enjoy

[desmon]

Desmon sad op ad et træ udenfor kroen han gad ikke gå tilbage han havde en underlig følelse om at det var et dårligt tidspunkt han lukkede øjnene han lignede lige nu bare en pirat der nød aftenen han så ikke ligefrem ud som han altid gjorde perfekt i stand og det hele han lignede slet ikke Desmon på nogen måde undtagen på hans øjne som nok ville afsløre ham derefter kiggede han ikke ind i nogens øjne

[Demitria]

Demitria gik ud af kroen og så en fyr sidde ved et træ og hun tænkte lidt på at han sikkert snart skulle tilbage til sit skib. Hun gik hen til ham og prikkede lidt til ham med sin sko snude. "Du skal nok snart gå hvis du vil nå dit skib inden kaptajnen går amok over dig" sagde hun og blev ved med at prikke til ham med skosnuden.

[desmon]

han kendte stemmen allerede før han åbnede øjnene dog kiggede han ikke hende i øjnene "min kaptain døde i et togt så vi har landgang" løj han han måtte tænke hurtigt dog lød det meget overbevisende og det var han glad for han havde forvrænget sin stemme så den var mørkere end hans normale og mere venlig

[Demitria]

"Ihh ja, og Desmon kan flyve" sagde hun og vidste godt at det hed 'og grise kan flyve', men siden hun stadig var underlig sur på Desmon var det jo en god ombytning. "Så rejs dig op og gå tilbage til dit skib inden jeg trækker dit hår pinefuldt ud et efter et, hvorefter jeg skære din næse af, begge dine øre, dine fingre og hænder en efter en, og så tilsidst hænger jeg dig død og kvæstet ind på torvet" sagde hun troende og mente hvert et ord.

[desmon]

han sukekde og havde lyst til at smadre hende "hør her dame jeg ahr fået landgang til imorgen tidlig så vi kan være sammen med vores familier jeg ahr ingen familie men jeg har ret til at sidde her" sagde han koldt lidt som han normalt gjorde og fortrød det lidt måske ville Demitria så regne den ud dog var han lidt ligeglad uset havde han nemlig allerede fat i sin 'pistol'

[Demitria]

Hun satte sig på hug og grinte ondt lige ind i hans øre. "Desmon du må finde på noget bedre næste gang du er alt for let at gennemskue" hviskede hun i hans øre og smilte bare skævt, på en mærkelig måde havde hun en lille bitte føelse for ham, han skulle bare til måske at være lidt sødere imod hende, selvom det ikke var af hans natur så kunne han vel godt bare prøve.

[desmon]

han vidste godt han havde været en anelse for kold da han sagde det "kan du lide min nye stil" spurgte han bare koldt det var egentlig ikke et spørgsmål bare for at sige "jeg er da ligeglad" på en pænere måde han rejste sig op istedet for at vandre mod slottet vandrede han mod sit skib han havde stadig den følelse i amven om at der var sket noget på slottet

[Demitria]

"Nej, du ligner en gris, eller nej en gris er pænere end dig" drillede hun og fulgte grinene efter ham. "Jamen det var da ikke godt så er du jo aldrig glad" drillede hun igen og prikkede ham i siden bare for at irritere ham. "Men jeg må sige at sort ikke klæder dig og det vil det aldrig gøre, så prøv nogen lidt lysere farver."

[desmon]

han stoppede og vendte sig om mod hende "hvad vil du mig..nej vent jeg er ligeglad bare forsvind skrid forlad øen her jeg vil aldrig se dig igen bare..bare forsvind" sagde han vredt og emget irreterende og vendte sig om og gik igen han havde et stik i siden og det irreterede ham meget for han ville ikke have følelser for hende det var jo sådan det hele startede

[Demitria]

Hun grinte og fulgte bare efter ham. "Og hvorfor tror du at du bestemmer over mig? Du er jo bare et menneske med en masse gorillaer under dine vinger, de kan ikke skade mig noget, jeg har overlevet før og jeg vil gøre det igen...Og hvis jeg skal gå skal du først indrømme en ting og kun den ene ting....Og det er at du elsker mig og ikke kan klare at jeg tager væk" sagde hun muntert.

[desmon]

han sukkede opgivende og gad hende bare ikke lige nu "gå ad helvedes til" snerrede han vredt og fortsatte denne gang mod kroen han vidste hans mænd var der og at de ville kunne få hende væk også selvom hendes pirater var der så ville der bare komme flere men han var lidt ligeglad bare han slap for hende

[Demitria]

Hun grinte og hev ham med ind i skoven. "Kom nu indrøm det, du elsker mig og vil altid gøre det" drillede hun og smilte muntert til ham. "Du kan jo ikke lade være" grinte hun og hev ham langt ind i skoven til en ren og funklende sø som kun hun og hendes familie kendte og kunne gå hen til.

[desmon]

han rev sig irreteret væk fra hende og begyndte bare at gå så længe det var i den modsatte retning i hvor hun var var han ligeglad med hvor den førte hen om det så var til det sted nogenj ville dræbe ham ville han måske få fred for hende eller lige idntil hun selv døde så ville han ike kunne stikke af

[Demitria]

"Hvorfor så sur mulet, har du glemt at pirat livet er et kort, men muntert liv?" spurte hun og gik ind foran ham og tvang hans arme rundt om livet på hende og satte hælene i jorden så hun fik standset ham. "Har du fuldstændig glemt hvordan livet som pirat er?" spurte hun og grinte lidt.