageværende 2 kunder der sad ved et bord nede bagi. Hun håbede at de var så fulde at de ikke havde lagt mærke til det der skete omkring dem. Hun kiggede igen på sakara og smilede
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 24, 2009 23:56:02 GMT 1
han smilte venligt til hende "nu har jeg overlevet længe uden andres hjælp så mon ikke jeg klarer mig lidt endnu" sagde han drillende og kigegde så rundt på de to andre gæster de så godt nok ikke helt så ædru ud og ville nok ikke huske ret meget af idag og han overvejede bare at blæse dem væk men ville ikke da det ville ødelægge hans dække
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:00:57 GMT 1
Hun smilede "Det kan da godt være at du kan klare dig, men det betyder jo ikke at man ikke kan bruge lidt hjælp en gang imellem" sagde hun mildt og kiggede på de to mænd som kaldte på hende for at få to nye øl. Hun sukkede og rejste sig og fandt to nye glas øl og gik ned til dem og satte det. Hun to de to tomme glas med op igen.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:03:46 GMT 1
"ja måske men jeg har altid allerhelst ville klare mig selv og sådan har jeg altid haft det og vil sikkert også altid have det" sagde han og grinte han fulgte hendes ned til det to mænd og fulgte hende så tilbage igen han ville egentlig gerne snakke mere med hende da hun faktisk virkede okay
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:07:17 GMT 1
Hun stillede de tomme glas fra sig og smilede til ham "Virkelig ? Jeg ville ikke bryde mig om ikke at kunne få hjælp når jeg havde brug for det. men personer er selvfølgelig forskellige" sagde hun muntert og satte sig på stolen igen og tog lidt en tår af det glas vand hun havde ved siden af sig
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:10:06 GMT 1
"jeg vil sige du er den første der har tilbudt mig hjælp og jeg vil hellere bare klare mig selv og jeg forstår det ikke engang selv men sådan er jeg abre og som du selv siger alle folk er vel forskellige og det er vel egentlig meget godt" sagde han smilende og følte sig næsten i godt humør af at snakke med hende
|
|
|
|
Post by Adrianna on Jan 25, 2009 0:14:33 GMT 1
Hun så lidt overrasket ud "Den første.. Det kan jeg ikke forstå, jeg vil da altid hjælp" sagde hun mildt "bortset fra de latterlige soldater" mumlede hun for sig selv og kiggede så på ham igen med et smil. Han virkede da meget sød, hun havde svært ved at tro at han skulle gøre noget ondt mod nogen.
|
|
|
|
Post by sakara on Jan 25, 2009 0:16:54 GMT 1
"man kan ikke regne med at forstå alting" sagde han og grinte hun virkede som en meget venlig kvinde "hvad har duforresten mod vagter du kende rmig ikke men du reddede mig fra vagterne og det forstpr jeg så ikke" sagde han spørgende og fattede det faktisk ikke hun havde al grund til at have angivet ham
|
|
