|
|
Post by Iselle on Dec 15, 2008 17:21:22 GMT 1
"Bare slip mig" sagde hun køligt. "Det er ikke en opfordring, men en ordre husk, uden mig er du kun en tigger så slip mig" sagde hun og prøvede at lyde så roligt som muligt selvom det var lidt svært for hende at skjule sin irritation over at han havde stoppet hendes søgen efter slægtsbogen.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 15, 2008 17:24:36 GMT 1
han salp sit tag men lagde sine hænder på hendes skuldre "men hvad er der galt med dig min skat vi ahr jo ingen hemmeligheder hvad er det du leder efter og jeg skal hente det til dig med mindre du selvfølgelig bare vil smadre noget"sagde han forvirret men han vidste nogenlunde godt hvad det var hun søgte
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 15, 2008 17:28:03 GMT 1
Hun vræd sig ud af hans greb og flåede resten af mallerierne ned. Hun fandt en hulning og en bog der var derinde. Hun tog hurtigt fat i bogen og bladrede ivrigt i den mens hendes isblå øjne læste ivrigt i den. Mest af alt lignede hun et lille barn der lige havde fået sit første stykke slik.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 15, 2008 17:30:42 GMT 1
"du ledte efter min slægtsbog" sagde han endnnu mere forvirret men han vidste næsten hvad hun kiggede efter men han vidste at alle hans forfædre var Dark tro undtagen ham men der stod ikke noget ved ham endnu den ville han udfylde når han blev gammel så han var slet ikke urolig for noget overhovedet mere forvirret
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 15, 2008 17:32:46 GMT 1
Da der ikke stod noget brugbart i den kylede hun den ud af vinduet og gik surt ud af rummet og ind på deres ejet værelse. Hun lagde sig surt på sengen og trak dynen over hoved. Alt dette havde været totalt spild og hun skulle lige om lidt have en sikkert meget ubehagelig samtale med en meget forvirret og vred mand.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 15, 2008 17:35:30 GMT 1
han sotd et øjeblik og kiggede direkte frem for sig som var han forstenet han kiggede ud af vinduet og gik hen til det bogen havde ikek taget skade men han var ligeglad den bog kunne gå til helvede for ham han gik lidt rundt og ledte efter hende de steder hun måske var han fandt hende i deres værelse "vil du nu fortælle mig hvad edt var du lavede" spurgte han mildt han kunne ikke være sur på hende
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 22, 2008 15:15:03 GMT 1
Hun mumlede surt nogen uforståeligt nede under dynen og blev liggende dernede. Han var sikkert sur selvom han ikke viste det. Hun krummede sig sammen til en kugle stadig imens hun havde dynen over hovedet. Hun lukkede hovedet og tænkte på måske bare at blive liggende her uden at sige noget som helst til ham.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 22, 2008 15:36:50 GMT 1
han gik hen og satte sig på sengen og kiggede på hende han trak langsomt dynen af hende ikke med nogen kraft hun kunne nok sagtens beholde den på vis hun holdt fast på den "kom nu vi må snakke om det vi skal ikek ahve nogen hemmeligheder for hinanden" sagde han kærligt
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 22, 2008 15:41:22 GMT 1
Hun holdte fast på dynen og ville ikke give slip. Hvis hun gav slip på dynen troede hun at han sikkert ville slå hende og at hans kærlige tale straks ville holde om. Hvordan skulle hun fortælle ham det? 'Skat jeg ville lige se om du var spion fra light eller noget siden jeg syntes at du pumper mig for informationer hver gang vi er sammen' det kunne hun jo ikke sige til ham, så ville han helt sikkert hadde hende.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 22, 2008 15:44:54 GMT 1
han holdt op med at hive i dynen hun ville nok ikke snakke med ham men han ville ikke opgive det "lille skat hvad er der galt før middagen var du så dejlig munter hvad er der sket der er så slemt at du er blevet så sur på mig" spurgte han kærligt o lod en hånd glide over hvor han troede hendes hovede var under dynen
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 22, 2008 15:51:06 GMT 1
Hun trak dynen ned så han kunne se hendes ansigt, men heller ikke mere. "Bare lad mig være" sagde hun stift og tog dynen over hovedet igen. Hun var nød til at sove på det her og finde en enkel løsning på det hele så hun ikke hele tiden skulle være sur på ham, men alligevel ville det nok tage et lille stykke tid inden hun blev god igen.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 22, 2008 15:54:14 GMT 1
ha erjste sig op og kiggede på hende "men...ja vi ses bare søde" sagde han det var tydeligt han var såret han gik ind i biblioteket igen fandt en bog han vidste ikke hvad edt var for en han sattes ig bare i en stol og begydnte at læse i den egentlig læste han ikke det lignede det bare han lod istedet sine tanker vandre
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 22, 2008 17:50:53 GMT 1
Da han var gået følte hun et stik af smerte, hun kunne ikke lide at være uvenner med ham, men hun havde stadig en stor mistanke, men det måtte vente til senere. Hun slog dynen til side og rejste sig op. Hun havde badet to gange idag og en tredie kunne vel ikke skade. Hun elskede at gå i bad da hun havde det som om alt blev skyldet væk. Hun gik ud på badeværelset og tændte for vandet i badekarret.
|
|
|
|
Post by Mura on Dec 22, 2008 17:54:25 GMT 1
han hørte godt hun var i badeværelset men rejste sig ikke han elskede at forstyrre i hendes bade men de var jo uvenner så han gik ikke derud idag istedet lagde han bogen væk eller rettere sagt han kastede edn igennem vinduet i vrede mere overfor sig selv han ville ikke spille dobbeltspil mere det skulle snart slutte
|
|
|
|
Post by Iselle on Dec 22, 2008 17:56:54 GMT 1
Hun tog tøjet af og lod sig synke ned i det varme vand. Hun sukkede befriende og lænede hovedet imod kanten. På en måde ville hun gerne have at Mura kom og forstyrrede hende, hun elskede ham jo stadig selvom hun hadede at blive holdt for nar og hun havde det som om Mura skjulte noget for hende.
|
|
