|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:13:31 GMT 1
Hun nikkede "Ja det må vi. Men det må bare ikke komme så vidt som sidste gang, jeg tror vi skal blive bedre til at lytte til hinanden og ikke være så stædige" sagde hun stille og holdt tårende inde, hun ville helst aldrig skændes med ham mere, men hun vidste at det var ret sansynligt at det kom til at ske, sådan noget var uundgåeligt
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:16:42 GMT 1
"vi må lytte til hinanden men også lade være med at have nogen hemmeligheder for hinanden og vi skal ikke lyve for hinanden" sagde han varmt og knugede hende ind til sig han vidste ikke hvornår han ville have chancen for at gøre det igen hun kunne jo blive lige så sur som idag når hun kom tilbage igen
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:19:50 GMT 1
Hun nikkede og lagde igen hovedet på hans brystkasse og lukkede øjnene "Det har du ret i, fra nu af bliver vi nød til at fortælle hinanden alt. Det er vigtig at vi ikke har nogen hemmeligheder for hinanden, specielt nu hvor vi snart skal have flere børn" sagde hun kærligt.
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:21:53 GMT 1
først forstod han ikke rigtigt det sidste hun sagde "flere børn hvad mener du...mener du at du er..."han kunne ikke gennemføre sætningen det ville være et hårdt slag vis ikke hun var men dejligt ja næsten perfekt vis hun var så ville Meria have nogen at lege med faktisk hvor var Meria lige nu
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:26:03 GMT 1
Hun løftede hovedet og kiggede ham i øjnene med et smil "Ja det er det jeg mener" sagde hun kærligt og kyssede ham intimt på munden. Hun havde ikke været sikker på hvordan han ville reagere med alt det der skete omkring dem lige nu, men han lod indtil videre til at være glad for det, men hun var ikke sikker
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:29:21 GMT 1
hans ansigt lyste op og han knugede hende ind til sig "så vi skal have et barn" spurgte han ivrigt han vuggede hende frem og tilbage hele hans ansigt lyste af glæde intet kunne være bedre lige nu nu fortrød han alt han havde gjort mod hende at onde ting råbt ad hende slået hende og alt det andet
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:33:17 GMT 1
Hun smilede glad til ham og kunne ikke lade være med at grine glad over at han blev så glad, det varmede meget "Ja det skal vi" sagde hun kærligt og kyssede ham på munden. Hun følte sig mere glad end nogensinde før, det at hun skulle have et barn med den mand hun elskede mest i hele verden gjorde hende fuldstændig stum af lykke
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:36:22 GMT 1
"vi...vi...vi skal have et barn sammen" sagde han stammende af lykke han kunne simpelthen ikke sige edt ordenligt det var komemt bag på ham at det skete men hvordan havde hun holdt det hemmeligt for ham "hvor langt tid siden var det du fandt ud af det" spurgte han glad han havde lige genvundet talens kraft
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:40:04 GMT 1
Hun kunne ikke lade være med at smilede og kiggede på ham med et lykkeligt blik "Vi skal have et barn skat" sagde hun kærligt for at bekræfte hans ord "Det er ikke så længe siden, 2 uger måske" sagde hun med et smil. Hun havde ikke rigtig haft lejlighed til at fortælle ham det før selv om hun gerne ville
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:41:33 GMT 1
han holdt hende ud for sig "jeg skal have et barn med den dejligste kvinde jeg nogensinde har mødt og den kærligste person i verden kunne det blive bedre" spurgte han kærligt og holdt hende ind til sig igen alle hans kræfter var vendt tilbage til ham igen og følte sig allerede frisk som når man vågner om morgenen
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:45:37 GMT 1
Hun grinede kærligt "Tingene kan ikke blive bedre nu.. Ikke når vi er sammen, har meria og skal have et barn mere" sagde hun glad og kiggede ham i øjnene. Hun lagde igen armene om ham og nød bare at være så tæt på ham igen, hun kunne ikke føle sig mere lykkelig end hun gjorde nu
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:49:02 GMT 1
"du ahr ret tingene kan bare ikke blive bedre end de er nu men vis man tænker over det er edt vores mest lykkelige stund indtil videre vi mangler bare vores lille Meria hvor er hun egentig henne" spurgte han glad han kunne ikek blive mere glad end han var lige nu han og Anna skulle have et barn
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:52:28 GMT 1
Hun kiggede kærligt på ham "Jeg tror hun sover men jeg er ikke sikker, jeg er jo næsten lige kommet hjem, jeg nået kun lige knap at komme ind inden solen stod op" sagde hun mildt "Så det er jo ret tideligt, så jeg kan godt forestille mig at hun ikke er stået op endnu"
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 22, 2008 1:54:38 GMT 1
"jeg tror det er godt vis bare vi lader hende få lidt søvn og måske skulle du snart fortælle hende at vi skal have et barn du er nok bedre til at fortælle det end jeg er ikke også" spurgte han drillende og kyssede hende engang på munden han smilte stort for sig selv intet kunne røre ham nu ikek engang Rufus
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 22, 2008 1:58:04 GMT 1
Hun grinede kærligt "Det ved jeg ikke om jeg er, vi skal næsten være der begge to.. Du har trods alt også bidraget lidt til at lave det barn har jeg ret" sagde hun og blinkede drilsk til ham. Hun glædet sig til at fortælle det til meria, hun var sikker på at hun ville blive meget glad
|
|
