enjoy

[Demitria]

Hun lagde stille en hånd på maven, selvom Desmon var faren til hendes kommende barn var hun ikke helt sikker på om hun ville give ham barnet, men det var nok bedst, hun kunne jo ikke have et barn hængene om fødderne når hun skulle ud og plyndre og ødelægge byer.

[desmon]

han gik ind i sin kahyt og låste døren da det lille metalliske klik kom begyndte han vredt at ødelægge tingene derinde samtidig med han fik tårer i øjnene. Han var så vred på alle men mest sig selv. Til sidst kollapsede han. Hans kahyt lå næste i ruiner og han sad i midten og græd lydløst. hHan var deres leder deres chef men alligevel græd han som et lille barn. Men han kunne ikke stoppe dem

[Demitria]

Demitria rejste sig og gik uden for teltet. Hun begyndte at gå ind i skoven, selvom hun nok var lidt bange for at nogen af Desmons mænd kom var skoven et godt sted at få samlet tankerne. Hun gik i lang tid og tænkte inden hun standsede op ved et stort træ og satte sig ved det. Hun trak benene op under sig og lukkede stille øjne.

[desmon]

han sad i sit rod og papirene fløj stadig rundt om ham en banken lød på døren "er de okay kaptain" han fandt ud af at hans mænd havde hørt ham han havde åbenbart råbt "ja jeg har det fint" råbte han tilbage men sandheden var at han langtfra var okay han vidste ikke hvad han skulle gøre

[Demitria]

Hun rejste sig op og gik over til en busk. Hun fandt en sort kappe frem og tog den på. Hun havde gemt kappen der i lang tid da man aldrig kunne vide hvornår man skulle bruge en og hun havde tænkt sig at tage ind til pirat byen og det skulle være idag. Hun sørgede for at man kun kunne se hendes fødder så kappen dækkede resten. Hun begyndte at gå ind imod Pirat byen, hun ville sådan set ikke noget der hun havde bare brug for lidt støj og det var der jo rigeligt af inde i byen.

[desmon]

han gik han til døren låste den op og ventede på det lille klik før han gik ud hans pirater gjorde store øjne af hans ødelæggelser men de vidste at det skulle ryddes op han gav enøje kommandoen som var hans bedste mand lige nu han begyndte selv at gå hen imod byen hen imod kroen

[Demitria]

Demitria begyndte selv at gå hen imod pirat kroen, det var nom det mest højlydte sted i hele pirat byen. Hun skubbede døren op med foden og var glad for at alle var for fulde til at bemærke hende. Hun satte sig hen i det mest mørke hjørne hvor der ikke sad nogen. Hun kiggede på de andre fulde pirater der var inde i kroen og nød larmen.

[desmon]

Desmon skubbede selv døren op han var lige bag nogle andre pirater som han vredt skubbede væk han ville drikke sig så fuld at han kastede sig ud i et kæmpe slagsmål han gik hen og fik nogle store krus øl som han tøme hver og en efter 5-6 stykker begyndte han at se endnu mere bedrøvet ud med dog ikke fuld

[Demitria]

Demitria så Desmon komme ind. Hun skyndte sig op og ud af bagdøren og fortrød at hun havde gjort det for hun kom til at smække med døren så man kunne høre det inde i hele krostuen. Hun skyndte sig at løbe hen imod skoven, men hun sørgede dog for stadig at man kun kunne se hendes fødder.

[desmon]

han bemærkede det lidt men det svømmede for hans øjne han havde fået lidt for meget han var lige nu i en ussel tilstand han vandrede selv meget skævt hen mod bagdøren da han kom ud gik han om bag en busk og brækkede sig lidt efter gik han videre han havde fået alt for mange glas men dog var han ligeglad og bemærkede ikke han var på vej til skoven

[Demitria]

Hun standsede igen ved det store træ og puttede kappen ind i busken igen. Hun satte sig forpustet ned ved det store træ. Hun lukkede øjne og tænkte på hvad Desmon lavede i kroen, han drak sig sikkert fuld, det gjorde han jo næsten altid. Men det var dog lidt underligt, han plejede kun at drikke sig rigtig fuld når der ar noget galt.

[desmon]

han fortsatte sin skæve vandring efter han igen måtte om bag en busk nu huskede han hvorfor han aldrig drak men det var vel han egen skyld han satte sig ned bag et træ hans hovedes faldt lidt ned og op som om han var bange for at falde i søvn men han kunne bare ikke holde det stille og det irreterede ham

[Demitria]

Demitria så et eller andet inde imellem træerne. Hun gik hen imod det hun havde set og så til sin store overraskelse. Hun fik hurtigt sit sten ansigt frem og rettede sin 'pistol' imod ham. "Hvad laver du her?" snerrede hun og prøvede at skjule sin overraskelse og det gik rimelig godt.

[desmon]

han sagde ikke noget da han lige skulle registrere hvem det var for ahns øjne så han op til flere Demitria'er han kom med besvær op og stå igen og kiggede på hende men faldt så ned ad stammen igen med intet forsøg på at rejse sig op igen det var meget tydeligt at han havde fået alt alt for meget at drikke

[Demitria]

"Dit fulde fjols" snerrede hun og puttede 'pistolen' tilbage i bæltet. Hun tog ham i kragen og med besvær begyndte hun at trække ham henover jorden. Efter et godt stykke tid var de henne ved lerjen. Hun trak ham ind i sit telt og sparkede ham op i sengen. Hun satte sig selv på en stol for at få verjet, det her var anstrengene for hende da han helt sikkert vejede mere end før.