erstatning?

[tazu]

Tazu sad på tronen i sit sædvanlige sorte tøj han sad og nsæten ventede på Anna han ville gerne snakke lidt med hende da det var ret langt tid siden de havde snakket sammen og han glædede sig faktisk lidt hans store sværd stod ved siden af tronen med det indtørrede blod han vendte blikket mod vinduerne som var trukket for et var høj sol udenfor han savnede sådan at være udenfor i solen

[Anna]

Anna var kommet hjem fra hendes møde i skoven lige før solopgang og var gået direkte op på soveværelset og pakkede sine ting, hun håbede ikke på at støde på tazu, hun vidste at det ikke ville blive kønt. Lige nu ventede hun bare på at solen ville gå ned igen så hun kunne komme væk, og hun ville aldrig komme tilbage igen, bortset fra når hun skulle hente meria, som hun selfølgelig skulle have med. Hun gik forbi døren ind til tronværelset og lagde ikke mærke til at tazu var derinde, hun skulle bare et sted hen hvor han ikke ville finde hende indtil solen gik ned

[tazu]

han så et glimt ved døren som måske godt kunne minde om Anna han rejste sig op og gik med lyløse skridt hen imod døren da han nåede derhen kiggede han efter hende og så Anna gå væk "hej Anna" råbte han kærligt efter hende og begyndte så at gå hen imod hende med rolige lydløse skridt

[Anna]

Hun stoppede og og vendte sig om for at kigge på ham. Hendes blik var iskoldt og hendes øjne blev langsomt røde "Du holder dig væk fra mig" sagde hun rasende "Dit løgnagtige, ufølsomme, modbydeligt monster" vreden stod ud fra hende og det var tydeligt at hun var ved at miste selvkontrollen

[tazu]

han stoppede op og så forvirret på hende "hvad mener du dog min skat" spurgte han og gik et skridt tættere på hende han ante ikke hvad hun snakkede om hvad var der sket med hende siden de havde mødtes sidst og endnu vigtigere hvem havde hun mødt siden de sidst havde mødtes og havd var der sket

[Anna]

Hun bakkede tilbage, hun ville på igen måde lade ham komme tæt på, ikke efter hvad den vampyrjager havde fortalt hende "Gå væk fra mig!" råbte hun vredt "Jeg har opdaget hvad du har gang i.. Hvad vil du gøre ved det nu, dræbe mig som det hele tiden var meningen" hendes stemme dirrede af vrede "Jeg rejser, og jeg tager Meria med mig"

[tazu]

"dræbe dig hvad snakekr du dog om Anna hvem har du snakket med hvorfor skulle jeg ville dræbe dig jeg elsker dig jo min skat" sagde han kærligt og ville ike gå tættere på hende han tænkte ikke over at han overhovedet ingen våben havde på sig men hvad skulle han også bruge våben til det var jo hans kone de skulle vel ike slås

[Anna]

Hendes øjne lyste af iskoldt had "Det rager ikke dig hvem jeg har snakket med, jeg ved bare at vedkomne snakkede sandt, jeg har en skammes ord for det.. Det var smart gjort, at gifte din med det væsen du hader for at lade som om du ikke har noget imod dem... Vov ikke på at sige du elsker mig, indrøm det dog, du har løget for mig hele tiden, du er ligeglad med mig"

[tazu]

"min skat hvem har dog plantet en tanke i dit hovede og der er mange der kan lyve for en skammer ja jeg tror også godt jeg kan narre en skammer det er faktisk ikke så svært" sagde han stadig kærligt han havde ikke tænkt sig at lade hende flytte han ville ikke og desuden ville hun nok heller ikek flytte når nu de havde snakket lidt sammen

[Anna]

"Hold op med at kalde mig skat, jeg er træt af at blive løget for.. Det er jeg blevet hele mit liv, men jeg troede aldrig at du ville lyve for mig, men jeg tog åbenbart fejl" sagde hun med et skælvene stemme. Hendes øjne var blanke og skinnede stadig af vrede, men også af sorg "Hvor kunne du!" råbte hun fustreret "Jeg elsker dig, og så leger du bare med mine følelser på den måde"

[tazu]

"hvad snakker du om jeg lyver da ike for dig det kunne jeg ikke finde på at gøre nogensinde prøv at forklare mig hvad der er sket hvem har du snakket med siden du er så oprevet" såurgte han kærligt han ville vide hvem der havde gjort det her og så rede trådene ud så de kunne være sammen igen

[Anna]

Hun kiggede på ham med et både vredt og meget såret blik "Det kan være ligemeget hvem det var, han er ikke den første der siger det, så bare drop skuspillet" sagde hun med samme skælvene stemme som før "Du ønsker jo bare at se mig død, du har ikke brug for mig mere" hun satte sine taske fra sig og gik hen til ham med en kniv i hånden. Hun tog fat i hans hånd og lagde kniven i den hvorefter hun lukkede hans fingre omkring den og placerede den der hvor hendes hjerte sad "Hvis det er det du vil så dræb mig dog. Hellere det end at leve med at jeg har været så dum" kniven var af sølv og kunne nemt dræbe hende

[tazu]

han kastede kniven væk "aldrig i mit liv vil jeg dræbe dig og aldrig nogensinde i mit liv vil jeg lyve for dig hvem har du fortalt dig det jeg vil virkelig gerne vide det han kan jo ikek bevise det" sagde han roligt og kærligt og gik helt hen til hende "jeg elsker dig kig mig ind i øjnene og hør hvad jeg siger jeg elsker dig og jeg vil aldrig ønske dig død" sagde han kærligt og lavt

[Anna]

Der rendte en tåre ned af hende kinder "En vampyrjæger. Jeg fik det bekræftet af en skammer, at han talte sandt"sagde hun fustreret og bakkede væk fra ham "Og han er langt fra den første der siger det.. Jeg ved du er en god skuespiller, jeg kan ikke tro på det, jeg vil ikke tro det længere.. Det gør for ondt at opdage det er en løgn"

[tazu]

"tror du ikke bare de har sagt det for at du ville blive så sur at du flyttede eller slog mig ihjel så ville deres arbejde være færdigt elelr du ville forlade mig og jeg ville gå så langt ned at folk bare kunne vade ind og dræbe mig er du kalr over hvor meget de ville få ud af at du forlod mig derfor fortæller de det til dig for at gøre dig så sur som du er men alt de har sagt er løgn" sagde han kærligt men blev stående