enjoy

[desmon]

han nærmest lod hende trække ham hvor hun nu ville da han egentlig ikke kunne gøre meget ved det selv da han lå i sengen følte han alting snurre sog sagde han ikke noget der var ikke brug for ord og desuden vidste han for en af de første gange i hans liv ikke hvad han skulle sige og det var foruroligende

[Demitria]

Hun gik ud af teltet og snakkede kort med nogen andre pirater. De havde tænkt sig at beholde ham og få ham ædru så de kunne presse ham til at lade dem komme tilbage til pirat byen uden at folk ville dræbe dem. "Sov" snerrede hun da hun kom ind i teltet igen, hun satte sig igen ned på stolen og kiggede bare lige ud i luften.

[desmon]

"hv....hvorfor skal....hvorfor skal..jeg....gøre.......som du sig...e.r" stamemde han fordrukket og havde sine øjne åbne han vidste inderst inde godt at hun nok ikke bare ville presse ham til at de kunne komme ind i byen hun kunne have ladet ham ligge eller dræbe ham men det gjorde hun ikke og hvorfor ikke?

[Demitria]

"For ellers er du død og tro mig jeg spøger ikke" snerrede hun og kiggede på ham. Hun rejste sig og gik om bag et mørkt forhæng, hun skiftede tøj til en sort kjole. Hun satte sig tilbage på stolen og kiggede lige ud i luften som om hun ikke var tilstede. "Så sov" snerrede hun.

[desmon]

"lige nu...........kan i sådan set....gøre......hvad i vil" sagde han igen fordrukket og vendte sig fra hende han havde været et fjols selvfølgelig kunne hun ikke lide ham og det hjalp nok at skyde på hende skib og prøve at dræbe hende og selvfølgelig havde det jo sket før men alligevel var der noget anderledes ved dette

[Demitria]

"Det ved vi" snerrede hun og rejste sig. Hun gik hen til ham og sparkede lidt til ham med foden. "Vi er ikke dumme, vi ved godt hvad vi kan og ikke kan" snerrede hun igen og kiggede på ham. "Så jeg vil gerne se hvor meget dine folk er villige til at betale for dig" sagde hun og grinte.

[desmon]

han rykkedes ig ldit da hendes fod ramte ham men svarede ikke uden for hendes synsvidde trak han en lille kniv men kastede den ikke efter hende trak sin anden hånd ned til kniven så den var lige over hans blodåre med dog skar han ikke selvom han ville kunne hans krop ikke gøre det der var for meget der pressede kniven væk

[Demitria]

"Så sov, vi kan ikke bruge dig hvis du er fuld" snerrede hun og kiggede på ham. "Så smid dine våben, hvis du kan" snerrede hun igen og tog sin 'pistol' frem og pressede den imod hans hals. "Så smid dine våben og overgiv dig, der er alligevel intet du kan gøre" hvæsede hun i hans øre og holdte godt fast på 'pistolen'.

[desmon]

han svarede ikke han kæmpede en indre kamp alt han ville blive hos forhindrede i at han ville begå selvmord mens alt andet Demitria, Tazu, Rufus, og nogle andre ting fik ham til at ville gøre det men det var som om det gode holdt ham fast og han begyndte allerede at komme mere til sig selv men det stoppede ikke hans lyst til selvmord

[Demitria]

"Fint hvis du vil have det på den måde" mumlede hun og begyndte at finde hans våben frem og smide dem hen i et hjørne af teltet. Hun fandt hurtigt den kniv han havde fat i og vristede den ud af hans hænder og smed den hen i hjørnet. "Vi kan ikke bruge dig død" hvæsede hun i hans øre.

[desmon]

"i kan heller ikke bruge mig i live gør hvad i vil dræb mig om nødvendigt det spiller ingen rolle" sagde han roligt og følte han kunne stå han havde hurtigt rystet alcoholen af sig da han så Demitria han skubbede hende væk og rejste sig så op han måtte vel nok være i deres lejr han gik roligt ud af det telt han var i

[Demitria]

Hun rejste sig vredt op og smed ham hen i sengen igen. "Så nu hvor du ikke er fuld mere kan du jo lige så godt være lidt sød imod mig" snerrede hun og satte sig på ham. "Så lad os nu tage en ting af gangen, for det første skal du lade mig og mine soldater komme tilbage til byen uden nogen vil dræbe os" begyndte hun og kiggede på ham.

[desmon]

"hvad får jeg ud af det" spurgte han meget diplomatisk og kiggede ind i hendes øjne man kunne måske meget lidt se i hans øjne at han godt kunne lide hende men han skjulte det godt hun var nemlig ikke som alle de andre men anderledes og det var emget svært at finde ud af hvad hun tænkte

[Demitria]

"Du for intet ud af det, udover at du måske får lidt flere skatte" sagde hun ligegyldigt og undgik at se ham i øjne. "Det er ikke mit problem" sagde hun og kiggede ud i luften. "Så går du med til aftalen? Ja eller nej?" spurte hun og undgik stadig at kigge på ham.

[desmon]

"jeg har nok skatte jeg behøver skam ikke flere så nej jeg går ikke med til det dræb mig bare" sagde han ligegyldigt og skubbede hende væk igen dog var han ikke stærk fordi han havde fået for meget at drikke men stærk nok til at få hende væk "og vis du vil have mig undskyldt nu skal jeg hjem" sagde han igen ligegyldigt