enjoy

[Demitria]

"Næ nej" hvæsede hun og skubbede ham tilbage og satte sig på ham med et ben på hver side af ham. "Du bliver her" snerrede hun og kiggede på ham med gennemborende øjne. "Du har gjort det her imod mig og du skal ikke slippe uden en straf" hvæsede hun, hun mente selvfølgelig hendes uønskede gaviditet og hun gav ikke bare op, han skulle have en straf hun skulle bare lige finde ud af hvilken en det skulle være.

[desmon]

"straf!" sagde han forfærdet "du aner jo ikke hvordan man straffer det gør jeg tilgængæld og skrid nu jeg skal hjemad" snerrede han nu begyndte hadet til hende at boble op igen men dog slog han hende ikke selvom han ville så kunne han ikke hans hænder ville ikke gøre det mod hende og så igen ville han

[Demitria]

"Jeg kan sagtens straffe folk, jeg kan jo gøre dig til min slave, der er sikkert ingen der vil savne dig og din usle måde at styre piraterne på" hvæsede hun og kiggede på ham. "Så du kan jo starte med at give mig og mine pirater lov til at komme tilbage til byen uden der er nogen der vil prøve at dræbe os" snerrede hun.

[desmon]

"desværre det kommer ikke på tale efter din opførsel mod mig og desuden kan du stikke dine krav skråt op i røven for jeg bøjer mig ikke" sagde han koldtog lod ikke til at bemærke da hun nævnte slave tingen istedet skubbe han hende hårdt væk og gik hurtigt ud af teltet uden at sige mere til hende

[Demitria]

"Det er hvad du tror, men du bliver sikkert lidt overrasket når du finder ud af hvor mange af os der hadder dig" mumlede hun, der var nemlig lidt over 1000 mennesker i denne lerj. Hun tog hurtigt fat i ham igen og fik med meget besvær skubbet ham hen i sengen igen. "Så lad os nu gætte lidt på hvor langt du ville have nået hvis du havde trådt uden for dette telt, jeg gætter på 3 meter og så lå du død. Du skal være glad for at du er herinde og ikke derude" snerrede hun og kiggede roligt på ham, selvom hun var lidt trist, på en eller anden mærkelig måde kunne hun godt lide ham selvom det nok var lidt mærkeligt.

[desmon]

"hør nu her frøken har du overhovedet ikke hørt et ord af hvad jeg har sagt så meget" sagde han snerrende og hviskede så ind i hendes øre "jeg vil nemlig gerne dø" svarede han koldt og igen rystede han hende hårdt af sig igen man kunne slet ikke se i hans øjne at han holdt af hende og ville derofr bare væk fra hende igen i alle de måneder hun havde været væk savnede ahn hende så meget men nu han var hos hende kunne han ikke tænke på noget bedre end at komme væk fra hende igen

[Demitria]

Hun fik et stort sår på benet, hun prøvede at holde smerten inde, men hun skar ansigt, det gjorde rigtig ondt. "Men du har jo et stort problem, du kan jo lide mig og nu hvor du har set mig kan du slet ikke komme hurtigt nok væk fra mig" snerrede hun og holdte hånden foran såret så man ikke kunne se det.

[desmon]

"hvorfor tror du jeg er ligeglad med mit liv" mumlede han kort uden at kigge på hende vis han havde gjort det ville hun have set hans tåre i øjet han tørrede den hurtigt væk i en hurtig bevægelse hun skulle ikke se ham græde dog ville han ikke være tæt på hende men alligevel ville han

[Demitria]

"Opfør dig som en mand og se det i øjne, du er forelsket og der er intet du kan gøre ved det" sagde hun hårdt og fandt et ødelagt lan frem og rev det i stykker så hun kunne binde det om hendes sår. Hun rejste sig op og kiggede på ham. "Kærlighed er ikke lut og lagkage det er hårdt og man må lide under det."

[desmon]

han svarede hende ikke et sted havde hun jo ret men så alligevel kunne han ikke se nogen grund til at fortælle hende det hun kunne ikke lide ham det vidste han og ingen kunne vel egentlig lide ham det vidste han jo også godt men han havde bare altid fortrængt det endelig sagde han noget "jeg mander mig op nu" sagde han eller nærmest hviskede og kiggede hurtigt på hende en sidste gang før han gik ud af teltet

[Demitria]

Hun gik efter ham og hev ham tilbage i teltet. "Er du sindsyg eller har kræligheden stiget dig til hovedt? Hvis du går derud er du død" hvæsede hun og skubbede ham længere ind i teltet. "Jeg har ikke fået hvad jeg ville have endu så du kan godt blive her" snerrede hun og kiggede på ham.

[desmon]

"hvorfor helvede tror du jeg er på vej derud" sagde han lavt "måske er du ikke færdig med mig men jeg er færdig med dig" sagde han roligt og vristede sig ud af hendes greb "prøv nu ikke at stoppe mig hjælp nu dine venner og gør dem rigtigt glade" sagde han ligegyldigt og gik igen ud af teltet

[Demitria]

"Kan du så forklare mig hvorfor du gerne vil dø?" spurte hun og skubebde ham tilbage og ind i teltet selvom hun snart var ved at blive forpustet af hele tiden af at hive ham ind i teltet. "Så du bliver her indtil jeg siger at du må gå" hvæsede hun og gik helt tæt på ham. "Så svar mig nu" snerrede hun og kiggede på ham.

[desmon]

han undgik hendes blik fuldstændigt for ikke at afsløre sig selv han vidste at vis de fik øjenkontakt ville hun med det samme se hans følelser for hende og det skulle ikke ske så hellere dø "jeg vil bare dø du behøver ingen grund du han ingen kontrol over mig og det får du aldrig vis det står til mig" sagde han lavt men hårdt

[Demitria]

"Jeg har mere magt over dig en du tror, så nu vil jeg vide hvorfor faren til mit barn vil dø" hvæsede hun hårdt og prøvede at få øjnkontakt med ham. "Så fortæl mig det nu" snerrede hun hårdt og prøvede stadig at få øjnkontakt med ham, selvom det var lidt svært da han ikke gad at have øjnkontakt med hende.