|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 22:16:50 GMT 1
han havde gemt hovedet væk under sine hænder og tårene faldt lydløst ned fra hans øjne og gjorde tæppet under ham vådt han vidste ikke hvad han skulle gøre halvdelen af ham ville bare storme ud og omfavne hende ligemeget hvad hun gjorde ved det men den anden halvdel holdt ham fast vis hun ville måtte hun selv komme
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 22:23:10 GMT 1
Hun kunne ikke finde syrken i sig selv til at rejse sig og gå ind til ham, selv om hun gerne ville, hun elskede ham højere end noget andet, og ville ikke væk fra ham. Hvis hun ikke havde ham så ville Meria være det eneste der holdt hende fra at gå ud i solen eller opsøge en vampyrjager. Hun kiggede på døren ind til tronsalen med tårende løbende ned af hendes kinder
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 22:25:44 GMT 1
han rejste sig op men kollapsede og faldt lydløst om på tronen han kunne ikke finde styrken til at gå ud til hende havde han ikke hende vidste han ikke at hun altid ville beskytte ham ligemeget hvad når ikek han havde den tro havde han ingen kræfter uden hende var der ingen Tazu Reo ingen ham
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 22:36:18 GMT 1
Tårende rendte ned at hendes kinder og hun stirrede fast på døren og håbede at han ville komme til syne i døråbningen snart. Hun hverken ville eller kunne forlade ham, uanset hvad, hun ville ikke leve hvis hun ikke havde ham, det ville hun ikke være i stand til.. Aldrig nognsinde.
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 22:39:46 GMT 1
han fik sig kæmpet op at sidde og tårerne løb ukontroleret ned ad hans kinder han kunne ikke komme hen til døren nu var han besluttet for at han ville hen til hende fortælle hende hvad han følte og vise hende hvad han mente men af en eller anden grund kunne hans krop ikke gøre det han kunne bare ike
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 22:45:02 GMT 1
Hun lukkede øjnene og prøvede at tænke klart og finde ud af hvad hun skulle gøre. Tankerne fløj rundt i hovedet på hende, hun kunne slet ikke få styr på dem. Lige nu ville hun bare være sammen med ham, snakke med ham, mærke ham tæt på igen. Hun prøvede at rejste sig, men kunne ikke
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 22:48:14 GMT 1
igen kæmpede han sig op at stå han mærkede hans kræfter var væk og han regnede med hendes tasker og Anna ville være væk idet han kom ud for døren dog blev han ved med at kæmpe sig derhen ad han var snart halvvejs men han blev ved med at kæmpe han ville se om hun var der og vis hun var ville han løbe hen og omfavne hende lige meget hvad
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 22:50:56 GMT 1
Tanken om at flytte lagde hende så fjernt lige nu, det var noget hun ikke engang overvejede mere. Hun kunne ikke leve unden ham, det var hun sikker på. Hun fik sig kæmpet op og stå selv om det var meget svært. Hun lænte sig op af væggen, hun havde aldrig følt sig så svag før, men tanken om ikke at være sammen med tazu tyngede hende ned
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 22:54:59 GMT 1
han fik sig kæmpet sig hen til døren men måtte slappe af og kiggede ikke ned ad gangen hvor han havde forladt hende han turde ikke vis hun var væk ville han miste alt men vis hun var der ville han få alt han kunne ikke og følte sig såt ung og var hele tiden ved at falde sammen man kunne se på hans ansigt han havde grædt da der stadig var tårer på hans kind
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 22:58:16 GMT 1
Hendes ansigt lyste lidt op da hun så ham i døren. Hendes styrke vendte med det samme tilbage og hun løb hen til ham og lagde armene om ham og trykkede sig ind til ham. Hun ville aldrig forlade ham mere. Om det så betød at kun ikke skulle forlade slottet igen nogensinde. Hun var ude af stand til at sige noget, tårende rendte ned af hendes kinder
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 23:00:36 GMT 1
da han følte hendes varme omkring sig blev alt godt alting blev lettere han lagde sine arme omkring hende og vuggede hende frem og tilbage hans hænder strøg langsomt hendes hår han kunne ikke sige noget hans øjne var igen ftldt med tårer der fladt ned i hendes hår men han tog sig ikke af det
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 23:03:29 GMT 1
Hun lukkede øjenene og nød virkeligt at mærke hans arme omkring sig, det fik hende til at føle sig tryk og godt tilpas igen "Undskyld skat" hviskede hun ulykkeligt "Jeg skulle aldrig have tvivlet på dig.. jeg er så ked af det.. Jeg elsker dig så højt" tårende rente fortsat ned af hendes kinder.
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 23:07:00 GMT 1
"skat shh... shh.." han tyssede let på hende "du behøver ikke sige noget jeg forstår jeg forstår" sagde han kærligt og knugede hende ind til sig han vile ikek slippe aldirg nogensinde skulle de forsvinde fra hinanden igen aldrig nogensinde ville han skilles fra hende igen han ville ikke se solen mere
|
|
|
|
Post by Anna on Dec 21, 2008 23:10:24 GMT 1
Hun trykkede sig ind til ham og ville helst aldrig slippe igen "Undskyld" hviskede hun igen ulykkeligt. Hun kunne slet ikke tilgive sig selv for at så meget som overveje at han kunne gøre den slags ting mod hende, hun burde have vist bedre end at tro på en vampyrjager, hun var glad for hun havde dræbt ham
|
|
|
|
Post by tazu on Dec 21, 2008 23:15:40 GMT 1
"du behøver ikke udnskylde vi var begge udenom det så længe vi holder sammen min skat" sagde han kærligt og knugede hende ind til sig han ville aldrig nogensinde slippe aldrig tårrene faldt stadig ned fra hans kind dog mere kontrolleret nu og de begyndte lige så stille at holde op og til sidst var der ike flere tårer
|
|
